3 stjernerRødvin

Gigondas, Domaine du Terme, 2003, 14,5% (Rhône, Frankrig)

Kvalitet-pris: OK
99,00 hos Vinimportøren

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vinen viste mange ansigter fra start til slut, og forekom dermed i første omgang noget svær at bedømme præcist.

Den lagde ud med en lidt svag duft hen ad blommer, lidt støvet og ikke helt ren. Den indledende smag forekom tørrende og uharmonisk, senere kom blommer, let kogte, og pæn harmoni. Ind imellem et urent strejf.

Vinen havde momenter, hvor den hang fint sammen, og hvor alle mislydene, det kogte, det tørrende og det let urene, var væk. Her viste vinen fin harmoni og varm velsmag. Specielt sammen med mad var den ind imellem oppe på de fire stjerner. Her var der kraft og soliditet nok til at banke salatdressingens hvidløg på plads. Helhedsindtrykket siger tre stjerner.

Konklusionen bekræftes af en sjat smagt dagen efter: Den var noget blommet, let kogt, ikke helt harmonisk, men nogenlunde OK.

Oktober 2007
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.