De famøse 21 genstande

Alle vinrelaterede emner kan debateres. Du kan oprette debatter, give udtryk for dine synspunkter og svare på andres indlæg.
Besvar
Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:
De famøse 21 genstande

Indlæg af Preben Nielsen » ons 02/01-08 23:48

Jeg har lige rejst mig fra en - for sådan en som mig - befriende udsendelse på DR2, hvor intervieweren, Torben Steno, først snakkede med en læge om Sundhedsstyrelsens velkendte 21 genstande grænse for mænd. Det tog lægen ikke så tungt på, og det argumenterede han så for. Det var intervieweren tydeligvis glad for at høre.

Rigtig morsomt og oplivende var imidlertid den muntre samtale med Jesper Langballe, i tobaksrøg og damp og med både rødvin og indisk single malt whisky i de to herrers glas. Langballe var overbevisende fortaler for kultiveret indtagelse af alkohol i rigelige mængder. Og han kunne ikke huske den uge hvor han sidst havde overholdt 21-grænsen.
Det kan jeg sandt at sige heller ikke. Så her var jeg på linje med en præst fra Dansk Folkeparti :blink:

Jeg går bestemt ind for, at det skal være godt, det der er i glasset, og hellere lidt men godt end en masse skidt. Men allerhelst nok af det gode, synes jeg.

Men hvad med jer derude? Sidder I og tæller? Og ender I med dårlig samvittighed over tælleresultatet?

Udsendelsen bar den gode titel "Uden skyld og skam", og så vidt jeg fangede, kommer der flere i "serien", som jeg på baggrund af det sete kan anbefale.

/Preben

Brugeravatar
TANGLAD
Indlæg:69
Tilmeldt:tors 03/01-08 19:53
Geografisk sted:Roskilde

Indlæg af TANGLAD » tors 03/01-08 20:05

Det er da dejligt forfriskende at man ikke er den eneste der overskrider de 21 genstande. Men hvis det er sundhedsskadeligt så er det sundhedsskadeligt. Det kan vi vel ikke ændre ved uanset hvor meget vi holder af vores vin. Rødvin er min interesse. Så meget at der ligger en bunke bøger om emnet ved min seng og jeg læser lidt hver aften fordi jeg ikke kan lade være. Jeg nyder især et glas mens jeg tilbereder maden, men også under maden også lige et glas efter maden, så der skal ikke meget til før jeg når over de 21 genstande. Ja det er sundhedsskadeligt og ja det er farligt at køre i bil, men jeg gør begge dele alligevel fordi jeg har lyst og kender ulemperne ved begge dele.

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » fre 04/01-08 21:52

Hej Tommy

Velkommen til!

Indtil videre er det så kun dig og mig, Torben Steno og Jesper Langballe, der går over grænsen :blink:

Jeg gør lige opmærksom på, at der er en ny Uden skyld og skam udsendelse kl. 23 i aften på DR2, denne gang med en katolik, Iben Tranholm, der ifølge annonceringen citeres for at "alkohol er en gave fra Gud". Den udsendelse vil jeg da lige se.

/Preben

Sherap
Indlæg:2
Tilmeldt:fre 04/01-08 23:58
Geografisk sted:Frederiksberg

21 genstande

Indlæg af Sherap » lør 05/01-08 00:04

Hej med jer,

Så er jeg også med - og med alle de dejlige vine der skal udforskes er det da komplet umuligt at holde sig indenfor de 21 genstande om ugen.

Vinøse hilsner
Poul :skaal:

Terkel
Indlæg:5
Tilmeldt:tirs 01/01-08 12:51
Geografisk sted:København
Kontakt:

Indlæg af Terkel » lør 05/01-08 11:28

Jeg tænker faktisk lidt over hvor meget jeg drikker, men kommer ofte over de 21 genstande om ugen. For at gøre lidt bod på det tager jeg så engang imellem en uge uden alkohol. Jeg ved egentlig godt at det ikke fungerer på den måde, men det må være bedre end ingenting.

