Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Herluf Trolle, Niche Vine

Herluf Trolle

Vi husker ikke, hvordan vi første gang blev opmærksomme på Niche Vine. Vistnok via en smagning i 2007, som forhandleren havde indbudt til, men hvordan kom det lige i stand? Det har aldrig vrimlet med reklamer for forhandleren.

Vi har over årene lært Niche Vine - bestyret af Herluf Trolle - at kende som en særdeles seriøs vinforhandler. Altid supergod betjening og en tydelig oplevelse af et eminent grundigt kendskab til de vine, som forhandles, en tydelig oplevelse af stort engagement og et detaljeret førstehåndskendskab til varerne.

Og vinene. Her er vores oplevelse, at de som årene er gået i højere og højere grad lever op til forhandlerens navn: Vine med personlighed, som skiller sig ud, og hvor alle vine ikke nødvendigvis er for alle. Vi mærker en høj grad af personligt touch i udvælgelsen, en efterstræbt stil, hvor nogle kodeord til indkredsning af denne er: autenticitet, originalitet, renhed, transparens, elegance.

Hvem er Herluf Trolle, personen bag denne i enhver henseende gode forhandler? Hvad driver ham? Og hvad holder han selv at at drikke? Det har vi prøvet at komme nærmere via nedenstående interview.

Det professionelle

Er det rigtigt at sige, at du er Niche Vine, selv om der over årene er kommet flere medarbejdere til?

Ja. Det er mig der ejer det, og ideen har været at lave et meget personligt firma hele vejen igennem. Ideen med navnet var, at det aldrig måtte minde om store importører; der skulle ligesom være et direkte link mellem navnet, sortimentet og mig. Altså, det skulle være min smag.

Hvad er Niche Vines profil? Hvordan ser du dig adskille dig fra andre vinforhandlere?

Det er kun europæisk vin. Og ideen var at forsøge at finde en rød tråd i sortimentet alene baseret på, hvad jeg godt kan lide. Det skal være rent, friskt, generelt let, mineralsk. Det er små producenter, som jeg kender rigtig godt, valgt ud fra smag og ide om typicitet; der skal være noget autentisk over hver eneste vin. Den skal repræsentere området.
Alle snakker om terroir, men det handler også om historie. Autenticitet er jo lige så meget et spørgsmål om at være repræsentant for et områdes fulde historie. Så det handler ikke bare om at finde en masse vine, der smager godt. Det handler om at føle, at man er med til at repræsentere noget ægte.
Jeg tror, der er mange der har den opfattelse, at vi er en af de forhandlere, der arbejder meget med naturvin o.s.v., og det gør vi også. Jeg tror vi har 6 eller 7 konventionelle huse ud af 60. Resten er økologisk, biodynamisk eller naturvin. Dog ikke certificerede alle sammen.
Men det har ikke nogen særskilt værdi for mig, om det er naturvin eller ej. Det er smag, smag, smag. Smag og renhed. Og der må aldrig være noget, jeg ikke selv kan lide. Det burde være en selvfølge, også hos de virkelig store importører, men det er det nok ikke.
90% af salget er til restauranter. Ideen var aldrig at lave det kompromis at tage vin hjem målrettet private. Det skulle være den anden vej rundt: Det skal altid være udvalgt efter restauranter, og blive solgt til private. Det har noget med troværdigheden at gøre. Hvis du pludselig begynder at tænke kommercielt i stedet for med hjertet, så har du lavet et kompromis, der kan være meget godt på den korte bane: Du får solgt et eller andet, tjent et eller andet. Men på den lidt længere bane, så går det ud over din egen ide, personlighed, stolthed o.s.v. Hvis forudsætningen er, at du skal kunne stå inde for det du laver, og hvis folk så begynder med "hold kæft, det er jo kompromis på kompromis bare for at tjene penge", så...
Jeg har da truffet masser af valg, hvor der egentlig er noget som har solgt godt til private, men som er røget, fordi jeg ikke syntes det var det jeg ville.

