Gammel vin

Alle vinrelaterede emner kan debateres. Du kan oprette debatter, give udtryk for dine synspunkter og svare på andres indlæg.
Besvar
Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:
Gammel vin

Indlæg af Preben Nielsen » lør 28/06-08 22:45

For snart mange år siden, da Helle og jeg spiste en middag med Erik Banti i forbindelse med at jeg var ved at skrive en artikel til Smag & Behag om vinene fra Morellino di Scansano, kom snakken på det med at gemme vin, eller i hvilken alder forskellige vine var bedst.
Jeg husker mit indre smil, da Banti på sin stilfærdige måde meget direkte sagde "Jeg kan ikke lide gammel vin." Jeg ved ikke om det 11 år gamle citat er 100% ordret husket, men der kan ikke være meget galt.
Mit smil skyldtes, at han på en helt selvfølgelig måde udtrykte noget, som jeg selv kunne have udtrykt, hvis jeg havde haft modet, men hvor jeg nok på det tidspunkt lå lidt under for, at man helst skulle synes at gammel vin er fin, og at vine der skal gemmes længe for at yde noget der er værd at konsumere, er bedre end vine, der smager godt her og nu.

Citatet er blevet hængende fordi jeg siger det samme i dag: Jeg kan ikke lide gammel vin. Det er (for det meste) kedeligt. For nu at sætte sagen lidt på spidsen.

Et eksempel fra i aften: Vi har drukket Castello di Brolio 1999. Den er i høj grad begyndt at smage gammelt. Der er toner af tjære og sur pibe. Nød jeg den? Tjååå. Jeg tænkte mest på, at jeg var heldig at jeg fik knappet den op, mens den ikke var blevet så gammel, at den var overgået til "stadie 2", hvis I forstår hvad jeg mener. Andre vil måske sige, at den sagtens kan holde sig 5-10 år endnu. Dem om det.

Hvad med jer? Er I til gammel vin? Eller foretrækker I en vin, der stadig bærer mindelser om det den kommer fra: druer med garvesyre.

Spørgsmålet er ledende formuleret, men det skal jo ikke forhindre nogen i at være rygende uenige. :bokse:

/Preben

Oenophile
Indlæg:32
Tilmeldt:tors 20/03-08 01:40
Geografisk sted:Århus, Denmark
Kontakt:

Re: Gammel vin

Indlæg af Oenophile » tirs 01/07-08 14:38

Preben Nielsen skrev: "..."
Hvad med jer? Er I til gammel vin? Eller foretrækker I en vin, der stadig bærer mindelser om det den kommer fra: druer med garvesyre. "..."
/Preben
Personligt skelner jeg mellem to former for begrebet "Gammel" ...

1) En "Gammel" vin kan være en vin som har mange år "på bagen", et eks. herpå er vine (fra Italien og bl.a. Frankrig), som er lavet af de såkaldte "Traditionalister". Eks. på en "Traditionalist" fra bl.a Montalcino er Gianfranco Soldera - hans Brunello'er er stort set umulige at drikke "Unge", hans vine skal som oftest helst ligge en del år, før man egentlig "Får noget ud af at drikke dem ...". En anden "Traditionalist" er Aldo Conterno (Barolo) fra Piemonte. - Igen, hans Barolo'er er meget "Lukkede" i deres unge år, og skal igen have "nogle år på bagen", før de "Er noget værd". De mere "Modernistiske" producenter fra Barolo, laver deres vine således, at de umiddelbart kan drikkes unge, og disse vine har sjældent det "Gemme Potentiale", som "Traditionalisternes" Barolo'er har, men igen, der er også nogle "Modernister" som har evnen til at lave Barolo'er som faktisk kan gemmes, men disse Barolo'er viser som oftest så også, at være lavet "udfra traditionalisternes" foreskrifter .... :-k

Allegrini fra Veneto, er hvad jeg vil kalde "En Semi-Modernist", Deres Amarone, får (synes jeg selv) mest ud af at ligge nogle år, før man drikker dem, men igen, de (vinene) kan også drikkes "Forholdsvist Unge". Nogle af Allegrini's vine har virkelig gemme potentiale, hvorimod nogle andre ikke har ...

