4 stjernerRødvin

Shiraz - Grenock, Barossa Valley, Kalleske, 2007, 15,5% (Barossa, Australien)

Kvalitet-pris: OK
249,00 hos Atomwine

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Jeg (Preben der anmelder denne vin alene) holder af australsk Shiraz. Men der er altid en risiko for at jeg vil opleve dem som "for meget af det gode", idet de kan være både meget voldsomme, meget koncentrerede og alkoholtunge. Shiraz'en her er ifølge min smag på den forkerte side af denne grænse. Flot men for overvældende.

Duften er stor, imponerende, kompleks, flot. Der er solbær, fløde, fyrreskov, tobak og krudtrøg. I munden er vinen flot og monumental, mere enkel i smagen end duften antyder, overvejende cassis og fyrretræ. Meget koncentreret, stor fedme og en del sødme; i begyndelsen hælder den til den fede og søde side, hvilket dæmpes noget med luftning. God syre, tanniner mærkes ikke. 15% alkohol.

Min mund bliver hurtigt træt og mæt. Det er ok, hvis det er en dessertvin, men jeg foretrækker at rødvin animerer til endnu et glas. De fire stjerner er dog umulige at komme uden om.

December 2010
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.