5 stjernerRødvin

Gratius, Toscana, Il Molino di Grace, 2003, 13,5% (Toscana, Italien)

Kvalitet-pris: OK
229,00 hos BB Vinimport (hedder nu Copenhagen Wine)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Der er vine som vi slet ikke har lyst til at beskrive ved at fremhæve nogle smagskomponenter frem for andre, fordi de er så helstøbte, at det først og fremmest er oplevelsen af harmonisk helhed, der er bemærkelsesværdig. Denne er en af dem. Der er simpelthen tale om en overordentlig flot Sangiovese-vin nænsomt kærtegnet af en smagfuld og perfekt afstemt fadlagring. En vin med klassiske dyder side om side med en moderne fremtoning: Den kan drikkes med stor fornøjelse allerede nu mindre end tre år gammel.

Vinen er mørk og dyb, både i farve og smag. Den forekommer nærmest perfekt struktureret. Og den har det hele: skøn smag, passende friskhed, en ganske diskret frugtsødme, en vidunderlig kærligt ru og civiliseret garvesyrebund, smukt integreret. Den er vidunderlig at nippe til under madlavningen, og den passer fint sammen med mad. De bedste glas fik vi efter maden, hvor vinen havde fået luft, og vi fik indtryk af at vinen vil blive bedre i de kommende år.

Vi har også tildelt Gratius 2000 og 2001 fem glas. Så der tegner sig nu et billede af en stabil højkvalitetsvin, en vin lige efter vores smag, en af vores absolutte favoritter.

Se billeder fra ejendommen her

Maj 2006
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.