Jeg (Preben der er alene om at nyde spiritus) skrev for et halvt års tid siden artiklen Min whiskyrejse - indtil nu, hvor jeg gjorde status over de forudgående 3 1/2 år, hvor jeg oplevede at jeg havde været igennem en autodidakt uddannelse - eller i hvert fald et semester - i whisky.
Jeg havde smagt så meget, at jeg dels havde fundet ud af, hvad jeg kunne lide, dels havde jeg lært en masse undervej.
Jeg oplevede på tidspunktet, hvor jeg skrev artiklen, at der nu var plads til at smage anden spiritus end whisky, og jeg fandt det nærliggende at kigge mod rom. (Jeg har senere erfaret, at andre whiskynørder kan finde på det samme for at få noget afveksling.)
Et medvirkende skub til at rom kom på dagsordenen, var et nyhedsbrev fra en forhandler, som solgte en rom,
som Romhatten havde udnævnt til Årets rom 2024, og som forhandleren solgte for sølle 209 kr.: El Dorado 8 års. Den måtte prøves!
El Dorado'en var ikke en kæmpe oplevelse, men den var interessant nok til at lysten til at smage mere rom var vakt. Og jeg gav da også rommen en fin anmeldelse.
I sammenligning med andre og mere karakterfulde rom, som jeg har smagt siden, opfatter jeg den nu som en rigtig god begynderrom. Så hvis du er i den situation, at du er nysgerrig efter at finde ud af, om rom er noget for dig, kan jeg med sindsro anbefale El Dorado'en.
...hører det til, at man bliver fanget af at sætte sig ind i substansen, som, når det handler om (caribisk) rom, i grove træk er:
Da jeg købte El Dorado 8 års, var det eneste jeg vidste om rom, at den fremstilles på basis af noget med sukker. Men jeg vidste fx ikke, at det var tilladt at tilsætte sukker til den færdige rom.
Grænsen for sukkertilsætning er i EU gældende fra 2021 sat til max 20 g pr. liter rom; hvis der tilsættes mere, må drikken på vores breddegrader ikke længere kaldes rom men fx sukkerrørsspiritus eller spirit drink.
Den første rom, som jeg troede ville give en retning for, hvad jeg ville komme til at holde af, var en Vieux Agricole fra Martinique, en rom i den franske stil fremstillet på basis af frisk sukkerrørsjuice (i modsætning til næsten al anden rom, som fremstilles af melasse).
De to flasker, jeg smagte af denne
type, udviklede dog med tiden en ganske kraftig orangetone - som appelsin - som begyndte at genere mig. Ligesom dufte og smage af læderværksted/lak/skosværte blev stedse mere nærværende og nærmede sig grænsen for, hvad jeg syntes var sjovt.
Det har indtil videre fået mig til at trykke på pauseknappen, hvad denne romtype angår.
Det skal dog siges, at jeg var meget begejstret for Rhum J.M, X.O, før jeg begyndte at nærme mig bunden af flasken.
Jeg kan ikke forstille mig andet, end at jeg i fremtiden kommer til at prøve flere Rhum Agricole.
Jeg husker et besøg hos Rombo (spiritus- og især rom-forhandler), hvor jeg om mine smagspræferencer erklærede: "Jeg er ikke vild med sød rom", hvorefter den venlige og meget servicemindede ekspedient sagde: "Så skal du holde dig fra dem i spansk stil." Det har været et nyttigt pejlemærke!
Jeg kunne dog ikke nære mig for at teste to rom i spansk stil, hvor jeg forinden havde forsøgt at sikre mig, at de ikke var for søde, men det var ingen succes.
Der er nogle kardinalpunkter, hvor den engelske stil adskiller sig fra de to andre: fra den franske ved ikke at være sukkerrørssaft-baseret, og fra den spanske ved ikke at være så sød.
Derudover ved jeg ikke, om det kan bruges til så meget at tale om den engelske stil, for den rummer temmelig forskellige stilarter.
Fællesnævneren er, så vidt jeg kan se, først og fremmest, at disse rom kommer fra tidligere engelske kolonier i Caribien såsom Barbados, Jamaica, Guyana og Saint Lucia.
Rom fra Jamaica er i en genre for sig selv. Jeg havde under min research læst, at disse "funky" (som de benævnes af mange) rom kunne dele vandene i elsker - hader.
Jeg var nysgerrig efter, hvad det kunne handle om, så jeg entrerede med en flaske Worthy Park, Single Estate Reserve, som ikke skulle være så ekstrem. Det er den heller ikke. Men jeg finder den alligevel for spøjs og ikke attraktiv, og den bliver nok den af mine flasker, som det vil tage mig længst tid at tømme.
