2,5 stjerner2 stjerner Helle3 stjerner PrebenRødvin

Herència del Padri, Priorat, Bernard Magrez, 2010, 14% (Spanien) BF 0562243

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vi lægger undtagelsesvis ud med prisen, der, som det fremgår, et sted (hvorfra den efter at anmeldelsen blev skrevet er udsolgt) er 165 kr. et andet sted 490 kr. Vi har tidligere smagt samme vin i årgang 2006 (anmeldt her), som virkelig smager stort og dyrt. I modsætning til nærværende 2010'er, som absolut intet stor og luksuøst har over sig. Når man så studerer bagetiketten, så bekræftes indtrykket af en helt anden vin derved, at 2006 har ligget 18 måneder på fad, mens 2010 har ligget 10 måneder på fad. Vi vurderer, at vinen højst smager af 100 kr.!

I næsen er der masser af bærgrød og lidt yoghurt. Smag i samme stil, især blåbær og brombær. Pæn friskhed, mild tannin. Grødpræget dæmpes med luftning noget, og vinen fremtræder efterhånden mere vinøs. Intet mærkbart fadpræg.

To stjerner fra Helle, der tænder helt af på grødaspektet. Tre fra Preben, der bedre tåler det.

April 2012
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.