Hvordan ser en helt almindelig vinuge ud rundt omkring?

Har du har noget på hjerte, som du ikke synes hører til under de andre fora? Så skriv dit indlæg her.
Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:
Hvordan ser en helt almindelig vinuge ud rundt omkring?

Indlæg af Preben Nielsen » søn 29/08-10 20:21

Nogle gange tænker jeg: Hvordan mon en helt almindelig vinuge ser ud rundt omkring hos andre der i større eller mindre grad går op i vin?

Er der nogle der vil være med på at fortælle hvad der kommer på bordet til hverdag i en helt almindelig uge? Altså ikke sådan i generelle termer men helt konkret? (Man kan selvfølgelig også fortælle om week-enden, men jeg synes især det kunne være spændende at høre, hvordan hverdagene ser ud.)

Mit forslag er at vi der måtte være interesserede fortæller om hvad der kommer på bordet i næste uge, altså uge 36. Om man skriver et indlæg når ugen er omme eller et indlæg hver gang der er vin på bordet må være op til den enkelte.

Er der nogle der har lyst til at være med?

/Preben

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » man 30/08-10 23:42

Jeg drikker ikke så tit vin i hverdagen, slet ikke med en ammende kone .... Meeen det hænder da:) og jeg skal nok give lyd hvis det sker.

Når det sker tænker jeg dog ikke så meget i hverdags og weekend flasker, men mere i gastronomisk anvendelighed. Ofte laver man/vi selvfølgelig lidt mere simpel og rustik mad i hverdagen hvilket fordrer mere simple og rustik vin, men jeg har ikke noget imod at sætte en fin dyr hvidvin på bordet tirsdag aften hvis vi fx laver noget lækkert fisk.

Rent konkret tyvstartede vi vinugen søndag med minestrone og en Rosso de montalcino, 2006, campogiovanni fra San felice. 75,- kr. Ok, men lidt urtet på en knap så god måde, men gik fint til suppen.

Flemming
Indlæg:28
Tilmeldt:ons 18/08-10 19:47
Geografisk sted:Odense

Indlæg af Flemming » tirs 31/08-10 18:54

Hej

Jeg har det nok lidt ligesom "boor" , altså ikke særligt ofte jeg drikker vin i hverdagen, tilgengæld ryger der en flaske fredag aften, og ligeså Lørdag aften. Hvad det blir af vin kommer lidt an på om det er noget specifikt mad jeg får lyst til som så blir parret med en passende vin, eller omvendt noget vin fra eks. et bestemt område jeg får lyst til,hvorefter jeg så må se hvad maden kan blive.
Da jeg bor i en lille lejlighed,så har jeg ikke gjort det store i at opbygge en vinsamling,men er ved at ændre lidt på dette.
Især efter jeg på Italiensk marked i København smagte en Barbera D'Alba 2007 Cantina del Pino, ( forhandles af bb-vinimport ) og den var virkeligt god,så den blir der nok købt lidt ind af.
Ligeså smagte jeg en Vino Nobile 2006 Le Berne fra Fiasco vine som helt sikkert også faldt i min smag.
Hvis jeg mod forventing drikker noget vin i ugens løb skal jeg gerne fortælle om det. :-)

Flemming

Rasmus Just
Indlæg:19
Tilmeldt:tirs 13/07-10 19:26
Geografisk sted:Århus

Min vinuge

Indlæg af Rasmus Just » tirs 31/08-10 23:55

Hej alle

Min vinuge bød på tre forskellige, men alle gode vine. Derudover kom fire-fem stk. til en vinsmagning.
Jeg vil dog nøjes med at beskrive de tre første vine, da jeg ikke fik de præcise navne på vinene ved vinsmagningen og nok heller ikke brugte lang tid nok på hver til at komme med en ordentlig vurdering her.

Første vin var Viu Manent Reserve Malbec, 2005, fra Colchagua. Der var bøffer og andet grillmad til, og vinen var helt igennem perfekt hertil. Klassisk sydamerikansk med moden frugt og god fad i den lange og fyldige eftersmag. Alle i selskabet var i øvrigt meget begejstrede. Tror den var købt til 50-60 kr. stk ved Phil. Wine ved køb af 12 fl.

