3 stjernerRødvin

Toscana Rosso, Soc. Coop Vecchia Cantina di Montepulciano, 2004, 13,5% (Toscana, Italien)

Kvalitet-pris Plus 1: Favorabel pris
30,00 i Netto

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Opmærksomme læsere vil vide, at vi i perioder har skrevet en del om vanskelighederne ved at finde en ærlig, regulær, god og prisrimelig "pizzavin" fra Toscana. I lange, lange perioder har det været fuldstændig umuligt. Og så leverer Netto for tiden hele to af slagsen (den anden, Chianti I Vivai, er senere overgået til ny årgang, som vi ikke har smagt). Hvor problemet normalt er at finde en vin der har det den skal have i den genre, samtidig med at man ikke oplever prisen som latterlig høj, ja, så får begge Netto-vinene fire mønter (som efter 2012 er afløst af nye kvalitet-pris-symboler) for prisen. Det er sørme længe siden vi har oplevet noget lignende i den kategori.

Vinen her har den karakteristiske Sangiovese-smag, her lidt bitre kirsebær, og den friske syre. Sammen med det lokale pizzeria's pizza (vi er i øjeblikket uden komfur grundet køkkenrenovering) går det rigtig godt.

Vinen er ganske enkel, en smule primitiv på en god måde, god fylde og vægt.

Alkoholprocenten er overraskende høj, 13,5%, hvilket ikke smages - der er hverken fedme eller sødme her - men det mærkes, så vinen banker en lidt længere ned i sædet end man måske kunne ønske sig.

Alt i alt: overordentlig tilfredsstillende pizzavin til en særdeles god pris. Den ufarvede flaske, som ellers kun ses til rosévin, dekoreret med røde cypresser giver det helt rigtige signal, specielt som standen i flasken daler.

September 2005
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.