Forsendelse og levering af vin, hvordan har du det med det?

Alle vinrelaterede emner kan debateres. Du kan oprette debatter, give udtryk for dine synspunkter og svare på andres indlæg.
Besvar
Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:
Forsendelse og levering af vin, hvordan har du det med det?

Indlæg af Preben Nielsen » tors 20/08-09 22:05

Jeg har netop på Vinsiderne skrevet om levering af vin, når man handler via internettet.
De forhandlere jeg køber hos, sender med enten Danske Fragtmænd, Vingaloppen eller Post Danmark, hvilket giver forskellige typer oplevelser.

I forbindelse med skriverierne snakkede jeg med Vingaloppen, hvor jeg diskuterede med Henrik Petersen, om det var vigtigt eller ej for kunden at vide, hvilken dag vinene blev bragt ud.
Henrik sagde, at jeg som modtagertype udgør 1% af dem de leverer til. De 99% er - i modsætning til mig - helt ligeglade med, om de ved hvilken dag vinen ankommer, og de samme 99% accepterer også, at vinen bliver stillet omme bag huset, i et skur el.lign., hvis der ikke er nogen hjemme.

Hvordan har I det med det her? Hører I til i den gruppe som Vingaloppen påstår udgør 99% eller blandt dem (som mig) der skulle udgøre de 1%? Eller måske en observans et sted derimellem?
Jeg vil have vinen i hånden fra transportøren, skal ikke nyde noget af at flere tusinde kroner er tabt, hvis der ikke er nogen vine omme bag huset, når jeg kommer hjem og transportøren påstår, de har leveret. Og jeg synes det er træls at være klæbet til mit hus i flere dage, hvor jeg går og venter på at vinen skal ankomme og vil derfor gerne vide, hvilken dag der leveres.

Umiddelbart undrer jeg mig over Vingaloppens påstand, og jeg ved godt, at jeg spørger lidt tenditiøst på baggrund af som jeg personligt har det; det bedes I se bort fra. Ærlige svar tak! Jeg er oprigtigt nysgerrig efter få et indtryk af, om jeg stiller større krav ved levering end de fleste andre. (Ikke at det vil ændre noget, om jeg så var alene om det, men det er en anden sag :blink: )

Hvordan oplever I det her med vinlevering?

/Preben
Senest rettet af Preben Nielsen fre 21/08-09 14:02, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
TANGLAD
Indlæg:69
Tilmeldt:tors 03/01-08 19:53
Geografisk sted:Roskilde

Indlæg af TANGLAD » fre 21/08-09 06:08

Jeg hører til de 99%. Har et par gange handlet over nettet og det er altid gået lige efter bogen. Jeg har som udgangspunkt tillid til at varerne bliver leveret (og sat udenfor når jeg ikke er hjemme). Det modsatte har jeg ikke oplevet endnu.

/Tommy

Kim la Cour
Indlæg:25
Tilmeldt:lør 03/05-08 18:38
Geografisk sted:Jægerspris

Indlæg af Kim la Cour » fre 21/08-09 13:33

Jeg hører også til de 99%. Har tit handlet vin over nettet og har kun oplevet få problemer med enkelte manglende flasker i et par sendinger, hvilket forhandleren altid har rettet uden vrøvl.

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » fre 21/08-09 16:46

TANGLAD skrev:Jeg har som udgangspunkt tillid til at varerne bliver leveret
Det har jeg bestemt også. Men der kan ske fejl. Det hænder da - har jeg erfaret - at breve går forkert eller går tabt, så det kan vin vel også. Desuden kan vinene jo blive stjålet, mens de står og venter på at man kommer hjem.
Jeg vurderer da risikoen for at noget går galt som ret lille, men hvis der gør, er det dyrt.

/Preben

Flemming
Indlæg:28
Tilmeldt:ons 18/08-10 19:47
Geografisk sted:Odense

Indlæg af Flemming » lør 21/08-10 22:45

Hej

Ja jeg vil så sige,at jeg som Preben helt klart vil foretrække at vide hvornår vinen blir leveret..ikke fordi jeg har prøvet at gøre meget i handle med vin på nettet. Finder det svært at købe eks. 6 flasker vin som jeg ikke kender...i en vinhandel kan jeg købe 1 flaske og finde ud af om det er noget eller ej.

Flemming
Senest rettet af Flemming man 23/08-10 14:01, rettet i alt 1 gang.

laguiole
Indlæg:5
Tilmeldt:fre 09/10-09 14:30
Geografisk sted:Solbjerg

Indlæg af laguiole » man 23/08-10 10:05

Jeg vil også godt stille mig bag køen på de 1%.
Det er da rigtig rart at vide, om man kan få sine varer til weekenden, hvor jeg primært drikker vin, eller om det bare kommer helt tilfældigt - det er jo heller ikke helt gratis at få leveret.
Hverken vingaloppen, fragtmændene eller Post Danmark har leveret 100% til tiden til min adresse, og jeg undrer mig meget over vinimportørernes manglende overblik over track/trace - levering er jo en service man betaler for!
Derudover fatter jeg ikke deres fragtpriser. Nogle har faste priser andre efter vægt/antal. Det er sgu´ sejt, når Atomwine fx leverer 6 fl. til en erhvervsadresse for 35kr! Men det er også uhørt.
Jeg synes dog, det er ulogisk og mærkværdigt, at man kan få leveret en kasse vin helt fra Tyskland markant billigere end fra fx Fyn til Jylland eller Ålborg til Århus.

c-holst
Indlæg:3
Tilmeldt:tirs 03/02-09 12:42
Geografisk sted:nyborg

levering er ok med mig

Indlæg af c-holst » man 28/03-11 17:34

Jeg får altid, uanset hvad jeg køber, leveret til min arbejdsplads. Så er der ingen problemer og fragtmanden kommer altid inden for åbningstiderne.
Ellers er der jo altid en nabo/familie.


ofte er man endda så heldig at det kan være billigere at få leveret til en erhvervsadresse.

Hvis man meget ofte får ting leveret stiger risikoen selvfølgelig også for at der går noget galt, eller at nogen "opdager" at du ofte har dyre varer stående

Besvar