Anden vin var Sol Amante, Malbec og Merlot, 2008, fra Mendoza, Argentina. Meget i samme stil som førstnævnte vin. Lang og fyldig eftersmag og god, moden frugt. Jeg vil umiddelbart foretrække Viu Manent i en duel mellem de to vine. Det var som om, at Sol Amante var for intens i sin frugt. Næsten for meget af det gode. Måske den vil være anderledes om et-to år. Men bestemt pengene værd. 49 kr. hos Vinoble. Vinen blev i øvrigt drukket uden tilbehør.

Sidste vin: Cline Cellars, Zinfandel, 2007, fra Californien.
Igen fremtrædende frugt. Noget bær, krydderi og vanilie. Kraftig, 14 procent, men det var helt perfekt til vores chiliburgere.
99 kr. hos Vinoble og også helt klart pengene værd.

Så alt i alt en god uge med vine fra Syd- og Nordamerika. De mindede dog alle om hinanden, så den næste flaske bliver nok noget lidt andet. Måske mere herom senere. Men alle tre vine var bestemt værd at smage en gang til.

Rasmus

Flemming
Indlæg:28
Tilmeldt:ons 18/08-10 19:47
Geografisk sted:Odense

Indlæg af Flemming » fre 03/09-10 15:12

Ja så kom fredagen ugens første vindag :-)

Og i aften har jeg 2 muligheder,kan ikke helt beslutte mig endnu, retten står på kyllinge inderfileter pakket i parmaskinke med enkelte skiver chorizo dertil spaghetti og en simpel sauce af tomater/ hvidløg.
Enten blir det en Joh. jos. Cristoffel Erben 2009 Uerziger Wuertzgarten Riesling kabinett trocken
eller det blir en Barbera D'Alba 2007 Ruvei fra Marchesi di Barolo.

Nogen der kender disse vine,eller har en mening om hvilken jeg burde vælge,så høre jeg gerne dette :-)

God fredag

Flemming

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » fre 03/09-10 16:49

Hej Flemming

Jeg har vist aldrig fået budt dig velkommen til forumet - det gøres hermed!
Flemming skrev:Enten blir det en Joh. jos. Cristoffel Erben 2009 Uerziger Wuertzgarten Riesling kabinett trocken
eller det blir en Barbera D'Alba 2007 Ruvei fra Marchesi di Barolo.

Nogen der kender disse vine,eller har en mening om hvilken jeg burde vælge,så høre jeg gerne dette :-)
Jeg kender ikke lige præcis de to vine, men jeg kender da typerne, og jeg vil bestemt tro at Barbera'en vil være det bedste valg. Det kan godt skyldes, at jeg vist aldrig har prøvet kombinationen tomatsovs/hvidløg og tysk Riesling, som umiddelbart forekommer mig lidt pudsig, men for mig kalder sådan en sovs på italiensk rødvin. Da Barbera'en så vidt jeg kan se er en vin til 110 kr. så er den næppe heller så fin, at en lidt robust sovs vil konflikte med den.

/Preben

Rasmus Just
Indlæg:19
Tilmeldt:tirs 13/07-10 19:26
Geografisk sted:Århus

Barbera d'Alba 2007

Indlæg af Rasmus Just » fre 03/09-10 16:50

Hej Flemming

Jeg kender kun Barbera d'Albaen af de to, du nævner. Den er fra producenten Ca'del Baio og bærer navnet Paolina. Den er også fra 2007 og noget ung endnu. Men en lækker vin med dejlige bær og strejf af krydderi. Gør dig selv og vinen den tjeneste at dekantere den inden servering.

God fornøjelse.

Flemming
Indlæg:28
Tilmeldt:ons 18/08-10 19:47
Geografisk sted:Odense

Indlæg af Flemming » fre 03/09-10 16:57

Hej Preben.

Mange tak for velkomsten :-)

Og vil også give dig ret i at Riesling med tomat og hvidløg måske er at strække den en kende....og var også umiddelbart mest mod Barbera'en.

