3,5 stjerner3 stjerner Helle4 stjerner PrebenRødvin

Chianti Classico, Poggerino, 2003, 13% (Toscana, Italien)

125,00 (115,00 v. 12 fl.) hos Viniropa (ophørt)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Det hænder, at jeg skænker en vin i glasset, som jeg, når jeg lige får smagt på den, ved at Helle vil synes markant mindre om end jeg gør. Det hænder også - efterhånden meget sjældent - at jeg serverer en vin, hvor jeg tænker "halløj, denne her vil også hun blive begejstret for" - og så sker det ikke, uden at jeg helt forstår hvorfor. Denne Chianti er en af slagsen. Ikke fordi der er lysår imellem vores oplevelser, men hun vil ikke være med til at give vinen mere end tre stjerner, hvor jeg ikke kan acceptere mindre end fire. Og i dette tilfælde er en kompromisvurdering ikke mulig.

Jeg oplever, at vinen har meget fin frugt, overvejende kirsebær - decideret modne - med et strejf vanilje, flot fylde og blødhed side om side med den gode og karakteristisk sammensnerpende (men modne) Sangiovese-garvesyre. Lækker med stor harmoni og blød friskhed, så lækker at jeg skal lægge bånd på mig selv for ikke at sænke standen i flasken for meget inden maden rammer bordet.

Jeg nyder også den modent letbitre tone, som fra kirsebærsten. men det kan meget vel være en af de komponenter, som sænker Helles begejstring. Hun synes desuden, at vinen er for ung.

Så jeg har den plan at købe nogle flasker af vinen, mens den (januar 2006) er på tilbud, for dels at nyde den i store slurke, når hun er på venindebesøg, dels for at servere den for hende igen om et halvt års tid.

Hvis nye fællesoplevelser skulle bringe nye vurderinger for en dag, opdaterer vi anmeldelsen.

Januar 2006
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.