En go' vinhistorie

Har du har noget på hjerte, som du ikke synes hører til under de andre fora? Så skriv dit indlæg her.
Besvar
Brugeravatar
Martin Baltzer
Indlæg:4
Tilmeldt:tirs 24/06-08 12:46
Geografisk sted:København
En go' vinhistorie

Indlæg af Martin Baltzer » tirs 24/06-08 13:09

Jeg skulle en dag i foråret ud at gå en tur med min søn i barnevognen og så min nabo fylde affald i sin trailer. Vi sludrede lidt og jeg gik videre for at få min søn til at falde i søvn. Da jeg lidt efter kommer gående den anden vej og kan se ind i traileren, ser jeg der står en kasse til store sodavand der er fyldt med vin. Jeg spurgte min nabo om han ville smide vinene ud og han svarede ja. Han var for nogle år siden blevet anbefalet at købe noget 'gemmevin' som så havde ligget nogle år i kælderen. Han havde nu smagt på det og sagde det smagte ad h....... til. Han sagde jeg var velkommen til at tage det hvis det havde min interesse. Jeg trak den første flaske op af kassen og så det var en Amarone fra 1988. Resten af flaskerne var Chateau Belgrave fra 1995. Jeg tog dem alle ind i min egen kælder og har indtil videre kun drukket en enkelt af flaskerne fra Belgrave. Fantastisk! Jeg drikker jævnligt de yngre årgange som kan købes for ca. 150,- til 180,- men en 95'er havde jeg ikke før smagt.
Jeg ser frem til at åbne den nu 20 år gamle Amarone og håber den har haft godt af at ligge.....
Der kan man bare se hvor forskellig smag er.

sandra3000
Indlæg:16
Tilmeldt:fre 04/01-08 01:10
Geografisk sted:København

Indlæg af sandra3000 » tirs 24/06-08 14:22

Fantastisk historie:). Tillykke med fundet. Det viser vist også, at det kan betale sig at være nysgerrig:-D

Besvar