Barbera over 150 kr.

Alle vinrelaterede emner kan debateres. Du kan oprette debatter, give udtryk for dine synspunkter og svare på andres indlæg.
Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:
Barbera over 150 kr.

Indlæg af Preben Nielsen » ons 01/04-09 12:00

I tråden om Pairolero 2006 ( http://vinsiderne.dk/debat/viewtopic.php?t=154 ) viste det sig, at der også er lidt gang i de lidt dyrere Barbera'er. Det vil være oplagt at bruge nærværende tråd til at skrive sin mening og evt. udveksle synspunkter om disse vine henad vejen, efterhånden som vi får smagt nogle. Jeg har valgt at sætte skellet ved 150 kr.

Et spørgsmål fra Pairolero-tråden vælger jeg derfor at besvare her.
boor skrev:Er der i den sammenhæng nogen der har erfaringer med Fratelli Revello's Barbera d'Alba Ciabot du Re?
Ja, jeg har smagt Ciabot du Re 2004. I stedet for at gentage mig selv - og da oplevelsen er lidt på tidsafstand - vil jeg henvise til Vinsidernes anmeldelse af vinen: http://vinsiderne.dk/vin/vurderinger/ba ... _du_re.htm

Jeg har på baggrund af den gode oplevelse vinen liggende i årgang 2005, og jeg vender tilbage, når den engang bliver smagt.

/Preben

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » man 27/04-09 09:01

Roberto Voerzio, Barbera d'Alba, Cerreto 2006 260,- kr.

God, men dyr Barbera. Åbnet spontant lørdag aften til gode Lasagnerester, da en middagsaftale gik i vasken. Umiddelbart lidt ung i det og lidt stram til at starte på. Mere rank og tilbageholdt en de fleste Barbera'er vil jeg mene. Afdæmpet og elegant doseret fad, man er ikke i tvivl om at det er der, men det går i ét med vinen. På nuværende tidspunkt synes jeg dog at den, i Barbera-sammenhæng, mangler lidt frugt. Frugten er der, men er pt noget tilbageholdt, måske den kommer med tiden? Vi er ude i nogle mørke bær, muligvis brombær (jeg må smage mig igennem nogle forskellige bær til sommer, jeg er nogle gange lidt på tynd is i bærsmagsspektrummet :) ). Gode tanniner og frisk syre og meget rank idet.

Alt i alt en vellavet og flot vin! Men også lidt endimensionel og lidt kedelig i længden. I forhold til Sottimano's Barbera, som jeg er den barbera jeg har tydeligst i hukommelsen, sker der for lidt her. Lidt mere vildskab havde klædt Cerreto. Den er godt struktureret og vil givet udvikle sig henimod noget mere harmonisk, men hvorfor den skal koste 260,- og ikke 139,- som Sottimano's, kan jeg ikke finde andre forklaringer på en navnet Voerzio!.

Så den endelige dom er, at medmindre i har penge som græs eller Cerreto bliver sat ned til 160,- kr., så find noget andet Barbera at bruge jeres penge på.

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » tirs 28/04-09 20:22

boor skrev:Så den endelige dom er, at medmindre i har penge som græs eller Cerreto bliver sat ned til 160,- kr., så find noget andet Barbera at bruge jeres penge på.
Tak for din vurdering.

Vi fik også Barbera i week-enden, Matteo Correggia's Barbera d'Alba, Marun, som jeg har omtalt andetsteds som en af mine favorit-Barbera'er. Denne gang var det 2004, der var i glasset.

Mit generelle indtryk af denne vin efter at have smagt den i flere årgange er, at den godt kan bruge en smule mere alder end omtalte 2004 havde i lørdags. Ikke meget, men nogle gange er det måneder, der lige gør forskellen, og det er jo aldrig til at vide helt præcist. Bevars det var et flot glas vin, men det var først i de allersidste mundfulde, at der dukkede noget af det op som virkelig begejstrer mig. Uomtvisteligt en meget harmonisk og vellavet vin.

Desværre nåede jeg ikke at få købt vinen i årgang 2005, så jeg må vente på 2006. Øv :(

220 kr. hos Enoteca. (2003 købt hos producenten for 18 €)

/Preben

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » ons 29/04-09 08:12

Tak for info. Jeg har en enkelt flaske Marun 2006 liggende, købt på baggrund af din anbefaling, så det kan være den skal ligge lidt endnu, hvis man skal yde den fuld retfærdighed!

Omvendt har jeg jo ikke smagt den, så der går nok ikke 2-3 år før jeg åbner, det er jeg nok for nysgærrig til :) Men på baggrund af din anmeldelse vil jeg nok give den lidt luft.

