3 stjernerHvidvin

Tokay Pinot Gris, Alsace, Adam, 2004, 13% (Alsace, Frankrig)

Kvalitet-pris Minus 1: Noget for dyr
89,95 i SuperBest (skiftet navn til Meny)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vi sprang på denne vin, fordi den for nyligt fik de sjældne seks stjerner af seks mulige i Berlingske Tidende (hvis vurderinger sker på baggrund af et sammenstilling af kvalitet og pris). Vin opleves forskelligt, og som det ses af vores vurdering, så er vi slet ikke enige med Berlingske's anmelder.
Vi er slet, slet ikke i tvivl om Berlingske's skribenters evne til at sondere kvalitet, tværtimod, de forekommer overordentligt kompetente, så vores ærinde med at eksponere denne forskel i vurdering er udelukkende at betone det, som vi gang på gang har skrevet om: Den personlige smag spiller en afgørende rolle. Og hos os trækker det oftest ned, når vine af den ene eller anden grund fremstår sødlige (og det sker desværre oftere og oftere). Og det er netop tilfældet med denne vin.

Umiskendeligt velsmagende, vellavet med fin smagsfylde, friskhed og alt muligt andet godt. Temmelig krydret smag, i den genre hvor associationer af frisk ingefær og den slags kommer ind i billedet. Og så er der den der sødme, som er nogenlunde dæmpet, når vinen er godt afkølet, men som i vores munde generer, især når vinen står og bliver lidt varmere i glasset.

Vinen vil utvivlsomt gøre sig godt med retter der er krydret i asiatisk stil, men til vores europæisk kalibrerede smagsløg er den for sød.

Maj 2006
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.