Men altid dejligt at høre andre mening også.
Preben,vil gerne høre hvad den helt ideelle serverings temperatur vil være for vinen,altså Barbera'en

Rasmus.

Mange tak for det råd med at dekantere vinen,den tager jeg lige med,tror jeg napper et glas under madlavningen,for så at beslutte om den skal "plaskes" om et par gange. :-)


Flemming

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » fre 03/09-10 17:55

Rasmus Just skrev:Hej Flemming

Jeg kender kun Barbera d'Albaen af de to, du nævner. Den er fra producenten Ca'del Baio og bærer navnet Paolina.
Rasmus, det må da være en anden vin. Som Flemming skriver er den fra producenten Marchesi di Barolo.

Jeg ville personligt ikke dekantere vinen, der formentlig primært skal glimre ved ung, livfuld frugt. En Barbera i den prisklasse vil typisk have et relativt kort liv, og jeg ville være bange for at tage noget liv fra den. Men det er jo en smags sag. Og det skader jo ikke at prøve sig frem.

/Preben

Flemming
Indlæg:28
Tilmeldt:ons 18/08-10 19:47
Geografisk sted:Odense

Indlæg af Flemming » fre 03/09-10 20:04

Ja Preben kan kun være enig med dig med hensyn til den vin som Rasmus snakker om,det er helt sikkert ikke den samme udover begge er Barbera D'Alba

Endte så med IKKE at omhælde/dekantere den,da jeg fornemmede den ikke ville vinde synderligt ved dette, den gik iøvrigt fint til maden da den har en lille snert at noget syre der hamler godt op med tomaten i retten..
Udover det så er det efter min vurdering en ganske jævn vin...og til blot lidt mere hos andre vinhandlere får man efter min mening betydeligt mere vin for pengene.
skal dog lige indskyde at jeg har en smule ondt i halsen, hvilket måske kan påvirke mit indtryk,og vil derfor give den en chance mere.

Men mener at en vin som Barbera D'Alba fra Cantina del Pino fra bb-vinimport giver rigtigt meget mere vin for pengene..... skal måske også tilføje at jeg er ganske ny udi de Italienske vine. Andre af jer er helt sikkert meget mere garvede end mig.

Flemming

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » tirs 07/09-10 20:13

Her kommer så min beretning fra de sidste fire hverdage (dvs. minus fredag, lørdag og søndag), hvor den har stået på følgende:

1. Juliénas, Domaine de Penlois, 2008, en vin købt for 6 € hos producenten under mit besøg i juli. Besøget skyldtes udelukkende, at jeg ønskede at gense det sted, som var min første destination da jeg i sin tid gik ud af gymnasiet. Jeg arbejdede dengang for den nuværende ejers far som drueplukker. Så i forbindelse med besøget købte jeg et par flasker med hjem nok mere for sjov end fordi jeg syntes vinene skilte sig ud, og vinen var da en OK oplevelse til en hverdagsaften men heller ikke mere.

2. Chianti Classico, San Felice, 2007. 49 kr. Netto. Vinen har i tidligere årgange været en overordentlig nyttig og rar lille Chianti til fx pizza eller spaghetti med tomatsovs, så den nye årgang skulle selvfølgelig smages. Vinen glimrer altid ved sin relative enkelhed og lave alkoholprocent. Jeg ved ikke om vinen var helt som den skulle være, den forekom lidt ubalanceret til at begynde med, så jeg vil prøve endnu en flaske senere.

3. Chianti Classico, Vignamaggio, 2007. 109 kr. hos Gallovini (testeksemplar til Vinsiderne). Der er klart mere gods i denne end i San Felice’s, men jeg fandt vinen vel tør.

4. Côtes du Luberon, Domaine de Fontenille, 2008. Indkøbt på min ferie for 6 € hos producenten. Klart den foregående uges bedste hverdags-oplevelse. Når det går godt (hvad der er risiko for at det ikke gør, hvis man får fat i en sen aftapning) er Fontenille's Côtes du Luberon det nærmeste jeg kommer på at stikke et sugerør i naturen. 2008 er relativt let i stil men den har stadig sin dejlige naturlighed, som gør mig rigtig glad.