Terkel

MEY
Indlæg:3
Tilmeldt:lør 05/01-08 21:35
Geografisk sted:Frederiksberg

Indlæg af MEY » lør 05/01-08 21:41

Helt ærligt... Jeg vil i hvert fald foreslå at debatten skal hedde den famøse 14 eller 21 genstand... Det er i forevejen hårdt at h

MEY
Indlæg:3
Tilmeldt:lør 05/01-08 21:35
Geografisk sted:Frederiksberg

Indlæg af MEY » lør 05/01-08 21:44

fortsætter...

Det er i forevejen hårdt at høre til det "mindretal" der kun må drikke 14 genstand om ugen... Eller var det om dagen?
Venlig hilsen
/Zeynep

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » lør 05/01-08 22:31

Hej Zeynep

Velkommen!
MEY skrev:Helt ærligt... Jeg vil i hvert fald foreslå at debatten skal hedde den famøse 14 eller 21 genstand...
Ja, det kan du i høj grad have ret i. På det tidspunkt, hvor jeg skrev indlægget, var der ingen kvinder tilmeldt forumet, og min oplevelse med denne type (vin)fora er, at det plejer at være et "drenge-foretagende". Men det vil glæde mig uhyrligt, hvis også kvinder har lyst til at deltage.

Jeg har en fornemmelse af, at vi mænd kan tåle lidt mere af de gode sager end I kvinder kan. Det prøver jeg i hvert fald at overbevise min kone om, når vi skal dele en flaske :)
Spøg til side, så er det også det jeg mener at høre, når jeg læser forskningsresultater i aviserne (men artiklerne og dem der undersøger er nok også overvejende mænd...)
I den udsendelse, som jeg henviste til i går, fik jeg også via den (mandlige) læges udsagn indtryk af, at alkohol er væsentligt farligere for kvinder end for mænd.

Jeg skal ikke gøre mig alt for klog på hvordan det forholder sig med kvinder og de 14 genstande. Af egoistiske grunde kan jeg finde på med et stort glimt i øjet at nævne grænsen for min kone, når jeg har lyst til lidt mere vin.
Men mit hovedærrinde med overhovedet at poste spørgsmålet er mere en irritation over disse meget ultimative grænser, der opstilles af diverse kloge myndigheder, i dette tilfælde Sundhedsstyrelsen. Og en protest mod den dårlige samvittighed - som stiller sig i vejen for nydelse - som det er med til at påføre os.

Grundlæggende betvivler jeg nok ikke de statistiker, der kan påvise det ene og det andet ved det ene og andet antal genstande. Men jeg husker også en uge 42 TV-propaganda fra Sundhedsstyrelsen for nogle år siden, hvor man fik indtryk af, at hvis man overskred deres magiske grænser (de 14 og 21 genstande), så var det lig med ren ruin. Man var nærmest (som mand) alkoholiseret ved 22 genstande. Og det kan jeg ved selvsyn konstatere ikke holder vand. Den slags propaganda har jeg ingen som helst respekt for. Og jeg mister dermed også respekt for dem, der står bag sådan noget. (Og det er jo ikke heldigt, hvis de en dag siger noget fornuftigt.)

Og så vil jeg, som nok det væsentligste af det hele, tillade mig at nyde livet mens jeg har det. Hvis jeg så lever et par år mindre ved at have nydt det, så tager jeg det med. Når jeg er død, gør det formodentlig ikke nogen forskel.
Jeg vil have det godt mens jeg er her. - Og måske netop denne indstilling også er med til at få mig til at have lyst til at leve så længe som muligt, hvilket jeg personligt tror er med til at påvirke både min sundhed og min livslængde.

Det skal ikke forstås som at jeg er totalt ligeglad med hvor meget jeg drikker. Slet, slet ikke. Men jeg gider ikke føle mig som en der på vej ned i sølet eller leve med konstant dårlig samvittighed fordi jeg ikke overholder Sundhedsstyrelsens påbud. No way! :bokse:

/Preben

MEY
Indlæg:3
Tilmeldt:lør 05/01-08 21:35
Geografisk sted:Frederiksberg

Indlæg af MEY » søn 06/01-08 00:49

Hej
Tak fordi at jeg må være med i ”drenge - debatten”. Jeg nyder vin som en dreng gør, derfor kan I sagtens betragte mig som en af jer!
Debatten har faktisk mange aspekter: fysiologisk, psykologisk, socialt, genetisk osv. Lige nu vil jeg kun understrege at det hele er meget individuelt. Noget der kan være farligt for en kan være godt og sundt for den anden. Og lige så længe vi har det godt med vores selv og med det andre, synes jeg ikke at vi skal have skam eller skyld følelser pga af et par ekstra lækre vindråber.
Venlig hilsen-Zeynep