Kræver det ikke også kommerciel tænkning at skulle sælge til restauranter? Eller går det bare lettere at afsætte det, du personligt kan lide, til restauranter fremfor private?

Der er en vis forskel på, hvad restauranterne og private gerne vil have. F.eks. var Riesling populært i vel 7-8 år på restauranter, før private begyndte at drikke det igen. Den største forskel i forhold til private er det med at værdsætte noget som kan være meget let.
Ens smag påvirkes af det miljø, man smager sammen med. Og her har restauranterne da påvirket mig. Det er bare vigtigt, at det kommercielle kommer i andet led, så det handler om ikke at bøje af i forhold til moden.

Jeg går næsten ud fra, at du er eneforhandler af alle eller så godt som alle dine vine?

Så godt som. Der er 2-3 stykker vi deler med andre.

Hvordan finder du frem til nye producenter, som du finder interessante?

Der er ikke nogen fast måde. Det er jo nogle gange tilfældigheder.
Der er den målrettede måde, hvor jeg tit tager sammen med Jakob, min sælger for Fyn og Jylland, ned til en større vinsmagning med det formål at finde noget bestemt. Vi smager uafhængigt af hinanden og sammenligner så. Den målrettethed har der i høj grad været brug for, fordi mange producenter ikke har vin nok - det går heldigvis godt. Vi har haft mange nye producenter, hvor vi har haft lange perioder med udsolgt. Det kan du kun kompensere for ved at finde flere huse i samme stil.
Meget af det er tilfældigheder. Meget af det er netværk, f.eks. når producenter eller venner til producenter, som vi allerede handler med, anbefaler noget. Netværk tager lang tid at opbygge. Og det udvikler sig hele tiden. Det er også grunden til at der er stor forskel på sortimentet nu og for 6-7 år siden.

Et par af de vine, jeg har smagt herfra, har været tydeligt lavt svovlede. Hvordan forholder du dig til naturvins-trenden?

Jeg synes det er fedt, når der kommer flere genrer. Derfor har jeg jo også rigtig meget selv. Jeg vil godt have vin, der er lavt svovlet, vin som der er en eller form for udvikling i. Flaskevariation er jeg måske ikke så begejstret for. Men jeg vil gerne have, at en vin ikke er statisk; det synes jeg er rimelig kedeligt. Der må godt være forskel på at smage den nu og om et halvt år. Det skal ikke forstås som, at den behøver være så lavt svovlet, at den er død om et halvt år.
Jeg synes det er positivt, at der er kommet fokus på nogle andre ting. Det, jeg ikke synes er positivt, er tendensen til en bølge, der siger, at det her er den eneste rigtige måde at lave vin på, en opfattelse hvor, uanset hvilken vin man smager, så er reaktionen "den ville være endnu bedre, hvis den var lavet usvovlet. Nej, sådan fungerer det ikke. Jeg plejer at bruge clicheen "Jeg kan enormt godt lide usvovlet vin, hvis man ikke kan smage den er usvovlet." Det er jo for sjov, for selvfølgelig kan man næsten altid smage det, for der kommer den der lidt grønne syrlighed i det røde.
Hvis man ser hele den bølge, der er i øjeblikket, som en modbølge til den ensretning af vin, hvor det hele bare var mere og mere standardiseret, så synes jeg, at problemet er, at den samme standardisering er ved at opstå indenfor naturvin. Fordi bunker af dem smager ens, og uanset om de er godt eller dårligt lavet, så er der rigtig mange af dem, hvor du faktisk kan have svært ved at smage, hvilke druer der er brugt. Det eneste du kan smage er, at det er naturvin. Og så har jeg svært ved at se, hvad gevinsten er. Jeg synes det er fedt, at noget vin er saftigt og ukompliceret, men hvorfor er der frygten for det storladne? Når oprøret mod det prætentiøse ender i sådan en middelmådigheds-fascisme, hvor det handler om: jo mere simpelt, jo mindre godt terroir og alt sådan noget, jo bedre. Så er det et skridt frem og to tilbage.
Det kom til at lyde meget kritisk - det er nemmere at være kritisk overfor det man elsker - for når der kommer mest mulig mangfoldighed i vins udtryk, så synes jeg det er fedt, og derfor elsker jeg at drikke naturvin. Det er bare ikke uden forbehold.

