3,5 stjerner3 stjerner Helle4 stjerner PrebenBoblende vin

Champagne, Brut Réserve, Taittinger, 12% (Champagne, Frankrig)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Dette var vores første flaske Champagne i 8-10 år. Vi har ikke købt Champagne i al den tid, idet vores oplevelse var, at den var meget langt fra at være pengene værd, og vi har haft lige så megen fornøjelse af langt billigere produkter, som fx Crémant.

Vi er ikke upåvirkede af gang på gang at læse himmelstormende ros af Champagne, og at den fremhæves som den ypperste mousserende vin, så til den netop passerede nytårsaften lod vi os friste og gav vinen endnu en chance. Vi drak vinen som aperitif og til forretterne til vores nytårsmiddag. Ikke til kransekagen.

De fire stjerner er fra Helle, der fandt vinen lækker, let og elegant. De tre stjerner er fra mig, der fandt vinen ok, men jeg kedede mig også.

Vinen har en elegant mousse og en fin, diskret, frugtig og noget tilbageholdt duft. Smagen er tør, frisk og enkel. Jeg medgiver Helle, at vinen er meget elegant, men jeg finder smagen alt for svag og alt for enkel. Der sker simpelthen alt for lidt, oplever jeg.

Helle sætter vinens værdi til 190 kr., jeg ligger 100 kr. lavere.

Januar 2010
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.