Casalferro 2005

Alle vinrelaterede emner kan debateres. Du kan oprette debatter, give udtryk for dine synspunkter og svare på andres indlæg.
Besvar
boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro
Casalferro 2005

Indlæg af boor » man 25/01-10 14:44

Jeg drak et eksemplar af Barone Ricasoli's "supertoskaner" Casalferro 2005 i løbet af weekenden, men synes ikke umiddelbart at den var så super. Ikke at den smagte dårligt, den var da behagelig nok, men den forekom mig noget ligegyldig. Lidt lukket duftmæssigt. I munden rimeligt tæt og koncentreret med mørk frugt og lidt fad, men der var intet smags- eller duftmæssigt der sagde mig at vi var i Toskana, hvilket jeg havde håbet på/regnet med ... øv bøv. Den kunne komme alle steder fra - en medsmager gættede blindt på Californien, dernæst Spanien. Først efter mange timer kom der svage duftmæssige tegn på at vi havde med Sangiovese (80% + 20% Merlot) og Toskana at gøre.... og dermed måske et spædt håb om at min resterende flaske kan udvikle sig til noget godt... og hermed mit spørgsmål til dem af jer der kender vinen i denne eller andre årgange. Er Casalferro normalt en glat vin i en udefinerbar "international stil"? eller tror i bare den skal have lidt tid til at udvikle sig..... ellers må den på listen over vine min kone kan servere til en venindeaften :)

Jan Pedersen
Indlæg:4
Tilmeldt:lør 13/03-10 12:45
Geografisk sted:Odense

Casalferro 2005

Indlæg af Jan Pedersen » lør 13/03-10 13:05

Casalferro og andre af Ricasolis store vine er yderst holdbare ikke lavet for at tilfredsstille i det øjeblik, de bliver frigivet til salg - de kræver fortsat lagring i længrer tid. Jeg har lige smagt årgang 2001 op mod 1999 - og endda under hensyn til at årgang 1999 er et topår i Toscana, tør jeg godt sige at 1999´ren er bedre i kraft af længere lagring fremfor selve årgangens betydning.
Casalferro betyder noget i retning af jernnæven, hvilket hentyder til vinens barskhed i de unge år som følge af store mængder tannin, som kræver flere år på langs for at blødgøres, nok op mod min. 6-8 år. Så den viser ikke sin fulde styrke efter 4 1/2 år og fremstår nok mere venlig end den egentlig er.
Desuden har Ricasolis vine ry for at lukke ned efter en periode for så at vånge op igen, blot endnu bedre og med bedre integrerede tanniner.
Under alle omstændigheder vil jeg ikke lade fruen drikke de sidste jeg har liggende...

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » lør 13/03-10 13:18

Tak for svaret Jan, jeg gemmer den anden flaske og ser hvad der sker.

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Re: Casalferro 2005

Indlæg af Preben Nielsen » tirs 23/03-10 21:51

Hej Jan

Velkommen til forumet!
Jan Pedersen skrev:Casalferro betyder noget i retning af jernnæven, hvilket hentyder til vinens barskhed i de unge år som følge af store mængder tannin, som kræver flere år på langs for at blødgøres, nok op mod min. 6-8 år.
Hvor har du den oversættelse og forklaring fra? Ifølge producenten betyder Casalferro "la casa di ferro", altså jernhuset, som er navnet på den vinmark, der leverer druerne til vinen.

Jeg kan dog baseret på et par nyere årgange godt følge det med det lidt barske og tanninerne. Og det er jo det vigtige i denne sammenhæng. Det andet er jo blot overkløverri fra min side :)

/Preben

Rasmus
Indlæg:79
Tilmeldt:tirs 05/05-09 15:40
Geografisk sted:Søborg

Re: Casalferro 2005

Indlæg af Rasmus » tirs 30/03-10 16:56

Preben Nielsen skrev:Hej Jan

Velkommen til forumet!
Jan Pedersen skrev:Casalferro betyder noget i retning af jernnæven, hvilket hentyder til vinens barskhed i de unge år som følge af store mængder tannin, som kræver flere år på langs for at blødgøres, nok op mod min. 6-8 år.
Hvor har du den oversættelse og forklaring fra? Ifølge producenten betyder Casalferro "la casa di ferro", altså jernhuset, som er navnet på den vinmark, der leverer druerne til vinen.

Jeg kan dog baseret på et par nyere årgange godt følge det med det lidt barske og tanninerne. Og det er jo det vigtige i denne sammenhæng. Det andet er jo blot overkløverri fra min side :)

/Preben
Jeg købte en flaske da den var på tilbud for nylig - kan ikke huske årgangen. Jeg synes det var en rigtig god vin, omend den måske var en tand for bombastisk til at være helt oppe at ringe - meget kraftig og godt med tanniner. Kan må¨ske godt forestille mig, at den vil være væsentlig bedre om nogle år.

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » ons 13/10-10 22:32

Så blev det også min tur til at smage vinen. Jeg ændrede mening undervejs fra åbning til sidste dråbe. Jeg syntes hele tiden vinen var flot; der var lige et øjeblik hvor den strammede voldsomt til og hvor der blev bidt lidt rigeligt i tandemaljen, og i løbet af den første del af flasken hældte jeg til den opfattelse at vinen dels havde en lidt (for) sødmefuld tone og tilmed af blommer parret med ganske høj tørhed. Samtidig tilstedeværende tanniner, som nok aktuelt ikke - som boor antydede i januar - kandiderer til "venindevin". Parallelt med sødmen også klar og god syre. Flot - men begejstringen udeblev.

Vinen endte dog med at samle sig meget overbevisende, og her var jeg begejstret. Flot, flot, flot og også rigtig toscansk om end på den typiske Carlo Ferrini (ønologen) måde, som stilmæssigt balancerer mellem det typisk toscanske og det internationale.
Hvis jeg skal finde noget at kritisere, så bliver det det som Rasmus nævnte: At vinen kan virke lidt bombastisk eller tung. Men det kunne for mig ikke udviske indtrykket af et virkelig helstøbt top-produkt.

Der hvor det jo egentlig bliver tydeligst hvad man mener er når man skal tage stilling til spørgsmålet: Vil du købe flere flasker? Og her var svaret for mig i begyndelsen: Nej. Men jeg endte med Ja. Til de 150 kr. den er på tilbud til i indeværende uge synes jeg man får et fremragende glas - hvis man kan lide stilen og holde til tyngden.
Udviklingen i flasken peger, som det fremgår, i retning af at yderligere en smule lagring vil gavne - men med store Ferrini-vine vil jeg altid være bange for pludselig lukning. Så jeg gensmager næste gang jeg har lyst uden at spekulere i lagring.

/Preben

Besvar