Hvor mange af dine vine er naturvine?

Når vi er dernede, hvor det er ikke-svovlet eller tæt på, så snakker vi om 10% af sortimentet.

Hvor lang tid har Niche Vine eksisteret?

Siden '99.

Lever du af Niche Vine, eller har du andet job ved siden af?

Jeg lever af det, har gjort det lige fra starten i '99.

Hvad drev dig til at lave Niche Vine?

Det var ren hobby, der udviklede sig. Jeg arbejdede med vin som studiejob for sjov, og det kom til at fylde det hele. Jeg har læst statskundskab, men jeg har aldrig brugt det. Jeg stoppede efter 30 sider af mit speciale, så jeg har aldrig gjort det færdigt.
Jeg er meget ultimativ i forhold til de ting, jeg gerne vil lave, så hvis jeg skulle ofre min uddannelse, ville jeg have mulighed for at lave noget fuldstændigt, som jeg ville have det. Og så er jeg bedre til at arbejde alene. Jeg tror ikke jeg ville være egnet til at være ansat hos en anden vinhandler.

Hvordan har du fået opbygget din kundekreds? Jeg mindes aldrig at have set en reklame noget sted.

Nej, det har jeg ikke brugt og kommer sikkert heller ikke til det. Ideen har ligesom været, at det skulle være organisk vækst hele vejen igennem. Stille og roligt. Altså aldrig pres-sælge men få folk til at købe, i stedet for at vi skulle sælge. Derfor har det også taget lang tid, og det har også kostet mange penge, fordi det har kostet mange tab på restauranter, der lukkede for 10 år siden. Det tager lang tid at arbejde sig ind og få de rigtige kunder.

Du kører mestendels med faste priser, etstykspriser, og så har du ind imellem nogle tilbud. Hvilke tanker gør du dig om prispolitik? Jeg mener, det bliver stedse mere udbredt med 12- og 6 stykspriser.

Ja, det prøvede jeg faktisk lidt på et tidspunkt. Jeg syntes det var noget rod og besværligt. Hvis man har sådan en prispolitik, så er det fordi du har et målrettet fokus på privatkunder. Og det har jeg ikke.
Vi har nogle enkelte meget dyre producenter, men langt størstedelen af producenterne er jo ikke dyre. Og så bilder jeg mig ind, at vi handler med dem som - i hvert fald jeg synes - er de bedste, eller de sjoveste, så det er sjov vin, du får på hylderne, vin du ikke rigtig finder andre steder, og så mener jeg ikke prisen er afgørende. Derfor har jeg valgt, at så gider jeg ikke bruge tid på det. Vi tager det for det, vi tager for det. Og det er ikke grådigt. Vi handler med et bestemt niveau af vine eller en bestemt type af vine, ikke nødvendigvis dyre producenter, men vine og producenter, som generelt koster noget, fordi...altså, der findes jo bunker af billigere Barolo og bunker af billigere Bourgogne. Det er bare ikke det, der er det interessante. Så hvis man har valgt, at man vil have denne her type vin, så er det jo ikke afgørende om den koster 155 kr. eller 165 kr. Hvis jeg valgte at køre prispolitik ligesom de store privathandlere herhjemme, så ville det ikke blive 120 kr. - overhovedet ikke - så ville det blive 195 som førpris, og et eller andet andet som...
Selvfølgelig har jeg nogle tilbud ind imellem. Og det har vi, fordi vi har åbnet butikken på Vesterbro, og derfor er der også kommet rigtig mange, der synes det er sjovt og prøve noget vin, de ikke ellers ville prøve. Men det er jo de færreste der har råd til altid at give 150 kr. for en flaske vin. Vi har ikke særlig meget til under 80 kr., men så må vi også gøre et eller andet aktivt og presse prisen ned på nogle enkelte vine. Og det er også det eneste jeg har valgt at gøre for at tænke i pris. Ellers har det været: Nej, jeg synes vores avancer er rimelige, jeg synes de er i den beherskede ende. Men jeg synes ikke jeg skal ligge og konkurrere med supermarkeder og alt muligt andet.

