Det var en fornøjelse ved et webinar om Tenuta Licinia's vine at høre den unge vinmager James Marshall-Lockyer fortælle om sine vine, sine klare holdninger til vinfremstilling, og den enorme umage han har gjort sig for at bringe Tenuta Licinia til, hvor de er i dag - med blot fem udgivne årgange.
Tenuta Licinia, der ligger ved byen Lucignano ca. 25 km sydvest for Arezzo i Toscana, blev grundlagt af belgiske Anne og Jacques de Liedekerke i 2007, hvor de genplantede en tidligere højt anset men senere misligeholdt vinmark, Sasso di Fata.
James Marshall-Lockyer
I 2020, et år efter den første enkeltmarksudgivelse fra marken, overtog barnebarnet, James Marshall-Lockyer, som vinmager, og siden da er der virkelig sket noget.
Tenuta Licinia's vinmarker er små parceller, der ligger spredt rundt omkring i området op til 50 km fra ejendommen.
Tenuta Licinia er økologisk certificeret og har siden 2017 også taget biodynamiske praksisser i brug bl.a. med henblik på at optimere jordens sundhedstilstand og at "justere" plantens balance afhængigt af, om vejret er fx meget tørt eller meget vådt.
De kvaliteter, som James stiler efter i sine vine, er på samme tid enkle og ambitiøse: Ud over at de skal være harmoniske og balancerede, skal de også byde på smukke dufte og smage, hvilket han erkender er svært at sætte ord på. Men det skal være smukt i den forstand, han har mødt det i de allerbedste af de hundredevis af vine, som han systematisk smagte sig igennem for 5-6 år siden.
Når man kombinerer, at hans referenceramme er på dette niveau med prisniveauet på hans vine, og når man hører ham snakke om vinene, er det tydeligt, at hans ambitionsniveau er meget højt.
Hans mål er også, at hans vine skal opleves som indlysende gode, også af mennesker der intet ved om vin; der skal ikke en forklaring til på, hvorfor de er gode, for at man skal kunne opleve det.
James får vigtig støtte og sparing fra Julien Lavenu, som er ønolog og har sin rådgivningsbase i Bordeaux-distriktet.
Den omhu og dybe optagethed af - og viden om - de mindste detaljer, som påvirker det færdige resultat i flasken, og som James og hans franske konsulent lægger for dagen, kan kun aftvinge respekt.
James vælger høsttidspunkt ved at smage på druerne, uden at der er et laboratorium inde over. Han sigter efter en intens og meget koncentreret smag i druerne, hvorefter han ved presningen ekstraherer ganske let. Også skallernes tekstur skal være helt rigtig, før han vælger at høste.
Han mener, at denne metode bedst fremmer de tilstræbte smukke smage i den færdige vin, hvor der ved høj ekstraktion dels kommer smage med, som skygger for de smukke smage, dels kommer harske tanniner med, og desuden bliver udtrykket for mørkt.
Han macererer højst tre uger og ved lidt lavere temperatur, end hvad der er normalt i området.
Der bruges mellemstore og store, altovervejende brugte fade til lagringen, og fadlagringen er typisk kortere end et år, hvorefter vinene lagrer videre i åndbar cement. Egetræet skal ikke kunne smages.
Som inkarneret stor-fan af toscanske Sangiovese-vine var mine ører ved at falde af, da James erklærede sig som Sangiovese-pessimist: der er ifølge ham få gode Sangiovese-vine! Men på den anden side - trods alt - har et par af de allerbedste vine, han har smagt, været Sangiovese-vine.
Han mener også, at Sangiovese interagerer dårligt med eg! - Han har åbenlyst ikke meget at snakke om med folkene i Montalcino - byen, som anses for at producere den ene af Italiens bedste og største vine!
Originale og bemærkelsesværdige synspunkter!
Han sætter baren højt: han stiler mod at lave noget anderledes Sangiovese, end det man kender, noget ekstraordinært og storslået. Hans motivation er, at han synes, der er så få, der når de højder. Så han har givet sig selv en meget interessant udfordring.
At han tager udfordringen endog meget seriøst kan ses af, at han på et tidspunkt brugte to år på at gennemtrævle området i sin søgning efter kvalitetsmarker til Sangiovese. Han tjekkede 300 af slagsen, og man købte derefter de mest attraktive beliggenheder.
