Luigi Einaudi Barolo Cannubi fra PhilipsonWine

Alle vinrelaterede emner kan debateres. Du kan oprette debatter, give udtryk for dine synspunkter og svare på andres indlæg.
Besvar
RasmusDamsgaard
Indlæg:3
Tilmeldt:søn 25/09-11 21:35
Geografisk sted:Nordjylland
Luigi Einaudi Barolo Cannubi fra PhilipsonWine

Indlæg af RasmusDamsgaard » ons 05/06-13 14:58

Kære alle,

Jeg har haft kig på Luigi Einaudi's Barolo Cannubi, der pt. forhandles hos PhilipsonWine til sædvanlige "attraktive" 12 stk. priser. Jeg handler jævnligt hos PhilipsonWine - dog primært gengangere så som Renato Ratti's Barolo Marcenasco. Jeg har som sådan ikke noget ondt at sige om PhilipsonWine - man skal blot ikke lade sig friste af deres 12 stk priser, og så kan det anbefales af følge prisudviklingen og generelt købe ind, når nye årgange frigives. Det er der for så vidt ikke noget mystisk i.

Men det handler som sagt om Luigi Einaudi's Barolo Cannubi. Min opmærksomhed blev fanget da der blev vinen blev nævnt i et nyhedsbrev, og da jeg tidligere har smagt vinen med stor fornøjelse - dog til en noget højere pris. Jeg mente dog, at vinen hed "Nei Cannubi" og ikke blot "Cannubi". Jeg kontaktede deres online support og chattede lidt med en af deres supportere, der sagde at "nei Cannubi" blot betyder "fra" Cannubi marken. Jeg kan nu se, at de efterfølgende har ændret teksten lidt på deres hjemmeside, og netop omtaler dette som et navneskift i nyere årgange. Jeg forsøgt at få dette bekræftet hos andre vinhandlere på nettet, men det er ikke umiddelbart lykkedes. Og på producentens hjemmeside kan jeg kun finden en "nei Cannubi" vin...

Så jeg er stadig ikke helt overbevist om, at det er en og samme vin. Jeg kunne godt have PhilipsonWine (og producenten) mistænkt for at få produceret specielle vine til deres sortiment, for at kunne lave en attraktiv pris. Jeg har dog ikke nogen konkrete beviser, så der er selvfølgelig en farlig påstand.

Er der nogen af jer, der kender noget konkret til denne vin, eller har nogle kommentarer til den generelle diskussion?

Mvh. Rasmus

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » ons 05/06-13 23:14

Hej Rasmus

Jeg kiggede lige ganske kort på producentens hjemmeside, og de har deres mail-adresse på siden, så den mest sikre måde at få et korrekt svar må være ved at spørge dem.

Lad os høre om det bringer nyt.

Jeg googlede lige sammensætningen "nei cannubi", og den bruges rundt omkring og ikke bare i forbindelse med din vin. Jeg undrede mig nemlig, fordi nei Cannubi betyder i eller på Cannubierne, altså flertal. Jeg tænker jo på Cannubi som én mark, som ganske vist mange har del i, men nei = in + i, hvor in betyder i eller på, og "i" på italiensk er den bestemte flertalsartikel i hankøn. Man skal nok have fat i en indfødt for at få en forklaring på hvad det handler om. Du kan jo evt. spørge, hvis du skriver til producenten.

/Preben

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » tors 06/06-13 21:07

Min ide med nei som noget med flertal holder ikke i praksis i dette tilfælde. Til Barolo & Friends spurgte jeg en meget vidende Barolo-producent om hvad han mente det handlede om. Og han fortalte at "nei" er en grammatisk ukorrekt talemåde, som her betyder "indenfor". Jeg troede så også, at Cannubi var en mark, men han kaldte det en zone, som ligger på en bakke, og som jeg skrev deles af mange producenter. Så "nei Cannubi" betyder ifølge ham "indenfor Cannubi-zonen".
Det hele gik lidt hurtigt, så jeg er ikke 100% sikker på, at jeg fik det hele med, men sådan som jeg mener at have hørt det han sagde, så er der fra og med årgang 2010 strengere regler for hvad man kan kalde sin vin. Og her kan man - som jeg forstod det - ikke bruge "nei Cannubi" mere, men kun Cannubi, som nu er en veldefineret oprindelsesbetegnelse.

Forbehold for unøjagtigheder, men det var de indtryk jeg fik midt i al hurlumhejet og af en mand, der snakkede meget hurtigt på italiensk.

/Preben

RasmusDamsgaard
Indlæg:3
Tilmeldt:søn 25/09-11 21:35
Geografisk sted:Nordjylland

Indlæg af RasmusDamsgaard » tors 06/06-13 21:54

Hej Preben,

Tak for dit bidrag til researchen :)

Jeg mailede faktisk producenten samme dag, som jeg var i kontakt med PhilipsonWine, men har endnu ikke modtaget et svar.

Men jeg tror, at jeg vælger at tro på, at reglerne har ændret sig. Gætter på, at PhilipsonWine har opkøbt et lager hos producenten, og at der derfor er trykt nye etiketter til vinene - også dem i ældre årgange.

Så nu skal jeg bare have overtalt et par kollegaer til at købe et par flasker Baroloer og have besluttet, hvilke(n) årgange vi skal satse på...

Hilsen Rasmus

PrebenDK
Indlæg:1
Tilmeldt:tirs 27/08-13 13:26
Geografisk sted:Nordjylland

Forskellen mellen "Nei Cannubi" og "Cannubi&q

Indlæg af PrebenDK » tirs 27/08-13 13:31

Jeg har hos producenten forespurgt om forskellen mellem "Nei Cannubi" og blot "Cannubi". Her er svaret:

klip---

Good morning,

thank you for contacting us and for the interest in our wines.

Barolo Nei Cannubi and Barolo Cannubi is the same wine.

Since the harvest 2009 we have changed the name on the label,

taking off the Italian preposition “nei”, that meant “in the”.

Do not hesitate to contact me if you have further questions.

Kindest Regards


Sonia Berrino

Poderi Luigi Einaudi

klip---

Det er altså præcis den samme vin, der fra og med blot hedder "Cannubi"

Mvh,
PrebenDK

Besvar