Flaskevariation

Alle vinrelaterede emner kan debateres. Du kan oprette debatter, give udtryk for dine synspunkter og svare på andres indlæg.
Besvar
Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:
Flaskevariation

Indlæg af Preben Nielsen » lør 09/02-08 22:31

Jeg har netop (på Vinsidernes forside) skrevet en beretning om begrebet flaskevariation, altså der hvor forskellige eksemplarer af den samme vin "opfører" sig forskelligt. Det har optaget mig en del, fordi det er helt klart, at samme vin kan performe meget forskelligt fra flaske til flaske.

Hvad er jeres erfaringer?
Hvis vi ser helt bort fra de helt subjektive ting som hvilket humør eller selskab man er i, eller om man har høvlet chokoloade, sure æbler eller andre smagsløgsforvridende ting ned umiddelbart før vinindtagelsen, hvor tit oplever I så at vinene varierer objektivt?

/Preben

amarone
Indlæg:264
Tilmeldt:fre 01/02-08 14:58
Geografisk sted:Århus

Indlæg af amarone » søn 10/02-08 11:40

Jeg har kun "med sikkerhed" oplevet det 1 gang.
Det var for ca. 4-5 år siden, da jeg havde købt nogle flasker Dessilani Carmino (Fara) 1999, 13% på primært Nebbiolo hos Gobi (Valby). Den havde i øvrigt fået 3 glas via Gambero Rosso (3 for 200 kr.) og var også rost i den danske presse. Det var før, at vi Jyder endnu havde fået "direkte adgang" til de vine herover også :drikke:
Smagte et par eksemplarer over et par omgange sammen med en kollega. Vi var begge meget begejstrede :hurra:
Denne begejstring gjorde, at vi indkøbte et større parti til b.la kolleger. MEN: Det var simpelthen ikke den samme vin vi fik igen. Så meget fejl ta`r jeg (vi) simpelthen ikke. Det var en noget "tyndere" og kedeligere vin vi fik - også selv om vi lod den ligge i nogen tid for at komme sig oven på et evt. "transport-chock" :rasende:
Det var lidt af en nedtur, men vi gjorde dog ikke noget ved det.

Brugeravatar
TANGLAD
Indlæg:69
Tilmeldt:tors 03/01-08 19:53
Geografisk sted:Roskilde

Indlæg af TANGLAD » søn 10/02-08 20:58

Jeg synes det er svært det her. Hvornår er det vinen der varierer og hvornår er det smageren varierer?.

Nogle gange siger jeg også til mig selv, at det simpelt hen må være løgn det her. Så forskelligt kan jeg ikke opfatte en vin. Selvfølgelig tror jeg på at det er vinens "skyld" når jeg smager 6 fantastiske flasker og et halvt år senere køber 6 flasker mere som smager helt anderledes. Eller hov! Måske er det mig der har flyttet mig smagsmæssigt på det halve år.

Vi er jo ikke maskiner, så vi kan vel ikke bare koble vores humør fra og smage en vin helt maskinelt? Er der nogen af jer der kan det? Er der nogen af jer der ønsker at kunne det?

/Tommy

amarone
Indlæg:264
Tilmeldt:fre 01/02-08 14:58
Geografisk sted:Århus

Indlæg af amarone » søn 10/02-08 21:23

Du har sådan set ret Tanglad.

Derfor nævner jeg også kun 1 eksempel. Det ene hvor jeg føler mig så sikker - så sikker som det nu en gang er menneskeligt muligt - på at det her var altså noget andet, der var kommet i flaskerne i forhold til det oprindeligt smagte. Og da min "medsmager" var lige så sikker i sagen som mig, så føler jeg mig til dato overbevist om, at der virkelig var forskel på de forskellige flaskeaftapninger :)

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » tirs 12/02-08 17:48

TANGLAD skrev:Jeg synes det er svært det her. Hvornår er det vinen der varierer og hvornår er det smageren varierer?
Det er svært. Men når jeg læser det som amarone skriver, så synes jeg meget taler for, at det var vinen der varierede. Og så synes jeg det kan være en god ide - hvis man har overskuddet - at henvende sig til forhandleren, der jo også kan blive klogere af sådan en henvendelse.

A pro pos det svære, så kan jeg fra i går nævne et eksempel på en vin, som var meget anderledes end de andre eksemplarer jeg har drukket af den, men hvor jeg ikke tror det handler om flaskevariation, men om at vinen er ved at lukke.
Jeg har drukket en del Castello di Fonterutoli, Chianti Classico 2004 det sidste års tid. Den har været stabilt smadderflot.
Men i går gav den ikke meget sjov fra sig, og jeg kunne ikke registrere fejl, såsom proprelaterede fejl.

Nu kender jeg vinen fra tidligere årgange, hvor jeg bittert har erfaret, at den kan finde på at lukke ganske voldsomt, hvorefter den så er kedelig i mange år.
De sidste vine jeg har smagt er fra samme kasse, og jeg snagte den så sent som for en måned siden. Så her er det muligt at en måned har gjort forskellen - utroligt.
Jeg kan selvfølgelig ikke "bevise" at det forholder sig som jeg skriver, men jeg har nu ikke tænkt mig at købe flere flasker, men derimod vente på ny årgang.
Men hvis jeg ikke kendte vinen fra tidligere årgange havde jeg nok været lettere rådvild...

/Preben

Besvar