2 stjernerHvidvin

Zalas Perle, Region Jylland, Skærsøgaard Vin, 2007, 11% (Jylland, Danmark)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Frisk og let vin, hvis kvaliteter forringes under luftpåvirkning.

Vinen har en spændende, let parfumeret, let krydret og olieret duft med indslag af noget bark-agtigt. Smagen er frisk, tør og enkel, mindre facetteret end duften. Barken går igen her og giver et bittert touch, som afhængigt af ens følsomhed overfor bitterstoffer kan genere eller opfattes som dybdeskabende.

Over de timer, hvor vi smagte vinen, dæmpede de vinøse smage og andet godt sig, og vinen fremstod mere og mere tør og ugivende, samtidig med at bitterheden forstærkedes markant og uklædeligt.

Vi startede på tre stjerner men endte på to, idet vinen endte med at fremstå vandig, temmelig bitter og syrlig.

Da vinen går den forkerte vej allerede i en alder af 1 1/2 år, vil man nok have mest fornøjelse af den som ganske ung.

Maj 2009
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.