Første version af denne artikel blev skrevet januar 2014, hvor jeg (Preben) havde to måneders erfaringer med Zalto-glassene. Nærværende nye version af artiklen er skrevet efter 2 1/2 års erfaringer. Så konklusioner om, hvad de enkelte glas er gode til, står klarere grundet det markant større antal vine, som glassene er blevet testet med.
Glassenes bemærkelsesværdige fysiske egenskaber står også tydeligere frem nu, hvor de er vasket og tørret i størrelsesordnen 1000 gange.
Som beskrevet på vores side om vinglas, gør glasset en meget stor forskel på, hvordan en vin opleves. Det største spring sker fra de helt billige glas til et godt mellemklasseglas fremstillet af specialister i vinglas. Disse fabrikanter byder også på dyre luksusglas.
Østrigske Zalto fremstiller imidlertid kun én glasserie. Og her er vi i den dyre og ultimative afdeling. Glassene koster i skrivende stund 250-300 kr. stykket.
Det følgende er skrevet i jeg-form, da Helle finder min detaljerede fokusering på glas for nørdet og lettere overdrevet, og hun er rigeligt tilfreds med vores gode, gamle og velafprøvede glas.
Jeg er faldet for Zalto glassene, som er de bedste jeg til dato har prøvet. Jeg har champagne-, hvidvins-, universal-, bordeaux- og bourgogne-glassene. Der findes derudover et dessertvinsglas og et digestifglas (eller hvad sådan et måtte hedde på dansk).
Jeg vil efter en beskrivelse af glassenes generelle egenskaber give mine bud på, hvad de enkelte glas hver for sig (bortset fra champagneglasset, som burde være indlysende) er gode til. Det sker på baggrund af stillingtagen til det bedst egnede glas for hver af 452 forskellige vine med stor genrespredning.
Sandheden om hvad glassene hver især er gode til har vist sig ikke at være så enkel som glassenes navne kunne antyde. F.eks. var en fjerdedel af alle rødvine bedst i hvidvinsglasset. Over halvdelen af hvidvinene var bedst i universalglasset mod under en tredjedel i hvidvinsglasset, og 14% af hvidvinene udtrykte sig endda bedst i bordeauxglasset. Så hvidvinene har indtil videre spredt sig over tre af de fire glas.
Zalto glassene, der er fremstillet af mundblæst blyfrit krystal, adskiller sig fra alle andre glas, jeg har haft i hænderne, ved at være ekstremt lette: 82-129 g afhængigt af type. De forekommer umiddelbart papirtynde, og første gang jeg udsatte dem for et viskestykke, skete det med en del bæven. De har dog ved nærmere bekendtskab vist sig at være stærke, på samme tid hårde og elastiske.
Jeg er i de 2 1/2 år, jeg har haft glassene, kommet til at ødelægge to; første gang var det stilken der knækkede (jeg holdt på glassets fod, da jeg tørrede glasset indvendigt; herefter er jeg gået over til at holde på nederste del af kuplen ved aftørring). Det ødelagte glas gav mig lejlighed til at teste den tynde kuppels egenskaber. Med ønsket om at erfare hvor sart det tynde glas var slog jeg kanten af den intakte kuppel ned i et bord med stigende kraft, indtil den gik i stykker. Til at begynde med oplevede jeg det nærmest som at glasset var af stål. Og der skulle overraskende stor kraft til at få det smadret.
Da jeg så havde stumperne af kuplen, kunne jeg måle, at glasset et sted var kun 0,3 mm tykt!
Glassets elasticitet testede jeg ved at tage et kuppel-fragment, der efter smadringen var ca. 10 cm i den krumme længde og ca. 3 cm på det bredeste sted. Jeg vred på det, rettede det noget ud, så krumningen blev mindre. Det var elastisk som et stykke middelhård plastik og gav sig med lethed ca. 1 cm i hver ende, en elasticitet som jeg indtil mødet med Zalto ikke har forbundet med glas.
