Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Bordeaux rødvin

Lande og områder: Frankrig: Bordeaux
Tårnet i Saint-Émilion

Det karakteristiske tårn fra byen Saint-Émilion

Der var en gang for ikke så mange årtier siden, at når man talte om stor kvalitetsvin, så var det lig med Bordeaux. Sådan er det (heldigvis) ikke mere, idet der nu er masser af vine fra hele verden, der blander sig.
Alligevel er det svært at komme uden om, at rød Bordeaux-vin er noget særligt. Ikke så meget grundet det historiske renomé, men efter vores mening i højere grad, fordi Bordeaux-smagen og -stilen dårligt lader sig eftergøre andre steder end lige netop omkring Bordeaux, på trods af at Bordeaux's hoveddruer - Cabernet Sauvignon og Merlot - vokser nærmest overalt, hvor der fremstilles vin. Og det skorter heller ikke på forsøg på at efterligne stilen. Men Bordeaux-druerne udtrykker sig åbenbart overordentligt forskelligt afhægigt af hvor de vokser.

De mere ydmyge

Selv på det mere ydmyge niveau, som typisk er repræsenteret ved de brede appellationer Bordeaux eller Bordeaux Supérieur, er Bordeaux-duft og smag unik. Og selv om alkoholprocenten og tyngden er steget noget de sidste par år, så kan man her stadig ofte finde en elegance parret med den karakteristiske Bordeaux-smag, som er svær at blive træt af. Klassisk og tidløs nydelse og stilmæssigt så fransk som noget kan være.

Den gode og nyttige mellemklasse

Jo mere specifik den geografiske oprindelse kan udledes af vinens appellation, jo større er chancen for en vin med mere karakter. Så her kommer vine som f.eks. Saint-Émilion og Haut-Médoc ind i billedet. I modsætning til den brede Bordeaux-appellation, kan det her afgøres, at disse to vine stammer fra henholdsvis floden Girondes højre og venstre bred, hvor det i langt de fleste tilfælde er sådan, at Merlot er den dominerende druesort på højre bred, mens Cabernet Sauvignon dominerer på venstre bred.

Venstrebreds-vinene

For den altovervejende majoritets vedkommende er vinene fra Girondes venstre bred i større Kort over Bordeaux's vindistrikter eller mindre grad domineret af Cabernet Sauvignon, mens Merlot spiller andenviolin. For det meste er der også mindre procentdele af druesorterne Cabernet Franc og Petit Verdot iblandet.

Appellationenerne Médoc og Haut-Médoc er de mest kendte venstrebreds-appellationer på dette niveau. Médoc ligger lidt nordligere end Haut-Médoc. Sidstnævnte anses for kvalitativt at være bedst.

Højrebreds-vinene

På højre bred er de mest kendte appellationer Saint-Émilion, Pomerol og Fronsac. Som tidligere nævnt dominerer Merlot, som dog kun undtagelsesvis står helt alene, og typisk blandes med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Sammenlignet med vinene fra venstre bred, er vinene her mere feminine og modner hurtigere.

Klassifikationer i mellemklassen

Når det skal dreje sig om vine, der har område-karakter, og som samtig er til at betale, vil vinene fra venstre bred ofte være klassificeret som Cru Bourgeois. Klassifikationen har dog i årevis været en kilde til mere forvirring end brugbar vejledning. Læs mere om Cru Bourgeois klassifikationen her.

Grand Cru Classé vinene

Château Latour

På billedet til højre er vi helt til tops i Bordeaux-hieraktiet. Vi ser ud over 1. Grand Cru Classé Château Latour's marker fra super 2. cru'en Château Pichon-Longueville Comtesse de Lalande's terrasse.

Grand Cru Classé er det øverste klassifikationsniveau på venstre bred, nærmere bestemt i Haut-Médoc med et enkelt slot fra Graves-distriktet inklussive. Det er disse slotte, der er årsag til Bordeaux's høje anseelse, og de er blandt verdens dyreste vine.
Mens flere andre Bordeaux-klassifikationen revideres ind imellem, så er det i Haut-Médoc stadig klassifikationen fra 1855, der bruges, selv om den givetvis ville tage sig anderledes ud, hvis den skulle fornys i dag.

På højre bred skulle de bedste slotte befinde sig indenfor Saint-Émilions Grand Cru Classé klassifikation, som dog længe har været genstand for en del forvirring. Læs mere om klassifikationen her.
Pommerol, der ikke har nogen officiel klassifikation, leverer også vine af topkvalitet.

Tårnet hos Château Latour

Det karakteristiske tårn hos Château Latour

Appellationer

Som tidligere nævnt vil appellationer med en mere præcis geografisk afgrænsning typisk afspejle sig i en vin, der i højere grad udtrykker områdets karakter end en mere overordnet og bredere appellation. Og hvor vi for mellemklassevinenes vedkommende fik opdelt Bordeaux i f.eks. Haut-Médoc og Saint-Émilion, så får vi på det øverste trin yderligere opdelt Haut-Médoc i underappellationer. De bedst kendte, og dem der leverer flest Grand Cru Classé vine, er fra syd mod nord Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe. Stilen bevæger sig typisk fra den mest elegante og feminine i Margaux til den mest robuste og firskårne i Saint-Estèphe.

Vi er stort set stået af

I den tid vi har konsumeret vin, er der sket helt uhyrlige prisstigninger på mange af de store Bordeaux-vine, så flere af dem nu er oppe i adskillige tusinde kroner. Godt nok holder vi af et godt glas vin, men meningsfuldheden i de aktuelle priser er set med vores øjne forlængst ophørt.
Der er ingen tvivl om, at priserne har givet deres væsentlige bidrag til at mindske vores interesse for de store Bordeaux-vine. Og det har nok også haft en vis afsmittende effekt på de andre niveauer også.
Men den nedadgående interesse er også forårsaget af, at vi har fundet vine, som vi oplever som langt mere spændende, fra andre steder - især fra Italien.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.