Voerzio's Ceretto havde i øvrigt også godt af lidt luft, og var meget mere harmonisk dagen efter.... uden den dog fik mig helt op og ringe

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » ons 29/04-09 10:10

boor skrev:Omvendt har jeg jo ikke smagt den, så der går nok ikke 2-3 år før jeg åbner, det er jeg nok for nysgærrig til :)
Jeg frygter også, at jeg ikke kan vente så længe :drikke: Men jeg vil da også tro, at du under alle omstændigheder vil få indtryk af, at vi er kommet op i en klasse over Barbera'erne til 120-140 kr., som har været debateret andetsteds. Jeg har endnu ikke smagt en kedelig Marun, og en vin kan jo sagtens være en stor nydelse, selv om man ikke lige fanger den på den ultimative top.

/Preben

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » ons 29/04-09 11:20

Preben Nielsen skrev: ... og en vin kan jo sagtens være en stor nydelse, selv om man ikke lige fanger den på den ultimative top.
Vinens alder er jo også blot en blandt mange faktorer, der har indflydelse på hvordan ens oplevelse med en vin forløber.... og nogle gange kan man jo sidde og stire i timevis på en flaske og (assisteret af diverse referenceværker og internetfora'er) gruble over om vinen nu er på toppen eller ej, hvor sandheden jo er: At det er der kun en måde at finde ud af på :drikke:

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » lør 02/05-09 22:36

I aften tog vi Barbera d'Alba, Conca Tree Pile, Aldo Conterno, 2003, som var en af de første moderne, barrique-lagrede Barbera vine, som jeg faldt på halen over. I lang tid fungerede den som reference og sammenligningsgrundlag, når jeg skulle vurdere andre "store" Barbera'er. Siden er der dog kommet andre til, som jeg i højere grad tager udganspunkt i, idet jeg synes at Conca Tre Pile kan have en tendens til især i de yngre år at være vel rigeligt præget af barrique-lagringen. Men den har uomgængeligt kapaciteten til at kunne klare træet. Og den er altid superlækker.

Den netop smagte 03'er var superflot, helt oppe og ringe. Ingen spor af overophedning fra den varme årgang, tværtimod med en ekstremt nærværende syre og friskhed.

Jeg smagte den første gang i juli 2006, og vinen er stadig frisk og skøn her små tre år senere, men barriquepræget er klædeligt dæmpet nu; karamel/vanilje og den slags er væk, om end man ikke er i tvivl om at det er en barrique-vin.

Forhandles aktuelt i årgang 2006 til 229 kr. hos Domaine Brandis.

/Preben

Birger
Indlæg:20
Tilmeldt:tirs 05/05-09 10:12
Geografisk sted:Ringsted

Indlæg af Birger » tirs 05/05-09 11:22

Et andet godt bud er Gianfranco Alessandria Barbera d´Alba "Vittoria" i årgangen 2005 eller 2006, forhandles af Adriat. Vinen er opkaldt efter Gianfranco mor og datter Vittoria

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » man 25/05-09 09:26

I Kristi Himmefarts ferien blev der taget hul på Brovia, Barbera d'Alba Brea, 2006. Den blev drukket i en social sammenhæng så den blev ikke udsat for en dybere analyse, men den var absolut rigtig lækker. Jeg oplevede den som drikkeklar med masser af frugt, frisk syre og et afdæmpet barriquepræg, der lige akurat støttede op om strukturen og gav en lille lækker cremethed. Svært at sætte en finger på. Jeg havde selvfølgelig heller ikke de kritiske briller på, men efter mine smagsløg en lærerbogs-Barbera. Super! Købt hos Domaine Brandis på tilbud til 129,-, og til den pris ville jeg ønske at jeg havde købt flere, men normal prisen på 170,- er heller ikke helt ude i hampen.

Som backup vin drak vi Pelissero, Barbera d'Alba Piani, 2005 som jeg tidligere har været rigtig glad for og som sådan skuffede den heller ikke denne gang, men Brea var afgjort flottere. Barriquepræget var en anelse mere dominerende i Piani og den havde lidt mere sødme og cremethed, hvilket i sammenhængen fik Brea til at fremstå flottere og mere elegant. Men som sagt, bedømt for sig selv, stadig en god barriquelagret Barbera. Købt til 129,- i Superbest

