
Selv om det selvfølgelig var ret begynder-agtigt, så fandt jeg hvert sekund interessant som altid, når Thomas siger noget om vin. Nye og lærerige vinkler.
Det handlede om 6 druesorter, som han syntes var et passende udgangspunkt for at finde ud af hvad man kan lide, 3 grønne og 3 blå.
Udover at hans måde at gøre det på var spændende og anderledes, så bliver jeg altid glad, når jeg oplever et meget kyndigt menneske på anti-nørdet manér prøve at få alt det her med vin ned på jorden, hvor det hører hjemme.
Der bliver selvfølgelig klippet en million nuancer, når det skal gå så hurtigt som det skal i sådan en udsendelse, men som sagt fint at overvære alligevel.
Der skulle komme et kapitel 2 på næste torsdag, altså d. d. 18. juni. Her kommer det til at handle om regioner.
/Preben