God og billig sangiovese vin, der kan klare chili og hvidløg

Alle vinrelaterede emner kan debateres. Du kan oprette debatter, give udtryk for dine synspunkter og svare på andres indlæg.
boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » man 01/12-08 14:30

.. Tilbage til sangiovesen :)

Superbest havde en Rosso dei Barbi, IGT Toscana fra Fattoria dei Barbi til 2 for 120kr

Nogen der kender den?
Senest rettet af boor man 01/12-08 16:34, rettet i alt 1 gang.

Hans Henrik Sorgenfrey
Indlæg:30
Tilmeldt:tirs 11/03-08 13:41
Geografisk sted:Sydsjælland

Rosso dei Barbi

Indlæg af Hans Henrik Sorgenfrey » man 01/12-08 16:19

Jeg har skrevet om denne vin i maj. Se under kategorien spørgsmål

Hans Henrik

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » ons 10/12-08 11:09

I forlængelse af det med de spanske vine, så kiggede jeg lidt på spanskevine.dk, og de byder jo på en udmærket mulighed for at man en gang pr. husstand kan købe vine til prøvesmagning dels med 20% rabat, dels få dem sendt fragtfrit. Det tror jeg da jeg vil kigge nærmere på ved lejlighed - men jeg vil ikke lige ane hvad jeg skulle bestille udover den Otazu, Sotavento og Canforrales Classico, Campos Reales, som du nævner, boor. Men det kan jeg jo altid vende tilbage til i en anden tråd, hvis jeg beslutter mig for at købe hos dem.

Jeg vovede i går at købe to nye vine i KvicklyXtra, en "økologisk" Chianti, Villa Ada, 2006 til 39 kr. (normalt 49,95) og en Campo al Moro, Toscana IGT, 2007 til 24,50 (normalpris 59,00). Sidstnævnte lavet af Sangiovese "and and other complementary red grape varieties". Når jeg skriver "vovede", så er det fordi, jeg oplever sådanne køb som noget af et lotterispil, hvor jeg selvfølgelig håber på et heldigt udfald. :-s Men det er trods alt Sangiovese og prisrammen holder :)

/Preben

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » tors 11/12-08 13:54

Jeg har nu smagt Campo al Moro (nævnt ovenfor), og den gør arbejdet nogenlunde, men sammen med chili er den for blød. Til de 24,50 kr. som den koster i denne uge, kan man dog afgjort ikke klage.
Jeg har dog ikke selv tænkt mig at købe mere :gab:

Læs evt. flere detaljer her: http://vinsiderne.dk/vin/vurderinger/to ... l_moro.htm

/Preben

amarone
Indlæg:264
Tilmeldt:fre 01/02-08 14:58
Geografisk sted:Århus

Indlæg af amarone » søn 21/12-08 10:49

- Bare lige for at komme med endnu et tip til en "hverdags-sangiovese" til en overkommelig pris. Godt nok fra en producent som du vist kender rimelig godt - jeg kan dog ikke lige se, at du har skrevet om den før: Frescobaldi`s "Pater". Så bare, at Netto sælger den fra i dag til 2 for 75 kr. Det er noget under normalpris. Ellers syens jeg ikke, at jeg har set den til under 2 for 100,-. Så til den pris kunne man jo håbe.... :)
Jeg har den selv til gode, men må dog nok lige ha` et par stykker.
Jeg kender b.la Remole fra samme producent. Ok vin, men heller ikke mere. Kunne dog måske håbe på, at denne lige er i en lidt bedre kategori :drikke:
Nogen ellers der allerede HAR smagt den?
(Går næsten ud fra, at det er 2006 de har).

amarone
Indlæg:264
Tilmeldt:fre 01/02-08 14:58
Geografisk sted:Århus

Indlæg af amarone » søn 21/12-08 12:52

- Det er årgang 2007, der er tale om. En anelse mere alkohol end denne type vist plejer at have. Der er i hvert fald 13% nu. Håber ikke at den "vælter" af den grund :)

boor
Indlæg:246
Tilmeldt:man 15/09-08 09:20
Geografisk sted:Østerbro

Indlæg af boor » tors 12/02-09 12:23

Så er det tid til at holde den gode gamle sangiovese tråd i live.... :)

Jeg drak Vecchia Cantina Vino Nobile di Montepulciano 2004 til en klassisk pizza med tomat, god skinke og frisk mozzarella, og det var en god vin og et godt match! Først synes jeg den manglede lidt frugt og at syren måske var en anelse for dominerende, men efter lidt tid i glasset kom frugten frem og vinen fremstod i fin balance, og blev kun bedre som aftenen skred frem. Den er muligvis lidt for tung til en af de helt lette pastaretter uden tomatsovs, men var afgjort et godt bekendtskab. Ikke en umiddelbar charmetrold, og vil muligvis opleves som lidt stram i det hvis man er til Chilensk ribena, men en god traditionel italiener.

Jeg synes der er tale om en ganske hæderlig sangiovese, hvor man for meget for pengene. Jeg erindrer i hvert fald ikke at have smagt en lige så god sangiovese i det prisleje! Jeg fandt den i en såkaldt Valuebox i Netto (2x Nobile + 4xRosso d.Nobile; 200 kr.) hvor jeg hev den op... købte den uden problemer som enkelt flaske til 55, -.

