1 stjerneRødvin

Brouilly, Domaine Tavian, Pardon Père & Fils, 2006, 13% (Beaujolais, Frankrig)

Kvalitet-pris Minus 2: Alt for dyr
74,00 i LIC (ophørt)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Kedelig Beaujolais.

Duften er nogenlunde, men i munden sker der så godt som ingenting. Og det, der sker, har ringe underholdningsværdi. Smagen er svær at fange, og der er nul charme. Frisk, tyndbenet og ugivende.

Vinen er der, hvor den efter vores mening opfordrer til ikke at blive drukket, og hvad gør man så?
Jo, en dyr italiensk prestigevin, som var blevet lidt for gammel, og som i øvrigt var småvulgært koncentreret, og som vi derfor ikke ville spilde en lørdag aften på, har efter åbning stået tilproppet i 1 1/2 uge og har således tydeligvis heller ikke kaldt på at blive drukket. Men ved blanding med Beaujolais'en i forholdet 1:4 (4 dele Beaujolais) kom der en drikbar vin ud af det! En tyndbenet og frisk vin uden smag blandet med en vulgær vin med masser af smag viste sig at udgøre et acceptabelt ægteskab...
Metoden er inspireret af en uforglemmelig leder fra Smag & Behag, hvor Henrik Oldenburg engang berettede, hvordan han for at få lidt fornøjelse af sine store, gamle og intetsigende Bordeaux'er tilsatte portvin!

Forbehold: Brouilly'en blev (helt undtagelsesvis) drukket umiddelbart efter at være transporteret 35 km i bil. Det kan muligvis have influeret negativt på vinen. Vi tvivler dog på, at det kan forvandle en god vin til en, der ikke er værd at drikke.

Juni 2008
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.