3,5 stjerner3 stjerner Helle4 stjerner PrebenHvidvin

Rioja, Finca Allende, 2004, 13,5% (Spanien)

Kvalitet-pris Minus 1: Noget for dyr
186,56 (30,00 v. 12 fl.) hos Laudrup Vin & Gastronomi

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vi kan ikke mindes, hvornår vi sidst har smagt en spansk hvidvin og må derfor sige, at dem har vi ikke en pind forstand på. Vi ved derfor intet om, hvad man bør kunne forvente sig af en hvid Rioja.

Vinen her er helt anderledes end hvad vi er vant til: Duften er ganske parfumeret med indslag af sæbe (det lyder ubehageligt, men det er det ikke) plus af træværksted. Smag i samme stil med tilføjelse af en tydelig fadsmag, fed vanilje, og så en sødme, som kunne stamme fra restsukker. Der er også andre smage, alle behagelige, som vi ikke kan finde ord for, idet vi ikke rigtig kan sammenligne med noget vi kender andre steder fra. Alt i alt en original og anderledes vin.

Den har stor smagsfylde, er harmonisk og sødmen balanceres fint af god friskhed.

Vi kan begge godt lide vinen, jeg mere end Helle, som siger tre stjerner. Jeg siger fire.

Vi kendte ikke prisen, da vi drak vinen, og gættede på at den kunne ligge et hvilket som helst sted sted mellem 70 og 120 kr. - svært at bedømme, når det er en vintype, vi ingen erfaringer har med. Vi anfører alligevel vores gæt - og den tilsvarende kvalitet-pris-vurdering - "for en ordens skyld", men det skal man nok ikke lægge så meget i denne gang.

Januar 2007
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.