Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Vin Doux Naturel

Land og område: Frankrig, Languedoc-Roussillon
Vine: f.eks. Muscat de Rivesaltes, Banyuls, Maury

Vin Doux Naturel er dessertvine fremstillet efter en metode, hvor vinens naturlige gæring standses ved tilsætning af druesprit, altså samme metode som bruges ved fremstilling af portvin. Herved beholder mosten noget af druens naturlige sukkerindhold vinen bliver naturligt sød - og alkoholprocenten stiger selvfølgelig.

Mange kender sikkert den hvide variant fremstillet af druen Muscat, f.eks. Muscat de Rivesaltes. De mest interessante vine er dog fremstillet af blå druer med Banyuls og Maury som de mest fremtrædende repræsentanter.

Banyuls og Maury

Banyuls og Maury findes i mange stilarter - og priser - fra unge frugtige vine uden fadlagring - ofte kaldet Rimage eller Vintage - til store ædle Grand Cru vine lagret på ældgamle fade i hektoliterklassen.

Smagstypen i en ung frugtig Banyuls/Maury kan være noget med blommer, figner, mørk chokolade og nelliker. Ikke sjældent har denne type Vin Doux en struktur, der kan minde om rødvins, d.v.s. med mærkbare tanniner. De gamle fadlagrede vine minder mere om en stor ædel tawny-portvin.

Banyuls/Maury holder en lavere alkoholprocent - ca. 16% - mod portvins 20%. Det giver dem en vanskeligt modståelig "lethed" kombineret med stor smagsfylde.

Fade hos La Cave de l'Abbé Rous

De kæmpestore fade fra forrige århundrede fra La Cave de l'Abbé Rous i Banyuls.

Hvor køber man Banyuls og Maury?

Banyuls og Maury er ret sjældne vine på det danske marked. Theis Vine har et fint engagement og et godt udbud i alle stilarter fra de to fremragende producenter La Cave de l'Abbé Rous (Banyuls) og Mas Amiel (Maury).

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.