4 stjernerRødvin

Campo Ceni, Toscana, Barone Ricasoli, 2002, 13,5% (Toscana, Italien)

Kvalitet-pris: OK
115,00 hos Vinhjørnet

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vi kan ikke lade være med at sammenligne med en anden vin fra samme producent og årgang smagt for få dage siden: Brolio 2002 (anmeldelse kan ses her). Til fælles har vinene bl.a. ungdommelig farve, tæt konsistens, blødhed, moderne, mørk stil og relativt høj alkoholprocent.

Hvis det handler om en god vinoplevelse her og nu, med den alder og udvikling de to vine aktuelt har, så foretrækker vi klart denne (billigere) Campo Ceni. Forholdet mellem det bidrag, som henholdsvis vinen og fadet giver, stiller i vores munde klart Campo Ceni i et mere favorabelt skær - Campo Ceni er fadpræget, men fadet "larmer" ikke på samme måde som hos Brolio'en. Vinen bærer desuden klart et tydeligere præg af Sangiovese end Brolio gør (hvilket for os tæller på plus-siden). Sangiovese's typiske sammensnerpende garvesyre stikker her hovedet tydeligt frem på meget moden og civiliseret maner - som let ru fløjl - dejligt.

Der er dog stadig tale om en ung vin (den er jo mindre end to år gammel, hvoraf et halvt år er tilbragt på fad). Så vi er overbeviste om, at vinen vil kunne byde på endnu bedre oplevelser, hvis man lader den hvile et halvt års tid.

Se billede af Barone Ricasoli's vineri her

Maj 2004
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.