Udover at Edinburgh - Skotlands hovedstad - er en smuk og meget karakterfuld by, byder den selvfølgelig også på masser af whisky. Dels er der alle de mange turistorienterede forretninger (blandt hvilke der givetvis er gode og seriøse) på gågaden The Royal Mile, som fører op til Edinburgh Castle.
Jeg (Preben) vil her omtale de fire barer, som jeg besøgte under mit nylige korte ophold i byen, samt fortælle om et par muligheder, som kunne være interessante, men som jeg ikke har besøgt.
Lad os begynde på øverste hylde: Det var et højdepunkt af de rigtig høje at besøge The Scotch Malt Whisky Society (SMWS)'s bar.
Hvis jeg kun havde mulighed for at besøge én af byens barer, ville jeg, med det jeg ved nu, vælge denne, på trods af at deres whiskyer ikke findes i almindelig handel, og at man skal være medlem for at kunne købe flasker på stedet.
Whiskyernes overvældende kvalitet overskyggede alle ulemper.
Efter at jeg havde beskrevet min smag for den tydeligvis særdeles kompetente bartender, valgte han tre whiskyer til mig. De ramte fuldstændig plet.
Én whisky var han i tvivl om ville falde i min smag. Han gav mig derfor en lille smagsprøve, og han havde ret: den var ikke lige mig. Og så var det videre til næste pletskud!
SMWS er en whiskyklub og uafhængig aftapper, som er grundlagt i Edinburgh, men som også er repræsenteret mange steder verden over gennem medlemsafdelinger og partnerbarer.
I Edinburgh er der i afdelingen på Queen Street også en offentligt tilgængelig bar.
Partnerbarerne har lov til at servere nogle af SMWS's whiskyer. I Danmark er der seks af slagsen.
Hos SMWS er politiken bl.a.:
Destilleriernes navne fremgår ikke af etiketterne, hvorpå der i stedet er et nummer.
Min første whisky havde nummer 70.60.
70 = Balblair destilleriet.
60 fortæller, at det er fad nr. 60 fra destilleriet.
Whiskyerne har underholdende navne. Mine tre hed: Homer's Delight, A farmer in hospital by the sea og Huckleberry Mainlined.
SCOTCH at The Balmoral Hotel ligger i den østlige ende af den centrale Princes Street.
Her kan man vælge mellem ca. 400 forskellige whiskyer.
Jeg havde medbragt en liste med whiskyer, som jeg godt kunne tænke mig at smage. Nogle havde de, andre havde de ikke, men så havde de til gengæld whiskyer, som jeg ikke vidste fandtes, og som var særdeles interessante.
Tjenerne var meget vidende, venlige og servicemindede.
Alt i alt var det et meget tilfredsstillende sted at være.
Whiski Rooms (billede øverst på siden) er udover at være bar også en restaurant, der serverer traditionel skotsk mad.
De havde på kortet 138 whiskyer fra 42 forskellige destillerier. Heraf var 20% fra de tre populære Islay-destillerier Laphroaig/Lagavulin/Ardbeg, hvilket er en slagside i den forkerte retning i forhold til min smag. Mange vil dog sikkert være lykkelige for netop denne prioritering.
Den whisky, jeg først valgte, var udsolgt. Jeg fik dog smagt en glimrende whisky, Embra, fra det lokale Holyrood Distillery.
Bow Bar (billedet nedenfor) ligger på West Bow, som opleves som en del af den kendte og farverige Victoria Street.
Baren bød på 395 skotske maltwhiskyer, 8 blendede whiskyer og 9 internationale whiskyer.
Jeg valgte en whisky, hvor kortet stillede mig 56,3%, altså cask strength, i udsigt.
Den forekom noget tynd i min mund, så jeg tjekkede lige det foto, jeg havde taget af etiketten. Det viste 43%, altså en stærk nedvanding.
Det lykkedes mig dog at få mine penge tilbage.
Den graverende fejl er her fire dage efter mit besøg stadig at finde på deres online kort.
Hvis jeg havde haft mere tid, ville jeg have besøgt:
Maj 2026