2) Hvorimod en vin også kan være "For Gammel", oftest lavet af producenterne med en mere "Modernistisk" og "Forbruger (venlig ...?)" med en mere "Populisisk" tilgang til deres produktion ... Her tænker jeg med henblik på at kunne drikkes i umiddelbar fremtid efter "Frigivelse" af vinene.

Barone Ricasoli i Brolio, Chianti tillægges af mange "æren" for at have "opfundet" Chianti vinen, som vi kender den idag. Ricasoli laver vine, igen udfra hvad jeg vil kalde "semi-modernistisk" fremgangsmåde; - Igen afhængig af årgang, laver Ricasoli vine, som både har lagrings-potentiale, og andre som ikke har. - Dette skyldes bl.a. at deres "Vinifikations-Teknikker" ikke er ens fra årgang til årgang, dette gælder stort set alle deres vine i deres porte-følje.

Men for mig er det svært at sige, hvorvidt jeg er til "gammel" vin eller ej, - det kommer meget an på hvor vinen er fra, hvem der har lavet den og hvilken årgang vi snakker om, men generelt set, må mit svar blive;

At ja, jeg kan godt lide "gammel" vin ... (ihvertfald nogle "gamle" vine ...) :bokse:

Jeg undskylder, men mit svar blev en kende "For langt" ... :flov: , jeg kan desværre have en "tendens" til at blive meget detaljeret når jeg "snakker" om vin ... ><

Blot mit indput.

Med venlig hilsen,

PK

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Re: Gammel vin

Indlæg af Preben Nielsen » tirs 01/07-08 22:41

Oenophile skrev:Jeg undskylder, men mit svar blev en kende "For langt" ... :flov: , jeg kan desværre have en "tendens" til at blive meget detaljeret når jeg "snakker" om vin ... ><
Din undskyldning er ikke accepteret :) Ovenpå mit (tilsigtet) lidt firkantede og generaliserende oplæg, er det da skønt med en solid portion nuancer =D>

/Preben

Oenophile
Indlæg:32
Tilmeldt:tors 20/03-08 01:40
Geografisk sted:Århus, Denmark
Kontakt:

Iøvrigt ...

Indlæg af Oenophile » ons 02/07-08 20:27

Preben ...,

Det er lige før jeg må en smut-tur til Sjælland igen og give dig en vin "blindt", for at høre din (ærlige ...) mening om den :P

PK

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » fre 04/07-08 15:07

Oenophile skrev:Det er lige før jeg må en smut-tur til Sjælland igen og give dig en vin "blindt", for at høre din (ærlige ...) mening om den :P
Det kunne være spændende :drikke:

Sjovt, et par dage efter min erklæring om at jeg ikke kan lide gammel vin, drak vi en Marques de Murrieta Rioja Reserva Especial 1989, der jo i skrivende stund er små 19 år gammel. Men den har nu i de 12 år, hvor vi har haft fornøjelse af den, altid smagt ganske ungdommeligt, om end den nu er begyndt at vise småtegn på at den kan blive træt en dag.

Den vin - og andre Murrieta vine af ældre årgange - hører til blandt de få, som jeg har været ude for, som kan holde sig naturligt ungdommelige over ufatteligt mange år og samtidigt smage godt stort set hele tiden.