Det personlige

Husker du, hvad din første oplevelse med vin var, hvor du tænkte, det her er virkelig skønt?

Ja, det tror jeg faktisk, jeg gør. Det er 20 år siden. De første vine, jeg smagte, som bare skilte sig helt vildt ud. Jeg tror det var en eller anden, der holdt en fødselsdag på Falster, hvor de havde arrangeret en vinsmagning i en lokal vinhandel, og så var der pludselig en Margaux - ikke Château Margaux - og den husker jeg smagte helt vildt sjovt i forhold til hvad jeg ellers havde smagt.
Det, der i dag er Scandlines, havde en kort periode, hvor de slog sig op på at sælge ekstremt billig Bordeaux, f.eks. Château Kirwan og Château de Pez til ingen penge, årgang '85 og '86 til 80 kr. eller sådan. Så tog jeg over med færgen og købte en hulens masse flasker flere gange en sommer. Så var jeg i gang.

Hvor gammel var du der?

Det var efter gymnasiet, så jeg har været 19-20 år.
Da jeg var 20, var vi to der cyklede fra Paris til Barcelona, og vi cyklede gennem nogle vinområder, bl.a. ned til Bordeaux. Der kan jeg huske, at vi sad og drak Château du Tertre, rimelig mainstream Margaux, på campingpladsen i Pauillac, af sådan nogle plastic-mugs, vi havde med. Det og så Branaire Ducru, og det var gode årgange, og vi havde ikke givet noget som helst for det. Det var sjovt.

Var det der din egentlige gåen op i vin startede?

Ja. Jeg har et udpræget nørd-gen. Hvis der er noget der interesserer mig, så vil jeg vide det hele. Så deromkring '93 besluttede jeg, at det ville jeg vide alt om. Jeg lånte bogstavelig talt alt hvad der var af bøger og læste det hele igennem. På den måde vidste jeg bjerge af ligegyldigheder, for jeg havde jo ikke smagt noget.

Kan du nævne to favoritvine for tiden, en rød og en hvid?

Den røde: Chinon, Gabare, 2011 fra Nicolas Grosbois er jeg meget begejstret for [fra eget sortiment, 135 kr.].

Hvad med det hvide? Eller er du mest til det røde?

Nej, overhovedet ikke. Jeg drikker nok i virkeligheden mest hvid. Vain de Rü, Dominique Andiran, en Colombard nord for Côtes de Gascogne [fra eget sortiment, 99 kr.], en meget naturlig vin. Og så er jeg meget begejstret for Cuvée Laïs, Côtes Catalanes fra Olivier Pithon [fra eget sortiment, 170 kr.].

Har du overordnet set nogen favorittyper?

Én overordnet favorit-rødvin er den Volnay-enkeltmark, der hedder Robardelles, som Huber-Verdereau laver. For mig er der noget energi og balance, samtidig med at der er en eller anden mikroskopisk ekstraktion, samtidig med at der er en stoflighed i den, samtidig med at den er næsten brutalt barsk. Altså den smager af jord og jern. For mig er det en af de helt store røde Bourgogner uafhængigt af årgang. Jeg er godt klar over, at objektivt set er den sikkert ikke på niveau med de mest berømte Volnay producenter som Lafarge, Angerville o.s.v. Eller de store bourgogner fra Côtes de Nuits. Men for mig har Robardelles det hele: Den er charmerende, den er vanvittig mineralsk, den kan være superbalanceret, men den kan være lidt svag og blive lidt for krads i lidt for lette år. For mig er det stort, fordi den har noget ukompliceret, samtidig med at den har noget vanvittig...terroir. Den har noget simpelt, samtidig med at den har noget stort og klassisk.

