2 stjernerRødvin

Marques de Casa Concha - Merlot, Concha y Toro, 1998, 13,5% (Chile)

Kvalitet-pris Minus 1: Noget for dyr
89,50 i Irma

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Det er måske lidt småuretfærdigt at vi bedømmer oversøisk vin på franske druer. For grundlæggende bryder vi os ikke om dem. Vi finder dem ofte for fede, vulgære, overdrevne. For meget af det hele - på nær personligt udtryk. Og så vinder vores nysgerrighed alligevel ind imellem over vores hidtidige erfaringer. Nærværende bedømmelse skal ses i dette lys.

Vinen er for stærk. (Man kunne også sige at vores mad er for svag, men vi kan godt lide vores mad som den er.) Vinen er ulasteligt vellavet med den tætte koncentration og solmodenhed man forventer af en chilensk vin. Den smager også af det franske fad, som den angiveligt er lagret på.

Et øjeblik får man tanken: "åh, gid man dog kunne finde denne åbenlyse og modne bærsmag i franske merlot-vine". Og så begynder trætheden at melde sig. Dels banker de 13,5 % alkohol en nedad i sædet. Vi finder denne alkoholtyngde i kombination med en grundlæggende bordeuax'sk smagstype for upassende og mærkværdig. Merlot'en har desuden et mere enstrenget og solbæragtig udtryk i Chile, mangler helt den finesse og underfundighed som man kan opleve i Frankrig.

April 2002
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.