Høj alkolprocent

Hvis du vil vide mere, så spørg. Måske en eller flere af brugerne har den viden eller de erfaringer, du efterspørger.
Alle spørgsmål til andre brugere kan stilles her.
Besvar
Otto
Indlæg:1
Tilmeldt:ons 11/01-17 22:50
Høj alkolprocent

Indlæg af Otto » ons 11/01-17 22:59

Hej.
Jeg har lige købt en vin med en alkoholprocent på 16,5 og undrer mig over hvordan den er produceret. Så vidt jeg ved, dør gæren i vin ved 15 procent.
Må man tilsætte ren alkohol efter gæringen og stadig kalde det vin? Eller har man brugt en anden slags gær jeg ikke har hørt om?
På forhånd tak.

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Re: Høj alkolprocent

Indlæg af Preben Nielsen » tors 12/01-17 13:37

Hej Otto - og velkommen :)

Jeg er ikke inde i detaljerne ang. gær og mulig alkoholprocent, bortset fra, at jeg ved, at forskellige gærtyper kan have forskellig "alkoholtolerance". De højtolerante typer anvendes således f.eks. til fremstilling af Amarone, der jo kan komme op på den alkoholprocent, du nævner.
Otto skrev: Må man tilsætte ren alkohol efter gæringen og stadig kalde det vin?
Det kommer an på. Jeg kender ikke regelsæt i forbindelse med det vi herhjemme kalder bordvin, altså bl.a. rød- og hvidvin. Men jeg har aldrig hørt om - og kan ikke forestille mig, at det kan være tilladt - at man tilsætter alkohol til bordvin.
Men det vi kalder hedvin er pr. definition tilsat drue-alkohol. Det er typer som f.eks. portvin, Madeira og Vin Doux Naturel. For de søde typers vedkommende (jeg ved ikke mht. de tørre) tilsættes alkoholen dog før gæringen slutter af sig selv. Herved stoppes gæringen, så en vis mængde restsukker bevares og giver vinen dens naturlige sødme.

/Preben

Besvar