Eksklusive vinoplevelser

Alle vinrelaterede emner kan debateres. Du kan oprette debatter, give udtryk for dine synspunkter og svare på andres indlæg.
Lars
Indlæg:89
Tilmeldt:fre 18/01-08 22:38
Geografisk sted:Århus

Indlæg af Lars » søn 20/04-08 03:03

Hej Preben. Jeg er da svært spændt på at høre om gensmagningen af I Sodi di San Nicoló? Det er næsten pinligt, hvis en 500 kr's vin smager dårligt to gange i træk :)

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » søn 20/04-08 15:26

Det skal nok komme. Men jeg satte forsendelsen af vinen i bero, da det var frostvejr, men nu skulle de jo nok kunne sende den :)

Når jeg modtager vinen, går der dog minimum 14 dage, før jeg smager den. Jeg lader altid "vigtige" vine transporteret indenfor rigets grænser hvile sig i den tid.

/Preben

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » søn 22/06-08 11:39

Så fik vi smagt på I Sodi 2001 igen. Det gik bedre denne gang, men jeg vil stadig betegne det som en skuffelse især prisen taget i betragtning. En toscansk vin til små 500 kr. bør give en ekstraordinær oplevelse.

I stedet for at skrive det hele en gang til, henviser jeg til den anmeldelse af vinen, som jeg lige har skrevet: http://vinsiderne.dk/vin/vurderinger/to ... i_sodi.htm

/Preben

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » man 27/10-08 20:31

Har netop i aften drukket Les Forts de Latour 1993, andenvinen til navnkundige Château Latour. Jeg har flere gange set Les Forts beskrevet som værende næsten på højde med Latour, som engang blev betragtet som verdens bedste rødvin, så et eller andet ud over det sædvanlige skulle denne Les Forts vel kunne.

Men jeg kan sige at Les Forts 93 har været en slem skuffelse alle de gange jeg har smagt den, og det har jeg fem gange med jævne mellemrum siden 2001.

Kedelig og intet "stort" over den. Ikke en vin jeg vil taksere til noget som helst over 100 kr.

Den er på trods af sine 15 år ikke træt eller noget, bare kedelig :gab: .

Jeg gav i sin tid vistnok 190 kr. flasken. Dårligt køb.

Hvis nogen vil købe min sidste flaske, så giv et bud :blink:

/Preben

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » tirs 28/10-08 14:12

I Weekenden drak jeg Beringer Private Reserve 1997 (primært lavet på Cabernet Savignon)

Flasken havde jeg fået af min far, der selv havde fået 6 stk. i gave. Jeg havde intet kendskab til vinen eller amerikansk vin i øvrigt, så jeg måtte google den for at finde prisen. 475 kr. på vinauktion for årgang 1997 eller 620 i kjær og sommerfeldt for årgang 2002. Jeg tror det er min dyreste vin til dato.

Således gik til vinen fuld af opskruede forventninger. Blev jeg skuffet? Nej ikke rigtigt. Vinen var utroligt elegant, fløjlsblød og i god balance. Der var stadig en utrolig flot frugt på trods af vinens alder, og mit bud er at den vil holde i lang tid endnu. Jeg var, hvis jeg må låne et af vinsidernes udtryk, ovenud vintilfreds. Det var en vin, der i min bog, var af klassisk støbning.

Om jeg så selv vil gå ud og bruge 500-600 kr. på en ny flaske er et andet spørgsmål. Da jeg stillede mig selv spørgsmålet var konklusionen at det vil jeg nok ikke. Hertil mangler den et eller andet før at jeg vil bruge så mange penge på en vin. Jeg kan ikke sætte en finger på den, men måske er den lidt for upersonlig/kedelig/perfekt lavet - jeg savner simpelthen den unikke oplevelse, der retfærdiggør prisen. Jeg har i hvert fald smagt andre Cabernet baserede vine, hovedsageligt fra Spanien og Frankrig, der har givet mig lignende vintilfredse oplevelser, hvor forskellen bare har været at de har kostet 150-250 kr.

Det muligt at Beringeren har en tand mere finesse (svært at afgøre på tværs af tid), men det må være en subjektiv vurdering om prisen for de sidste 2-3 % perfektion er det hele værd. Jeg synes det som sagt ikke, selvom mine egne grænser er eksploderet i takt med at jeg er blevet færdiguddannet og ikke skal leve af en SU:-).

BO

Besvar