4 stjernerRødvin

Vigna Erta, Barbera d'Alba, Poderi Sinaglio, 2003, 14% (Piemonte, Italien)

Kvalitet-pris: OK
110,00 (99,00 v. 12 fl.) hos Viniropa (ophørt)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Smuk, mørk og dyb rød farve, duft af mørke bær og lidt smør.

Et skoleeksempel på hvad luft kan gøre for vin: Umiddelbart efter åbning fremstår vinen som ganske syrlig, skarp og noget barsk, endda grov og lidt besk. Men vinen udvikler sig i en lang, opadgående bevægelse. Først dukker den fine syntese af drue og fad frem og garvesyren fra fadet mærkes, vinen begynder at smage godt her. Efter ca. en halv time er vinen decideret lækker, der er stadig mærkbar syre, som dog forekommer at dæmpe sig i det totale billede. Vinen hænger her virkelig godt sammen. Der dukker også dufte af mokka frem, virkelig flot duft.

Efter at sidste dråbe er væk sidder vi tilbage med indtrykket af en virkelig god vin med flot struktur og meget lækker smag, en seriøs men ikke for alvorlig Barbera, som i og med dens udvikling fra start til slut må siges at have en fin fremtid for sig: Den er god nu, når den får luft, og den vil givetvis blive bedre i løbet af i hvert fald det næste års tid.

Flot vin.

Marts 2006
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.