Du nævner Solderas Brunelloer.
Oenophile skrev:Eks. på en "Traditionalist" fra bl.a Montalcino er Gianfranco Soldera - hans Brunello'er er stort set umulige at drikke "Unge", hans vine skal som oftest helst ligge en del år, før man egentlig "Får noget ud af at drikke dem ...".
Dem tvivler jeg på jeg nogensinde kommer til at smage. Dels koster de mere end jeg vil betale for en flaske vin, dels er mit temperament ikke til vine, som er dekader om at blive tilgængelige. Hvor svært skal det være at få sig et glas vin til sin mad?
Smager disse vine - når de endelig en dag kan drikkes med fornøjelse - så bedre end vine, der er til at omgås for almindeligt dødelige? Eller er det blot noget med, at der stadig snobbes for vine, der først bliver gode med mange år på bagen? :-s

/Preben

Oenophile
Indlæg:32
Tilmeldt:tors 20/03-08 01:40
Geografisk sted:Århus, Denmark
Kontakt:

Indlæg af Oenophile » fre 04/07-08 19:01

Preben Nielsen skrev: "..." Smager disse vine - når de endelig en dag kan drikkes med fornøjelse - så bedre end vine, der er til at omgås for almindeligt dødelige? Eller er det blot noget med, at der stadig snobbes for vine, der først bliver gode med mange år på bagen? :-s

/Preben
1) Soldera's vine er bl.a. dyre, p.g.a den meget lille produktion, desuden er han fanatisk hvad angår kvaliteten af de druer, som han benytter til sine "Casse-Basse" vine, der skal ikke være megen udsving i sukker eller syre indhold før han kasserer sine druer ....

Den lille, omend "koncentreret" produktion er også en væsentlig faktor til at vinene er relativt dyre.

- Og nej, det her har intet at gøre med at "der snobbes for vine der først bliver gode med en del år i bagagen". Faktum er at hans (Soldera's) Casse-Basse Brunello'er er "lysår" foran langt de fleste andre producenters vine, hvad angår kompleksitet, struktur osv. (selvfølgelig kan man være uenig i hans valgte vinstil og deraf følgende smag, men Soldera er notorisk kendt for at "gå sine egne veje" hvad angår vin-produktion.)

2) En anden producent, som også er meget "traditionel" i sin produktionsmåde, er Vincenzo Abruzze fra Tenuta Valdicava. I 2002 deklasserede han samtlige druer fra sine "Madonna del Piano" marker (de marker hvorfra han "normalt" laver sine Riserva'er fra) og lavede istedet kun Rosso di Montalcino'er, med det resultat at hans 2002 Rosso di Montalcino vel nok var blandt de ypperste man kunne købe fra den årgang.

Jeg må erkende, at jeg ind imellem godt kan blive "lidt træt" af at skulle høre "snobberi" når man snakker om nogle "exceptionelle vine" (og ja Preben, jeg ved godt at din kommentar var venligt ment hah :skaal: ), og jeg har da også smagt temmelige "mange" rigtig dyre vine, som jeg ikke mente, og stadig mener, ikke var det værd. Men der er altså bare nogle af de "rigtig gode, exceptionelle" vine, som selvom de er væsentligt dyrere, bare er det bedre :bokse:

Og ja, både Soldera's og Abruzze's Vine vil jeg mene er pengene værd!

Med venlig hilsen,

PK

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » lør 05/07-08 12:28

Tak for dit detaljerede svar. Jeg kan godt forstå din træthed over at høre om snobberi. Kender det selv fra bekendtskabskredsen, hvor vi fornemmer, at nogen synes at vi er underlige, fordi vi kan finde på at give over 100 kr. for en vin…

Du besvarer jo mit spørgsmål klart: Der er noget at komme efter i de nævnte dyre vine, noget som ifølge dig berettiger prisen.
Jeg må blot konstatere, at jeg personligt ikke nået dertil at jeg vil betale mere end 500 kr. for en flaske vin, og har – på trods af min store kærlighed til vin - umiddelbart svært ved at forstå, at en flaske vin kan give en oplevelse fra sig, som man vil taksere til 1000 kr. eller mere.

/Preben

Besvar