Side 1 af 1

Camigliano Brunello 2006, til en hund

: tors 06/10-11 15:19
af TonnyR
Denne, deres alm. brunello, stiftede jeg bekendskab med for 3 år siden, da Netto stadig havde en decideret vinfestival. 2003'eren blev skudt afsted for en hund, og jeg smagte på den, samlede til bunke - og mener at disse er helt klar nu. Fandt aldrig rigtig denne til 'normalprisen' i føtex, men det gjorde ikke så meget - for mig er det kanon valuta for en hund. Så dog 2002(!) til 2 for 350 i føtex dengang.

Nu er den så på vej i 2006, i denne uge i føtex til 2/200 - fik dog fat i 2 i dag til 100 stykket. Anyways, deres normalpris er 249. Og det er den nok ikke værd (og dog spås 2006 at være rigtigt godt for brunello?), men 100, det er den! Lidt á la valuta for pengene når Campogiovanni sættes ned til 119,-

Søren Frank gav 2006'eren 4 stjerner i søndag, og mener - som jeg gør mht 2003'eren :-) - at den er forholdsvis let i det.

Har tillige smagt deres Riserva, Gualto, 2003 - som ikke imponerede mig, set i forhold til denne, almindelige.

Så nu gemmer jeg de to jeg fik fat i, og kommer jeg forbi en føtex mere, ja så bliver det nok til nogle flere.

God dag!

/Tonny

: lør 08/10-11 09:40
af Preben Nielsen
Jeg smagte 06'eren i går og var skuffet. Nydeligt glas, men efter mine smagsløg også ret uinteressant. Min vurdering af hvor mange kr. der er vin for i flasken hedder 120.

Har netop anmeldt den.

Så synes jeg - apropos din sammenligning, Tonny - at der er mere gang i Campogiovanni, om end jeg ikke har smagt 2006, men kun 2004 og 2005. De er efter min mening rigtig gode.

/Preben

: man 10/10-11 08:02
af TonnyR
Super, tak for det.

Købte lidt flere til bunke, men smager ikke på dem før om en nogle år. Spørgsmålet er så om de er mere interessante dér.

Sammenligningen med Camp. var alene på valuta for pengene, jeg er enig i at Camp. er mere smagfuld.

MVH

/Tonny

: tors 13/10-11 21:20
af Rasmus
Det er egentligt lidt sjovt med Camigliano, for når man læser vinguides og bøger er det ikke usædvanligt, at de er nævnt blandt de lidt bedre producenter. Og det er ikke så tit man ser den kombination for en af supermarkedsbrunelloerne.

Men jeg har aldrig fået smagt deres brunello, men kun deres rosso, som jeg husker som ok uden at være noget specielt.

Og nu nævner i Campogiovanni. Så den i den her uge i Bilka i årgang 2006. Nogen der har smagt? Og har i styr på, hvordan 2006 skulle være sådan mere generelt i montalcino?

: fre 14/10-11 07:37
af TonnyR
Har faktisk kun smagt Argianos Brunello fra 2006, der havde mere smag og fylde end den tilsvarende fra 2005.

Det dér Brunello-konsortie, der sætter sig sammen, og vurderer det enkelte år, gav 2006 5 stjerner (som vist er top), og jeg har set/hørt flere steder at 2006 blev rigtigt godt for Brunello.

Så når Campogiovanni 2006 kommer på tilsvarende bud i min føtex, så vil jeg købe lidt.

/Tonny

: fre 11/11-11 16:12
af Armani
Føtex har lige kørt Campogiovanni 2006 på deres sædvanlige tilbud omkring kr. 120. Troede egentlig ikke den ville komme - hverken til Føtex og slet ikke på tilbud - da Winespectator har givet den 96 point. Men sådan kan man være så heldig - snuppede i hvert fald en kasse.

/Flemming

: fre 11/11-11 18:18
af Preben Nielsen
Hm. Det må da være lokalt. I Hillerød kostede den i onsdags 160 kr. og den fremgår heller ikke af deres week-end reklame.

Lad høre hvis du smager den.

/Preben

: fre 11/11-11 18:42
af Armani
Beklager ... var Bilka der kørte tilbuddet ... men stadigvæk Dansk Supermarked A/S :)

Vil nok ikke røre den foreløbig - har stadig nogle 2000'er tilbage samt en kasse 2004 - alle købt til mellem 100 og 120 kr. - og 2000 drikker dejligt nu - fuldt afrundet med stor smagrigdom af bær og underskov ... vil uden tvivl ikke drikke den sidste før om et par år.

/Flemming