Han erklærer ærligt, at hans L'Isolato (omtales senere) ikke er helt, som han ønsker den. Og at hans fremtidige Sangiovese-vine vil komme fra to nye og bedre parceller: Montalceto og en endnu unavngiven. Det bliver muligvis fortsat under L'Isolato-etiketten, hvilket endnu ikke er besluttet.
Deltagerne i webinaret havde fået tilsendt følgende vine til smagning, alle Toscana IGT:
De smagte vine har nogle klare træk til fælles, som tegner et klart billede af Tenuta Licinia's vinstil:
Hvis jeg havde smagt vinene blindt, ville jeg aldrig have gættet på, at de var italienske. Dels selvfølgelig fordi de fleste er lavet af franske druer men også grundet de ekstremt blide tanniner og den relativt lave syre.
Den franske konsulent er givetvis også med til at fremme, at vinene udtrykker sig mere på fransk end på italiensk.
James' fokus er dog næppe på denne distinktion men mest af alt på, hvilke druesorter der giver det bedste udtryk for hans jord.
Montepolli har sit navn efter navnet på den mark, som leverer størstedelen af druerne til vinen, som er Licinia's "mindste" vin. Jorden er her, som James udtrykker det, mindre sofistikeret end de andre markers jorde.
Der indgår i vinen også en lille andel druer, der frasorteres fra de bedste marker. Vinen fremstilles med samme omhu og lagres på samme måde som Licinia's andre vine.
Jeg oplever den som den på samme tid mest crowdpleasende og den, hvor tanninerne mærkes mest uden på nogen måde at træde markant ind på scenen.
Årgang 2022 kan købes i en smagekasse hos Distinto. Vinen har tidligere kunnet købes for sig selv for 249 kr.
Ca. 1/3 af Montepolli vinmarken, her med Merlot
Sasso di Fata er et trin op i forhold til Montepolli. Også her er vinens navn lig med navnet på den mark, der leverer druerne.
Vinen er indbydende, harmonisk og meget elegant. Lidt sødlig og ufrisk ifølge mine smagsløg, der overvejende er kalibreret efter klassisk italiensk stil.
Årgang 2022 kan købes hos Distinto til 499 kr.
Onda 2023 er den første årgang af denne vin. Druerne er en selektion af de bedste druer - dem med den smukkeste smag - fra en mark. Vinen er ganske mørk og tæt med vinøs bærfrugt. Den er klædeligt mere tør og frisk end ovennævnte vine. Den kombinerer meget fint tæthed, elegance og god fylde.
Den koster 699 kr. hos Distinto.
L’Isolato kommer fra marken af samme navn.
Som tidligere nævnt fortalte James, at han har fundet to bedre parceller for Sangiovese end L’Isolato.
Hvor James ikke syntes, at han var helt i mål med Sangiovese, var L’Isolato for mig den af de smagte vine, som jeg syntes bedst om. Hvilket nok skyldes min store kærlighed til Sangiovese, selv om druen her udtrykte sig anderledes end de Sangiovese-vine, jeg er vant til, og at den havde pæn syre.
Fin og lidt parfumeret frugt, samt en klædelig og dybdeskabende bitterhed i eftersmagen. Stilen er som i de andre vine mild og elegant.
L’Isolato er Tenuta Licinia's bedst sælgende vin.
Den koster 359 kr. hos Distinto.
James beskriver sig selv som en late picker, altså en der høster sent.
Alt andet lige stiger sukkerindholdet - og dermed potentielt alkoholprocenten - mens syreniveauet daler, jo senere man høster.
James forsøger i disse varme tider at holde på syren og forhindre en for høj alkoholprocent ved blandt meget andet at foretage sen vinterbeskæring, udtynde drueklasserne på det rigtige tidspunkt og holde jorden og planterne sunde; sunde planter er ifølge James mere modstandsdygtige og bedre til at håndtere stress, hvilket gør dem i stand til at opretholde syren.
Hans hovedpointe er dog, at han vælger at plukke, når skallerne er fine og druerne er fyldt med smukke smage, og hvis syren så er lidt lav, så må det være sådan. Han vil, som han siger, hellere have pæne smage og lidt lav syre end høj syre og lidt ubehagelige smage.
...og det afspejles tydeligt i de vine, som webinaret gav os mulighed for at smage.
November 2025
