2 stjernerRødvin

Sangiovese di Toscana, Cecchi, 2002, 12% (Toscana, Italien)

Kvalitet-pris Minus 1: Noget for dyr
45,95 i SuperBrugsen og Kvickly (ofte på tilbud til 3 for 99,00 eller 3 for 110,00)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

I årevis har denne vin for os fungeret som en overordentlig god pizza-ledsager: letdrikkelig, enkel, med den gode italienske syre og god smag.

Der dog er begyndt at vise sig et negativt mønster, som gør at vi nu ser os om efter en ny pizza-vin: propkvaliteten. Proppen er den billige type af sammenlimede korkstykker.

Vi har ved flere lejligheder været i tvivl om, hvorvidt en flaske Cecchi-Sangiovese var helt som den skulle være. Ikke fordi den havde decideret propsmag, den virkede bare mere eller mindre uren og med noget indtørret frugt.

Da vi netop havde denne oplevelse med en flaske, knappede vi en ny op, og ganske rigtigt: den ene var lettere uren og havde ingen nævneværdig duft eller smag, mens den anden var OK. Det kan i øvrigt for det meste lugtes på proppen med det samme.

Vi kommer ud for denne oplevelse med ca. 1 ud af 4 vine med denne type propper. Det er alt, alt for hyppigt.

Det er velkendt, at en vin med propsmag berettiger til en bytte-flaske. Men vi er nu også begyndt at bede om at få byttet flasker, der er ramt af andre typer fejl, der kan henføres til proppen, deriblandt ovennævnte.

Men i og med at det sker så ofte med denne Cecchi, opgiver vi den pt, og den relativt lave vurdering, skal ses i lyset af den store risiko man har for at komme hjem med en kedelig flaske.

Et skruelåg kunne være en udmærket løsning for denne vintypes vedkommende.

Marts 2004
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.