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » tors 12/02-09 21:22

boor skrev:Så er det tid til at holde den gode gamle sangiovese tråd i live.... :)
Jeg har bestemt heller ikke mistet interessen for tråden. Blot har jeg her efter nytår skruet noget ned for vinforbruget :glorie:, så jeg har i år endnu ikke drukket vin til nogen frokost, som jo oprindeligt var det jeg søgte vinmatch til.

Men jeg smagte Rèmole, Frescobaldi, 2006, som tidligere er nævnt her i tråden, for et par dage siden (sammen med spaghetti med tomatsovs med hvidløg men uden chili). Og jeg synes simpelthen den er for pæn og "tandløs" sammen med de lidt mere robuste smage som tomat med hvidløg byder på.
Kombinationen af de 15% Cabernet Sauvignon og Frescobaldi's efter min smag lidt vel rigeligt forbrugervenlige stil er med til at tage brodden af vinen, oplever jeg.
Men jeg tror bestemt den vil falde i manges smag netop grundet omtalte forbrugervenlighed. Og de 40 kr. den aktuelt kan fås for i Netto er bestemt heller ikke for dyrt.

/Preben

czn
Indlæg:2
Tilmeldt:fre 24/04-09 13:18
Geografisk sted:Østjylland

Hej Preben

Indlæg af czn » fre 24/04-09 13:40

Efter min mening er det svært at finde gode sangiovesevine i de danske supermarkeder. Der er dog få undtagelser, og i det prissegment du nævner, ledes mine tanker straks hen på Erik Bantis IGT Rosso Colle Diana som fås hos Gobivin. Normalprisen er svjh 59,95 men er af og til på bud til 3 for 130. Smagen er ukompliceret lige efter åbning, men efter en time til to på karaffel begynder de sarte nuancer at træde frem. Jeg finder kirsebær, urter og en afslutning ud i mandel og lyse kaffebønner. Syren er måske ikke den mest fremherskende, men en servering ved 15C giver vinen den nødvendige balance og dette er efter min mening samtidig en god temperatur til frokostvin.

Er du til mere fadpræg kan jeg også anbefale San Martino Tito Sangiovese di Romagna DOC ( http://www.drinkitaly.eu/wines_information.asp?id=131 ).
En økologisk smagsbombe, ofte på bud i Supermarco ( Ello Food ) til ca 50 pr fl.

Go fornøjelse :-)

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » fre 24/04-09 20:21

Tak for dine bud og velkommen til forumet :)

/Preben

czn
Indlæg:2
Tilmeldt:fre 24/04-09 13:18
Geografisk sted:Østjylland

Indlæg af czn » man 27/04-09 13:34

Preben Nielsen skrev:Tak for dine bud og velkommen til forumet :)

/Preben
Tak for velkomsten. Jeg var i Superbest i fredags og det lykkedes mig at få Colle Diana til 3 for 100,- i hhv '05 og '06. Indtil videre har jeg fået genopfrisket hukommelsen hvad '05 angår, der faktisk bød på mere frugt end jeg huskede dog heldigvis uden at bevæge sig over i marmeladegenren. Alt i alt var jeg til prisen overmåde tilfreds, men 'normalprisen' er nok lige stejl nok (som det oftest er tilfældet). Den blev smagt akkompagneret med en rillette de porc på friskbagt baguette og magtede syremæssigt sagtens det lidt fede islæt konservesudgaven har. '05 er desuden kommet til det modningsstadie hvor proppen snildt kan tages umiddelbart inden servering, hvis man er typen der gerne vil have udviklingen i glasset med. For blot et år siden ville det have været spild af vin, medmindre man afsatte mindst et par timer :)

Men nok om Colle Diana. I aften står den, hvis vejrguderne vil, på grill og en flaske '05 Lenz Moser Selection blaufränkisch. ;)

Brugeravatar
Preben Nielsen
Indlæg:713
Tilmeldt:lør 29/12-07 22:37
Geografisk sted:Nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Preben Nielsen » man 20/07-09 20:35

Netto sælger fra og med i dag San Felice's Chianti Classico 2006 (begrænset parti) til 45 kr.. Den gør præcis det arbejde, som jeg efterlyser, og så er prisen fordelagtig.
Når den er udsolgt i Netto, afløser den givetvis årgang 2005 i Føtex, og så bliver prisen sikkert 79,95, som er for dyrt.

Flere detaljer i kommende anmeldelse på Vinsiderne.

/Preben

Brugeravatar
LazyA
Indlæg:16
Tilmeldt:man 13/10-08 11:06
Geografisk sted:Vejle
Kontakt:

Indlæg af LazyA » tirs 21/07-09 23:13

Tak for tippet, Preben, den var nær smuttet.
Det er en af mine yndlingsnormaler, fordi den er så dejlig umiddelbar, saftig og "ærlig". Rigtig bondevin til rigtig bondemad - i ordenes bedste betydninger.

Iøvrigt vil jeg nævne, at omend jeg ligesom Preben finder prislejet på Chianti Classico for højt, mener jeg Dansk Supermarked holder en fornuftig pris på San Felice's vine sammenlignet med prisen nær producenterne. Jeg mener at have set nævnte vin til ca. 9 euro i Enoteca del Gallo Nero i Greve in Chianti for et par uger siden. og deres priser er ellers rimelige.

Besvar