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » lør 29/08-09 22:21

I aften fik jeg så smagt en ny årgang af Fratelli Revello's Barbera d'Alba, Ciabot de Re. 2005. Den skulle kunne fås i 2006 hos Enoteca til 255 kr. (hvilket den også stod til i 2005 i sin tid).
Imponerende, flot og alt muligt. Men den får mig ikke helt op og ringe. Og jeg køber ikke flere, heller ikke i andre årgange.
Den har noget perfekt over sig på en "politisk korrekt" måde, hvis I forstår. Den har det hele, men den har også efter min mening for meget af det hele. Jeg kan godt lide at gå og nippe til et glas, mens jeg laver mad, men her var jeg lige ved at være mæt og banket i gulvet, før maden var i nærheden af at skulle på bordet. 15% alkohol. Ikke at alkoholen stak ud og brændte eller noget. Men alt i alt var vinen bare for meget af det hele efter min smag. Pånær elegance. Og her kommer jeg så i tanke om en vin, der for mig aktuelt fungerer som reference-Barbera; Correggia's Marun. Det er bordvin med finhed og elegance og så et eller andet, som gør mig voldsomt glad. Ciabot her gør mig ikke rigtig glad, men mest blot tung og mæt.

Vil den være bedre efter nogle års lagring? Tja, det kan da godt være, men det bliver ikke mig der foretager eksperimentet.

2004 oplevede jeg som fremragende trods samme alkoholprocent. Men grundlæggende foretrækker jeg en "lettere" og mere elegant stil. Marun som sagt.

/Preben

amarone
Indlæg:264
Tilmeldt:fre 01/02-08 14:58
Geografisk sted:Århus

Indlæg af amarone » søn 30/08-09 11:18

Tænkte blot om nogen her har erfaringer med den "legendariske herre" Mascarello & hans Babera: Barbera d`alba scudetto 2004?
De har den nemlig i Superbest til 130 kr. (normalprisen påståes at være 70 kr. højere).
Det kunne jo være sjovt at prøve en vin fra hans hånd - navnlig hvis den er go` :tommelop: :drikke:

Birger
Indlæg:20
Tilmeldt:tirs 05/05-09 10:12
Geografisk sted:Ringsted

Indlæg af Birger » tors 03/09-09 07:46

amarone skrev:Tænkte blot om nogen her har erfaringer med den "legendariske herre" Mascarello & hans Babera: Barbera d`alba scudetto 2004?
De har den nemlig i Superbest til 130 kr. (normalprisen påståes at være 70 kr. højere).
Det kunne jo være sjovt at prøve en vin fra hans hånd - navnlig hvis den er go` :tommelop: :drikke:
Hej,

Smagte den i går, "lige ud af landevejen" som man siger, udemærket men ikke normal prisen værd. Nu er det jo også den "blide" årgang 2004.
Købte 3 flasker men vil ikke købe flere. Der findes mange Barbera til kr. 130 som er væsentlig bedre i DK.

Ciao
Birger

amarone
Indlæg:264
Tilmeldt:fre 01/02-08 14:58
Geografisk sted:Århus

Indlæg af amarone » tors 03/09-09 21:18

Hej Birger.

Tak for din tilbagemelding.
på den baggrund kigger jeg mig lidt omkring efter anden god Barbera d`Alba :)

Røg i øvrigt også ind i nedenstående anmeldelse i Berlingske (4 ud af 6 stjerner):
"Lidt lukket på næsen, men en rigtig lækker duft af stenfrugt åbner sig med lidt tid i glasset. Ægte og upoleret barbera i den gammeldags, rå og slanke stil. Smagsmæssigt lidt utilgængelig, hvilket er det eneste, der holder den under de fem stjerner (på nuværende tidspunkt). Absolut en vin for den trænede gane".

Birger
Indlæg:20
Tilmeldt:tirs 05/05-09 10:12
Geografisk sted:Ringsted

Indlæg af Birger » fre 04/09-09 06:39

amarone skrev:Hej Birger.

Tak for din tilbagemelding.
på den baggrund kigger jeg mig lidt omkring efter anden god Barbera d`Alba :)

Røg i øvrigt også ind i nedenstående anmeldelse i Berlingske (4 ud af 6 stjerner):
"Lidt lukket på næsen, men en rigtig lækker duft af stenfrugt åbner sig med lidt tid i glasset. Ægte og upoleret barbera i den gammeldags, rå og slanke stil. Smagsmæssigt lidt utilgængelig, hvilket er det eneste, der holder den under de fem stjerner (på nuværende tidspunkt). Absolut en vin for den trænede gane".
Hej Lars,

Du er velkommen.

Det er vel Søren Frank der har anmeldt vinen, jeg har dog svært ved at finde det "rå" i vinen, den havde ikke meget at give fra sig.

Ciao
Birger

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » søn 20/09-09 21:52

Der er mere om Barbera d'Asti, La Crena, Vietti, 2006 til 290 kr. hos Niche Vine her:
http://vinsiderne.dk/debat/viewtopic.php?p=1227#1227

/Preben

Besvar