/Preben

amarone
Indlæg:264
Tilmeldt:fre 01/02-08 14:58
Geografisk sted:Århus

Indlæg af amarone » tirs 07/09-10 23:13

Starten af ugen har stået på Fontnana Fredda´s standard barolo fra år 2000. Normalt er barolo ikke hverdagsvin her. Faktisk er det mere normalt med vine i 40-50 kr.`s klassen. Rundt regnet vel 65% italiensk vin, 25% fransk og resten fra alverdens lande.
Har haft 6 flasker barolo fra denne Fontana Fredda, som er smagt hen over årene. Det her var den sidste. Syntes at det måtte være tid til at få ryddet ud nu. Troede ærlig talt, at den måtte være på vej ned her ude på 10. år. Men til min overraskelse var den endnu i absolut "fuld vigør". Farven var stadig ganske ungdommelig rød. Ikke det der orange-brune, som man somme tider har været ude for. Og duften var stadig rigtig indbydende også. Og selv dagen efter - endda efter en tur på køl - var den, i modsætning til så mange andre vine, lige så god som på den foregående dag. Det var faktisk en overraskelse.
Smagen var her efter et relativt langt liv stadig ægte "barolo`sk". Selvfølgelig ikke helt så "trutmunds-snerpende" som i de unge dage. Men med mere rar rundhed.
Selvfølgelig ikke fin/dyr barolo, men med helt "intakte dyder" - dog naturligvis i et "lettere og simplere aftryk" end de noget dyrere drenge i samme skolegård.

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » ons 15/09-10 18:19

Noget af det der næsten altid er at finde på en eller flere hverdage i løbet af en uge hos mig er toscanske vine, for 95% vedkommende Sangiovese-baserede og meget ofte fra Chianti Classico. En vin i denne uge var herfra og fra den dejlige producent San Felice: En ny Toscana IGT fra 2008 - på overvejende Merlot. Det kan man nu ikke smage. Vinen smager udpræget toscansk. 45 kr. i Netto. Glimrende pizza-/pastavin.
Den anden toscaner i denne uge var en vaskeægte Chianti Classico i den rigtig gode ende: La Tradizione 2005 fra Poggiopiano. Herlig vin. 160 kr. hos Rexwine.
De to sidste vine var begge Silvaner vine fra Franken i Tyskland: 1) Steillage, Eschendorfer Lump, Silvaner, Divino Nordheim 2009. Dejlig vin. Købt i forbindelse med overnatning i Midttyskland på min sommerrejse. 2) Silvaner trocken, Rainer Sauer, 2008. Også en dejlig vin. 99,75 hos Bichel Vine.

Generelt en lidt sjovere uge end sidste uge.

/Preben

Flemming
Indlæg:28
Tilmeldt:ons 18/08-10 19:47
Geografisk sted:Odense

Indlæg af Flemming » tors 16/09-10 19:32

Ja så skulle jeg lige prøve en Manfredi Barberesco 2006
Den koster 65,- i fakta...
Snusede til vinen,stort set ingen anden duft en noget alkohol
smagen hmm,noget pepper,og ellers kun garvesyre.

En vin som jeg IKKE kan anbefale.
Kan blot være jeg har været meget uheldig,men mener ikke flasken/vinen lugtede af prop.
Så må være ugens bommert.

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » tors 16/09-10 20:58

Flemming skrev:Kan blot være jeg har været meget uheldig,men mener ikke flasken/vinen lugtede af prop.
Jeg tror ikke du har været uheldig. Jeg har også på et tidspunkt smagt den, godt nok i den lidt mistænkelige årgange 2003. Søren Frank gav den i Berlingske i sin tid 5 stjerner ud af 6 mulige, hvilket lokkede mig. Ringe vin, som jeg oplevede den (2 stjerner ud af 5). Vinen blev siden kritiseret voldsomt i Politiken. Mao. Søren Frank er den eneste som jeg indtil videre har set omtale den positivt.

Generelt tror jeg man skal være meget heldig for at finde fornøjelig Barbaresco under 100 kr. (på tilbud).

/Preben

Besvar