Ved glas nummer 2, som jeg ødelagde, var det kuplen, der gik i stykker under den indvendige aftørring, uden at jeg gjorde andet end jeg havde gjort ca. 1000 gange før. Det var erstatningen for det glas, hvorpå stilken knækkede, det gik ud over. Glasset holdt kun 14 dage, så dét glas må have været for svagt fra fødslen. Det blev heldigvis byttet uden problemer.
Glassene er godkendt til at kunne gå i opvaskemaskine (hvilket ikke vil ske hos mig - kun rent vand her).
Det at glassene er mundblæst, gør at man ikke kan regne med, at de er fuldstændig ens. Et af mine glas har således en stilk, der opleves som meget tynd - også for tynd, glassets vægtbalance tipper - og diameteren af åbningen i mine to bourgogneglas varierer med 2-3 mm, hvilket giver en synlig forskel på glassene. Så det skal retfærdigvis siges, at den perfektion, som er Zalto's varemærke, har sine grænser. Vilkåret er, at man står med et menneske- og ikke maskinfremstillet produkt med hvad det indebærer af fordele og ulemper.
Glassenes lethed og deres enkle, stilrene facon forlener oplevelsen ved at drikke vin med et ekstra niveau af elegance og finhed. De forstærker nydelsen ved at drikke en hvilken som helst vin. Og hvor glassene, første gang man tager dem i hånden, forekommer nærmest overdrevent lette, går det hurtigt over i, at alle andre glas forekommer tunge og mere eller mindre klodsede.
Jeg skal ikke kunne sige i hvilken grad forskellige glas kan interagere med eller på anden måde påvirke vinen, men når jeg sammenligner med de Scott-Zwiesel glas, vi med stor glæde har brugt i ca. 20 år, så er oplevelsen, at det er som om Zalto glassene lader vinen være totalt upåvirket, hvilket giver en vedvarede renhed i duft og smag, hvor fornemmelsen er, at Scott-Zwiesel glassene ligesom hiver noget ud af vinen, så duften og smag bliver en anelse mere "grumset" efter nogen tid i glasset. Et fænomen jeg aldrig har været opmærksom på før mødet med Zalto. Det er marginaler vi taler om. Men de er der, hvad de så end skyldes. Hvordan andre gode glas opfører sig i den henseende, ved jeg ikke.
Grundet Zalto glassenes tyndhed, afgiver de ikke så meget af deres egentemperatur til vinen, som tykkere glas gør. Så hvidvin forbliver markant køligere i længere tid i Zalto glasset.
Sammenfattende kan jeg sige, at glassets enkle skønhed (hvis man kan lide det lidt kantede look), den fysiske fornemmelse ved at holde glasset, det klare og rene udtryk, som vinen får, og glassets temperaturegenskaber tilsammen giver en oplevelse af sublim klasse.
Hvor jeg, da jeg købte glassene, tænkte på dem som dyre, opfatter jeg dem nu som en billig investering i forbedrede vinoplevelser på livstid.
Zalto nævner i deres reklamematerialer, at glassenes kupler har samme vinkler som Jordens hældningsvinkler på angiveligt 24°, 48°, og 72°. Og at disse vinkler blev anvendt af de gamle romere og grækere til deres opbevaringsbeholdere, fordi de skulle give den længste holdbarhed og den bedste smag.
Det forstår jeg intet af. Hvad er det for hældningsvinkler, der refereres til? Har Jorden mere end én af slagsen? Og jeg kan heller ikke få øje på de nævnte vinkler, når jeg ser på glassene.
Hvis det ikke blot - som det umiddelbart lyder for mig - er noget reklame-hokus-pokus, så kunne Zalto godt forklare sig noget tydeligere, så også jeg havde en chance for at forstå. Men skidt. Jeg går op i om glassene virker. Og det gør de.
Mange glasproducenter laver glas, der er så specifikke, at de skulle være beregnet til en bestemt druetype. Zalto glassene demonstrerer dog tydeligt - hvad jeg egentlig godt vidste i forvejen - at alle former for den slags forenklinger og generaliseringer ikke holder, når det kommer til et mere komplekst møde med virkeligheden.