Er Bourgogne også generelt som type din favorit?

Det er det, jeg drikker mest af.

En der en vin som totalt set over årene står frem som det bedste du nogensinde har smagt? Det er måske Robardelle?

Der er jo mange, der er meget større, men Robardelle 2010 er for mig den bedste vin, jeg har smagt, et vinøst epicenter. Den og så nogle 15 år gamle årgange af Jobard, som var overraskende friske, fra dengang det var hans far, Francois Jobard. Derudover er der mange enkeltstående, men det er jo tit nogle producentbesøg, hvor man bagefter er ude at spise. 30 år gammel et eller andet.

Hvad drak du til din aftensmad i går?

Vand.

Du tager en overspringer en gang imellem?

Jeg holder meget øje med hvad jeg drikker, og jeg forsøger konsekvent at have flere dage om ugen, hvor jeg ikke drikker vin. Det er dagligdagen, men der er så mange restaurantbesøg, og der er mange rejser i Frankrig med middage og alt mulig andet, så der er så mange andre muligheder, hvor man får drukket ret meget. Og så kan jeg godt lide den der kontrol-ting, der hedder: løbe en masse og så max fem dage om ugen, hvor vi drikker vin derhjemme.

Hvad drak du til maden, sidst du drak vin derhjemme?

En 2004, Savennières, Les Caillardières. Der lavede jeg pizza. Det vi drikker derhjemme er absolut ikke afstemt til maden, og vinen passede på ingen måde til pizzaen. Privat har jeg det rimelig afslappet; jeg drikker det jeg har lyst til.
Omvendt når jeg snakker med restauranter om vin og mad, går jeg enormt meget op i det; det skal være præcist.

Er der nogle vintyper, du slet ikke kan holde ud?

Ja. Jeg har et problem med alkoholforstærket, sød hvidvin. F.eks. Rivesaltes. Det går lige i hjernen på mig. Der er sådan en semikemisk tone i det, som jeg slet ikke kan klare. Ellers er der ikke.
Jeg drikker ikke Bordeaux. Det er der ikke noget frelst i. Det handler om at jeg har været dernede til primeur-smagninger så mange gange. Og jeg syntes det var vildt sjovt for 10 år siden, og jeg har drukket så meget. Jeg synes det smager godt; det er slet ikke på den måde. Det er god vin, det er stor vin, og det er vildt dyr vin. Men det er jo bare det der med, at man ændrer sig.

Sådan tror jeg mange har det. Alle har været i Bordeaux.

Alle har været i Bordeaux. Bordeaux ved det bare ikke endnu, fordi de er for dumme. Her ser jeg bort fra de små gårde, for de lever i den barske virkelighed. Men alle de store gårde kigger på et slutfacit, der siger "Det hele blev solgt, så vi kunne have solgt det dyrere." De glemmer, at det hele skyldes nogle enkeltmarkeder, som i virkeligheden redder deres røv, for hvis de kiggede rundt på, hvad præferencerne er rundt omkring på de gamle markeder, på det bredde marked, det som skal dække dem af om 10-20 år, så ser det helt, helt anderledes ud. Det burde være skræmmende læsning for dem. Men jeg er bange for at de slet ikke er opmærksomme på den del af det.
Jeg har været der. Det rørte mig, det løftede mig, da jeg ikke havde arbejdet særlig meget med vin. Der læste jeg jo alt det der stod i "manualen". Det er jo en stilart, og det er ikke fordi den er blevet dårligere, men når man ikke bliver overrasket mere, så bliver det lidt kedeligt.
Det handler ikke om, at jeg er blevet naturvins-frelst, slet, slet, slet ikke. For mig er naturvin et bidrag ligesom alle mulige andre genrer. Jeg foretrækker bare vin, der byder på overraskelser.

Maj 2014

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.