3 stjernerRødvin

Felciano, Bolgheri, Giovanni Chiappini, 2004, 13,5% (Toscana, Italien)

Kvalitet-pris: OK
135,00 (125,00 v. 12 fl.) hos Viniropa (ophørt)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Meget vellavet, ren og harmonisk vin, mørk, tæt med violet skær. Sangiovese tilsat en smule Cabernet Sauvignon og Merlot.

Duft af kærnemælkskoldskål (hvilket er mindre spøjst end det lyder).

Ganske fed konsistens med tykke gardiner. Ægte Sangiovese-struktur med modne og markerede tanniner. Smagen er overvejende mørk og ganske dyb i tonen, bl.a. mørke bær, men rummer også en lys, sød smag af frugtsaft. Let bittert touch som af "kirsebærsten". Også et markant indslag af cremede, sødlige momenter i smagen hen ad lakrids- og flødekaramel. Faktisk fremstår vinen noget "mælket" i smag og fornemmelse bl.a. grundet disse cremede og karamelagtige toner.

Med alle disse smage og aspekter er vinen ganske facetteret.

Rigtig god vin, hvor det "mælkede" dog ifølge vores smag er for markant.

Juni 2006
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.