Et par eksempler: Af 45 tyske Riesling-vine i mellemklassen var 40% bedst i hvidvinsglasset, mens 58% var bedst i universalglasset (en enkelt vin var bedst i bordeauxglasset). 12 store vine fra Sydrhône, herunder Châteauneuf-du-Pape, fordelte sig på syv i universalglasset og fem i bordeauxglasset. Så man kan ikke regne med at en bestemt vintype gør sig bedst i ét af glassene.
Skal man være sikker på at bruge det optimale glas, er man nødt til at prøve sig frem. Især med de vintyper, som for nogle vines vedkommende passer bedst i ét glas, mens nogenlunde lige så mange har det bedst i et andet glas.
Det bliver dermed noget nørdet at beskæftige sig med glas. Og sådan er dét. Når man køber så dyre glas, så er det - med mindre man bare er ude på at blære sig med sin økonomiske formåen - nørdet, i den forstand, at så går man virkelig op i detaljerne. Som jeg også har skrevet på siden om vinglas, oplever jeg det som noget voksenlegetøjsagtigt at beskæftige mig med glas på denne måde: Det er enormt "sjovt" og spændende!
En fjerdedel af alle vine, jeg har testet glas med de sidste 2 1/2 år, fandt jeg var bedst tjent med hvidvinsglasset. De fleste af disse vine var rødvine. Nu drikker jeg
Zalto hvidvinsglas
mest rødvin, så fordelingen ville selvfølgelig se anderledes ud, hvis jeg drak lige megen hvid- og rødvin. Men det at rigtig mange rødvine kommer bedst til udtryk i hvidvinsglasset siger alligevel noget om, at betegnelsen hvidvinsglas ikke bør tages for pålydende. I og med at hvidvinsglas altid er det mindste i rækken, er betegnelsen alligevel "naturlig", da der er en generel tendens til, at hvidvin gør sig bedre i mindre glas end rødvin.
Heller ikke glasproducenten mener betegnelsen helt bogstaveligt. Således beskrives anvendeligheden af glasset i den folder, der følger med glassene, sådan: "for charming, fruit forward, yet focused white and red wines".
Blandt de hvidvinstyper, som jeg har testet glassene med (overvejende tysk Riesling og hvid Bourgogne), var der ikke nogle, hvor hvidvinsglasset var i føreposition. Mest markant var, at 70% af de hvide Bourgogner foretrak universalglasset, som også om end i mindre udtalt grad, nemlig med 52%, indtil videre har vundet i forbindelse med de tyske Rieslingvine. Jo enklere og lettere hvidvinen er, jo større er chancen for at hvidvinsglasset vil være det bedste valg.
Der er derimod fire rødvinstyper, der har hvidvinsglasset som klar vinder: Côtes du Rhône/Ventoux/Luberon med 81% af de testede vine, rød Loire-vin med 76% og små Sangiovese-vine fra Toscana med 71%.
For rødvinenes vedkommende er tendensen, at mindre vine med fokus på frugt har godt af hvidvinsglasset. En Barolo eller en stor Bordeaux ville være utænkelig i dette relativt lille og slanke glas.
Universalglasset er udover at være det efter min mening smukkeste og mest harmoniske af alle glassene - både visuelt og hvad fysisk fornemmelse angår - også det mest anvendelige. Så her passer navnet
Zalto universalglas
glimrende. Over en tredjedel af testvinene har jeg foretrukket i universalglasset.
Fire ud af fem mellemklasse Sangiovese-vine som Chianti Classico normale, små riserva'er og rosso'er fra Montalcino trives rigtig godt i glasset, der i det hele taget er godt til mange typer mellemklasse rødvine. Som tidligere nævnt viste glasset sig også bedst til 70% af de hvide Bourgogner.
En lidt grov generalisering, der forhåbentlig alligevel giver et indtryk af hvad vi har med at gøre, kunne være at sige, at vine, der har lidt mere at byde på end de enkle, frugtige vine, der passer i hvidvinsglasset, finder sig godt tilpas i universalglasset.
Producentens beskrivelse, af hvilke vine universalglasset er godt til, lyder: "for expressive, pronounced wines which show fine minerality and subtlety".
Bordeauxglasset er nummeret mere rummeligt end universalglasset, og den vinoverflade, der luftes, er større. Her vil mindre vine "flade ud" og "forsvinde", mens
Zalto bordeauxglas
større eller mere koncentrerede vine - røde som hvide - har gavn af den ekstra volumen.
