Juletids-vaner

Har du har noget på hjerte, som du ikke synes hører til under de andre fora? Så skriv dit indlæg her.
Besvar
Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:
Juletids-vaner

Indlæg af Preben Nielsen » søn 12/12-10 15:59

Bortset fra al det der omkring juleaften og hvad man skal stille op med vin på årets måske vinmæssigt vanskeligste aften, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad I andre går og hygger jer med her i denne mere og mere mørke tid. Jeg forestiller mig, at vi alle har et eller andet vi glædes over at indtage og varme os ved i denne tid. Og jeg tænker på både flydende og fast form og kombinationer af disse. Måske nogle pudsige og sjove vaner og traditioner?

Jeg kan passende lægge ud: Juletiden er den eneste hvor jeg "forfalder" til øl. Før der kom alle de spændende øl fra alle vores mikrobryggerier var det næsten kun til julefrokosten. Men nu kan jeg i december sagtens finde på ind imellem at knappe en øl op for nydelsens skyld i stedet for en kop aftenkaffe.
Jeg har ved lejligheder nævnt Herslev Bryghus' Stjernebryg, som dog sidste år var lovlig sød og mindre balanceret end vanligt. Og i år har jeg slet ikke set den. Dette års økologiske juleøl fra Herslev er noget helt andet og markant lettere. Ikke lige det jeg søger på dette tidspunkt.

Jeg er i år ikke gået i juleøl-feinschmecker-mode, men jeg har de sidste år haft stabilt gode erfaringer med Willemoes Julebryg (blå etiket) og Willemoes Jule Ale (rød etiket), som kan købes i Brugsen. Ikke på niveau med de "store", men overordentlig tilfredsstillende og upåklagelige, og så koster de kun omkring 20 kr. mod normalt ca. 40 kr. for de mere ambitiøse. De eksemplarer jeg har smagt i år har været virkelig fine. Mere af det :drikke:
Hvis I har anbefalinger af god juleøl, så fortæl endelig.

Jeg elsker marcipan. Hvor jeg normalt ikke er den store spiser af søde sager, så holder jeg meget af en bid ren marcipan her i den mørke tid. Den kan ledsages af kaffe, juleøl, banyuls/maury, portvin. Anything :uhm:

Jeg holder også af at "teste" lidt ny sydfransk Vin Doux Naturel hvert år ved denne tid. I en del år har "prototypen" og en stabil favorit været Maury, Premier Printemps, Domaine du Dernier Bastion, som jeg lige har købt (men endnu ikke smagt) hos Atelier Occitanien i den nye årgang 2008. Sølle 92 kr. for noget af det fornøjeligste dessertvin jeg kender. Jeg har også købt et par stykker hos Oxholm Vin, nye i hans sortiment; dem får jeg sikkert smagt på inden vinteren er ovre.

Nå, hvad med jer? Hvad har I udviklet af fornøjelige hælden-indenbords-vaner her ved juletid?

/Preben

Brugeravatar
TANGLAD
Indlæg:69
Tilmeldt:tors 03/01-08 19:53
Geografisk sted:Roskilde

Indlæg af TANGLAD » søn 12/12-10 16:17

Sjovt at du også er glad for Rød og Blå Willemoes Preben. Det er vi nemlig også herhjemme og man kan til tider få tre stk. for 50 kr. og det er bare i orden.

En anden tradition vi har er, at vi hvert år køber en kasse (30 stk.) Thy Økplogisk Juleren fra Thisted Bryghus. Det er min kones absolutte favorit. En skøn økologisk øl. Lys i det men med en ALC på 7,9% så den kan godt lege med.

Se den her. Det er den med den grønne hætte: http://www.thisted-bryghus.dk/Default.aspx?ID=12

Hilsen Tommy

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » tirs 14/12-10 13:14

Jeg går og venter på at min kone og søn for bagt nogle pebernødder, som jeg kan godt og små spise af. Ellers er det småt med de gastronomiske traditioner for os i Julen, hvis man lige ser bort fra selve juleaften.

Jeg elsker øl, men efter i en lang at have dyrket alle de nye øltyper og mikrobryggerier der blev åbenbaret i kølvandet på "ølrevolutionen", foretrækker jeg som oftest nu en god gammeldags pilsner øl når øltørsten melder sig. Faktisk synes jeg tit at mikrobryggeriernes versioner af juleøllen er lidt overdone (for at sige det mildt :) ) med julekrydderier. Har man det ligesom jeg, så er det fremragende milanesiske bryggeri Menabrea's juleale værd at prøve. Let bitter frisk rødbrun øl uden al for høj alkohol.

God jul
Bo

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » tirs 21/12-10 20:02

boor skrev:Faktisk synes jeg tit at mikrobryggeriernes versioner af juleøllen er lidt overdone (for at sige det mildt :) ) med julekrydderier. Har man det ligesom jeg, så er det fremragende milanesiske bryggeri Menabrea's juleale værd at prøve. Let bitter frisk rødbrun øl uden al for høj alkohol.
Hvor kan man købe Menabrea's juleale?

Over de sidste par år har jeg omtalt Stjernebryg fra Herslev Bryghus, som jeg har fundet stor nydelse i. Den forandrer sig dog noget over årene. Noget er tilsigtet, noget er lidt tilfældigt. Således var den for to år siden - og vistnok også sidste år - markant sødere end tidligere og for sød efter min smag.
Jeg har netop smagt dette års frembringelse, og i år har de så nedjusteret sødmen, men for meget, synes jeg. Jeg kan godt lide lidt sødme her ved vintertide, da jeg her typisk drikker en øl som en art "dessert". Der er i år også mere udtalt bitterhed. Stadig vinøs i stilen, men da den mangler sødmen, og da den vinøse stil ikke passer til sild og snaps, ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal bruge den til i år.

Nå. En juletradition, som jeg har haft et vist held med at indføre er - når det foregår på mine enemærker - at lillejuleaften, så er der let mad med fisk og hvidvin på bordet. Jeg kan højst tage det tunge og fede ën gang, nemlig juleaften, så en let og frisk optakt er lækker, synes jeg.

God jul! :skaal:

/Preben

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » ons 22/12-10 10:18

Jeg har tidligere købt den i det italienske supermarked, Supermarco, ude i sydhavnen, (http://www.supermarco.dk/produkter/vin- ... l/oel.aspx) men ellers har jeg set Menabrea i mange italienske orienterede butikker rundt omkring på nettet og i gadebilledet.

Kan også se at Erik Sørensen vin har den på deres hjemmeside

Den importeres af http://www.oelagenterne.dk/, der måske kan hjælpe med en forhandler liste

Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg kaldte det en juleale, det det vist "bare" er en juleøl.

Det er nok mere en mad øl, end en dessertøl. Når vi snakker sødme-bitter skala.

Prøv eventuelt også Ambreta (Amber) som også er fremragende.

Kan i øvrigt godt følge dig med den lette mad den 23.12, ikke nogen grund til at slå bunden ud før den 24 :-)


God jul
Bo

Besvar