5 stjernerRødvin

Santa Cecilia, Sicilia, Planeta, 1999, 14% (Sicilien, Italien)

Kvalitet-pris: OK
210,00 hos Vinoble

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Se billede her

Hold da op en vin! Stor, kraftfuld på overordentlig civiliseret maner, og trods det solrige klima fuld af flot og livgivende syre, dvs. den har en befriende friskhed og slankhed midt i de på en gang kraftfulde og modne aromaer.

Smagen er kompleks, mangfoldige bær, mørke og lyse, blommer og lidt tawny-port. Vanilje-toner fra fadlagringen blander sig og er fantastisk velafstemte.

Vinen er i det hele taget meget harmonisk, ekstremt vellavet og utrolig lækker.

De 14 % alkohol mærkes godt nok efterhånden som standen i flasken synker, men i smagsoplevelsen er der ingen som helst tendens til at alkoholen dominerer; der er så rigeligt af alt muligt andet: fornem, fornem balance.

Til dens store fordel taler også, at den ikke smager hverken toscansk, piemontesisk eller andet velkendt stor-italiensk; den smager af hvor den kommer fra: Sicilien.

Helles begejstring ligger et niveau under min.

April 2004
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.