Brugeravatar
Finn
Indlæg:10
Tilmeldt:ons 02/01-08 15:16
Geografisk sted:Skovlunde

Indlæg af Finn » man 07/01-08 22:51

Jeg syntes nu i piver lidt rigeligt eller også drikker i for meget morgen bitter :drikke:

Hvis jeg tager udgangspunkt i mit eget forbrug, er der normalt fint plads inden for de 21 genstande, men i nogle få uger med ferie og jul er jeg nok lidt over. Mit regnestykke kunne se sådan ud:
- 1 flaske vin = 6 genstande
- et par aftener om ugen er jeg til badminton/gymnastik og der skal jeg ikke have vin til maden
- når vi ”deler” en flaske vin kunne det være at jeg tager 4 glas og min kone nøjes med 2 (hun har jo kun 14 genstande at rutte med :rullende:
Hvis vi så drikker vin fredag, lørdag og søndag aften og så lige snupper en også om onsdagen ville det så være 4+4+4+4=16, en enkelt øl efter badminton og en grappa eller to i weekenden altså, højest 19, men jeg får ikke 4 genstande af alle de gode flasker, så der er luft!

På en anden måde kunne man forsøge regnestykket: 2 glas om dagen 7 dage om ugen - så er vi på 14 genstande og det er da også pænt inden for rammerne, så hvad er problemet?

Dette er ikke en løftet pegefinger eller en opbagning til 14/21 reglen, men en illustration af, at hvis man føler sig plaget eller ønsker at efterleve regelen er det nok muligt. :glorie:

/Finn :flov:

Søren Kamp
Indlæg:59
Tilmeldt:tirs 01/01-08 19:45
Geografisk sted:Roskilde

Indlæg af Søren Kamp » tirs 08/01-08 07:54

Hej Finn og alle I andre,

Det handler jo i bund og grund om sund fornuft.
Finn - dit regnestykke ser jo fint ud, men man kunne påpege at en flaske i dagens standard nok holder lidt mere end de 6 genstande den gjorde da rødvin typisk holdt 12% - det er jo stort set aldrig tilfældet længere !
Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved sundhedsstyrelsens grænser på hhv. 14 og 21 genstande, da det jo bla. for nylig kom frem, at de grænser er baseret på en engelsk undersøgelse hvor en genstand er 2 cl alkohol i modsætning til i Danmark, hvor det er 3 cl.
Sundhedsstyrelsens grænser er og bliver arbitrære. Der er ingen tvivl om, at alkohol er sundhedsskadeligt og trafikfarligt, men det er jo et socialt acceptabelt rusmiddel, som i den grad er integreret i vores kultur, så at forbyde det ville være at opfordre til sortbørshandel og smugleri, som i depressionens USA. Så hellere opfordre til mådehold med nogle let forståelige grænser.

Jeg er på ingen måde fortaler for at alkohol skal forbydes !
Selvom alkoholen er skadelig på mange måder, som kan måles og opgøres medicinsk, så er der så mange positive sider ved bl.a. vin, som falder indenfor kategorien bløde værdier, og som derfor er meget svære at opgøre i tal. Vin skaber hygge og socialt samvær, vin er en intellektuel og hedonistisk nydelse og virker afstressende - hvordan måler man det ?
Det kan man selvfølgelig ikke, men spørger man manden på gaden om det er tilfældet, så er han sandsynligvis enig.

Jeg synes der er lidt for meget hykleri både her og i medierne generelt. Folk prøver at gøre vin til noget sundhedsfremmende, hvilket i bedste fald må siges at være højst diskutabelt, eller også prøver man at dække sig ind under en eller anden arbitrær 21/14 genstands grænse og bruger den som skjold mod alverdens ondskab.
Sandheden er at livet er fuld af valg. Vin er et rusmiddel med de fornøjelser og risici der nu engang er forbundet med det. Drik så meget du finder forsvarligt og foreneligt med dit liv i øvrigt, og nyd det !

/Søren

Besvar