4 stjernerRødvin

Riserva Ducale Oro, Chianti Classico Riserva, Ruffino, 2001, 13,5% (Toscana, Italien) L 05262

Kvalitet-pris Minus 1: Noget for dyr
219,95 i SuperBest (skiftet navn til Meny)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Overraskende blød og venlig Chianti, der smager rigtig godt.

Vi har med mellemrum smagt denne vin siden årgang 1988, og den har for os hørt til blandt de nogenlunde sikre, klassiske vine. Det lader dog nu til, at denne vin - som flere andre - er blevet moderne, idet den har en glathed og sødme, som vi aldrig før har oplevet i vinen, og det i en grad, at vi nok må sige, at risikoen for at vinens og vores veje skilles er til stede.

Vinen har den gode duft af klassisk Sangiovese. Smagen er fuldt åben og lækker, som nævnt med en for typen markant sødme, hvilket især bemærkes grundet den noget underspillede syre. Udover de klassiske kirsebær-smage, inkl. et klædeligt letbittert strejf af kirsebærsten, var der på et tidspunkt smag af sød engelsk lakrids.

Garvesyren er godt gemt, og både dens "fravær" og den relative syresvaghed gør, at vinen byder på temmelig lidt modstand; den glider lovligt let ned.

På trods af glatheden og en vis mangel på friskhed fremstår vinen ikke flad men tværtimod ganske levende i munden. Og man kan bestemt ikke frakende vinen dens på egne betingelser meget høje grad af vellavethed.

April 2008
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.