Side 1 af 1

Chianti Riserva, Sovrano 2006

: ons 22/12-10 11:50
af asger nielsen
Efter at have prøvet vinen to gange synes jeg, at det er på tide med en anbefaling.

Ret mørk og varm i stilen- de 15% merlot fornemmes tydeligt i form af en varm og let blommet bagkant. Sangiovesen er klart fremtrædende, men den spiller dog ikke en altoverskyggende hovedrolle her.

Fadpræget er ganske tydeligt, det bidrager til den ristede og varme stil. Utroligt, at man kan holde en vin med så forholdsvis meget fylde på 12,5 %.
Markant tanninbid fra starten, der synes at tiltage en anelse over tid - det kammer dog ikke over, balancen holder, men det er en maskulin vin.
Alt i alt en seriøs og for genren rimelig kraftig vin. Købt på tilbud i Irma til 50 kr, og det er virkelig godt køb, synes jeg.