Lidt over en fjerdedel af de vine, jeg testede glassene med, blev drukket af bordeauxglasset. Og skulle jeg vælge to glas, som kan klare det meste - om end ikke altid optimalt - skulle det være universal- og bordeauxglasset.
Store toscanske Sangiovese-vine som Brunello og de bedste Chianti Classico Riserva kommer for ni ud af ti vines vedkommende bedst til udtryk i bordeauxglasset. De store fadlagrede Barbera vine er også oplagte eksempler på vine der passer fint i dette glas.
På en tredjeplads blandt de vintyper, jeg har testet med, kommer, hvad hyppighed angår, de store tyske Grosses Gewächs Riesling. Syv ud af ni testede vine af denne type gjorde sig bedst i bordeauxglasset.
Så igen: Man skal ikke lade sig hypnotisere af vinglassenes navne. Bare fordi glasset er velvoksent (bordeauxglasset kan rumme ca. 800 ml!), betyder det ikke, at det kun kan bruges til rødvin. Men både for de hvide og de røde vines vedkommende, skal de virkelig have noget at byde på for at have gavn af så stort et glas.
Lad os ikke glemme vinene, som giver navn til glasset: de røde Bordeaux'er. På baggrund af oplevelsen med en enkelt Grand Cru Classé er jeg ikke i tvivl om, at bordeauxglasset er det sikre valg til denne vintype. For Bordeaux-vine under dette niveau havde 57% af vinene det godt i bordeauxglasset.
Lidt overraskende er, at 56% af de testede røde Bourgogne-vine udtrykte sig bedst i bordeaux- og ikke bourgogneglasset. For de store Bourgogners vedkommende var det endda hele 71% af vinene, der bedst kunne lide bordeauxglasset. For sidstnævnte vintypes vedkommende er glassene kun testet med syv vine, så her er vurderingsgrundlaget endnu ikke så stort.
Producenten giver, hvad anvendelse angår, bordeauxglasset følgende ord med på vejen: "for full bodied wines, supported by more tannins and extract"
Zalto bourgogneglas
Jeg har - med min type forbrug - fundet mindst anvendelse for bourgogneglasset. 13% af testene er faldet ud til bourgogneglassets fordel. Og som nævnt ovenfor er det ikke en gang Bourgogne-vinene, der topscorer her.
Mest nyttigt har bourgogneglasset været med Barolo og Barbaresco. 62% af disse har udtrykt sig flottest i bourgogneglasset, 33% i bordeauxglasset og 5% i universalglasset.
Af 12 ikke-Bourgogne Pinot Noir har otte været bedst i bourgogneglasset. Her har den ekstra fylde i forhold til Pinot Noir fra Bourgogne spillet en rolle for glasvalget.
Og netop vine med stor fylde og koncentration kan bourgogneglasset ofte gøre noget godt for. Halvdelen af de smagte Amaroner har været bedst i bourgogneglasset (den anden halvdel i bordeauxglasset). Det samme kan siges om store spanske Tempranillo-vine.
Med vine, som jeg har fundet for koncentrerede og grænsende til det vulgære, har bourgogneglasset bredt ud og gjort udtrykket mindre anmasende og mere spiseligt.
Producenten beskriver bourgogneglassets anvendelighed sådan: "for structured, elegant red and white wines with depth and persistence"
Som nævnt ovenfor: hvis man kun vil investere i to forskellige glastyper, anbefaler jeg universal- og bordeauxglasset. Men det er rigtig skønt at have alle fire vinglas til rådighed!
Juni 2016
Zalto glassene forhandles (marts 2017) stykvis hos österreich vin og Ved Stranden 10 (begge København) og Vinova (Horsens). Derudover sælges de i to- og seksstyks pakker hos (foruden de allerede nævnte) Bichel Vine (Hjortshøj) samt i seksstyks pakker hos GlassWare, mens Løgismose sælger nogle af glassene i tostyks pakker, andre i seksstyks. Endelig sælger Zaltify glassene fire ad gangen, og de leverer fragtfrit.