Efter at have smagt Worthy Park'en kom jeg frem til, at jeg, da Jamaica skulle afprøves, nok burde have lagt ud med en rom fra Appleton Estate, hvis stil jeg havde indtryk af er mere tilnærmelig for "almindelige mennesker". Men da jeg på et tidspunkt smagte deres populære Rare Casks, 12 years på en bar, fandt jeg, at den blot var rar, lidt let og uden nævneværdig karakter.
I skrivende stund må jeg derfor sige, at min motivation for at gå i lag med endnu en flaske Jamaica-rom aktuelt kan ligge på et meget lille sted.
Jeg har dog lært, at man aldrig skal sige aldrig. Så det gør jeg ikke - bl.a. belært af at jeg for fire år siden ikke kunne udstå røget whisky, som jeg nu elsker!
De rom, jeg har smagt fra Barbados, har i langt højere grad ramt min smag. Her er destilleriet Foursquare utvivlsomt det fremmeste destilleri.
Man producerer på stedet fire mærker:
hvor de to sidstnævnte er de mest interessante.
Toppen af poppen blandt de fire produktlinjer er de rom, der sælges under Foursquare-navnet. De er også i særklasse de dyreste. Især deres udgivelser i serien Exceptional Cask Selection har rom-aficioanadoers bevågenhed.
Der har i skrivende stund været 28 udgivelser i denne eksklusive serie siden 2008 heraf otte med årgangsangivelse, som altid lagres på ex-bourbon-fade.
Resten bærer navne som Sagacity, Détente og Redoubtable, hvor også andre fadtyper anvendes; tilgangen forekommer her mere eksperimenterende.
Jeg måtte i min rom-nysgerrighed smage en top-rom fra Foursquare, lagde 945 kr. for en flaske Sagacity, som er anmeldt her.
En virkelig flot rom, som jeg på sin vis fandt havde alle de smagskvaliteter jeg kunne ønske mig af en klasserom, og den har da også fået sine fem stjerner, men den har ikke lige det sidste, der kunne få mig til at kaste 1000 kr. efter den en anden gang.
I Foursquare 2010 fra nævnte luksusserie
mangler jeg til gengæld ikke noget, heller ikke
alkohol: den er på 60% (hvor Sagacity er på 48%). Fantastisk rom! Den suverænt bedste jeg indtil videre har smagt.
Billigste pris: 899 kr. - som jeg synes den er værd.
Hvis man vil have noget, der byder på Foursquare-kvalitet og -karakter, men til en lavere pris, er Doorly's, 14 års (ned til 549 kr.) et rigtig godt bud. Og jeg fortrækker den faktisk over Sagacity.
Den lille caribiske østat Saint Lucia byder på ét destilleri: Saint Lucia Distillers.
Man fremstiller her flere forskellige serier. Dem jeg har smagt er fra Chairman's Reserve-serien, som byder på fem varianter.
En af disse
hedder Legacy, som er en hyldest til den nu afdøde skaber af Chairman's Reserve brandet.
Han mente, at den bedste rom laves ved at blande rom fremstillet af både melasse og frisk sukkerrørssaft, destillere i både pot stills og kolonnedestilleringsapparater samt anvende fade, i hvilke rommen er lagret et varierende antal år.
Metoden giver, som den kommer til udtryk i Legacy, en mangefacetteret rom, som samtidig er meget behagelig og let at drikke, hvilket den relativt lave alkoholprocent (43%) er medvirkende til. En virkelig fornøjelig og interessant rom til en overraskende lav pris: ned til i skrivende stund 299 kr. - Findes der et bedre kvalitetsrom-køb?
(Denne rom har jeg endnu ikke anmeldt.)
En dyrere model (ned til 579 kr.) i Chairman's Reserve serien hedder 1931. Den er et fornemt bekendtskab i en højere "vægtklasse" end Legacy. Den er dejlig, ædel og spændende at fordybe sig i.
Den er ligesom Legacy fremstillet af en blanding af destillater fra pot stills og kolonneanlæg. Størstedelen er fremstillet på basis af melasse, og en lille del er fremstillet på basis af frisk sukkerrørssaft. Den er lagret mellem 6 og 18 år på bourbon- og portvinsfade.
(Denne rom har jeg endnu ikke anmeldt.)
Jeg er overbevist om, at rom for mig er "kommet for at blive". Jeg nyder at kunne skifte mellem whisky og rom. Og rom er så afgjort ikke - som jeg før i tiden forestillede mig - kun noget sødt stads.
Faktisk er jeg begyndt at opfatte rom ikke blot som en afveksling i forhold til whisky, men derimod som en spiritus der kan være ædel og stå i sin egen ret.
Variationsbredden indenfor de stilarter og smage, som rom byder på, er enorm - og jeg vover at påstå, at den er større end indenfor whisky!
Så udover at være leveringsdygtig i basal nydelse, byder rom i høj grad også på rigeligt med forskelligheder til at kunne tilfredsstille dem, der - som jeg - nyder at nørde lidt med tingene.
Oktober 2025
