Side 1 af 1

Rejsebilleder

: tirs 21/07-15 13:11
af Hebu
Lige et par kommentarer til Helle og Prebens Cinque Terre-oplevelser: Nu er det måske ikke slut med beskrivelser, men der jo været et par "tidsler" hidtil.
Min hustru og jeg tilbragte en uge dér sidste år, nærmere betegnet i en højere beliggende by end de 5, nemlig Volastra. Bortset fra lidt knas med den lejede lejlighed bød hele ugen stort set kun på positive oplevelser - dog mener vi ikke, vinen er hverken noget at skrive hjem om eller at hjembringe (ud fra vores få erfaringer):
Man kan (og skal) bevæge sig omkring uden bil. Vi har aldrig kørt så lidt på en uge (50-75 km indbefattet en tur til La Spezia)
Pragtfulde vandreture både ned til byerne med storslåede udsigter, mellem byerne, lidt højere oppe og endeligt langt oppe i det skovbeklædte, hvor man næsten ikke møder et øje.
Togtransport mellem byerne.
Byerne er utroligt charmerende (og turistede), landskabet og udsigterne er betagende, men også rigtig rart at bo lidt væk fra den værste strøm.
Vi kommer gerne igen - dog nok ikke en hel uge, men eks. 4 overnatninger.

P.S. Læste i vinter en rejseartikel i Metro Express om div. vandreruter, hvilket afstedkom en del irritation. Her stod bl.a. at jernbanen går højere oppe i landskabet - men den går jo helt nede langs vandet! Har journalisten overhovedet været der eller hvad sker der lige? Desuden blev den meget berømte klippeformation i Vestnorge, "Preikestolen" (på dansk prædikestolen), netop pga. dens særlige form, kaldet for præstestolen, hvilket altså er noget helt andet. Så tjener man efter min mening sine penge for let.

Re: Rejsebilleder

: tors 23/07-15 20:56
af Preben Nielsen
Spændende at læse dine erfaringer.

M.h.t. vinen var vores bedste oplevelse en hvid Cinque Terre (DOC) 2014 fra producenten Forlini Cappelini. Den bekom os rigtig godt, uden at den dog blev købt med hjem.

Hvad angår gåturene mellem de fem byer (stierne langs kysten), som jeg tænker må være blandt områdets helt store attraktioner, så er der aktuelt stærke begænsninger. Man kan grundet (betryggende) reparationsarbejder aktuelt kun gå mellem Monterosso og Vernazza, som man får at vide er en 2 1/2 times tur, som vi tog på lidt over 2 timer. Det går op og ned. Tag godt med vand med...

/Preben

Re: Rejsebilleder

: man 10/08-15 08:27
af Gustav
Enig med Hebu, var der også en uge sidste år, gode vandreture og hyggelige byer, men 3-4 dage er rigeligt, Ikke et sted jeg kommer tilbage til pga den ekstreme turisme, maden og vinen var ikke værd at skrive om