3 stjernerSød vin

Brachetto d'Acqui, La Gironda, 2005, 5,5% (Piemonte, Italien)

Kvalitet-pris Minus 2: Alt for dyr
95,00 hos Langhe Vine (ophørt)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Velsmagende vin, der dog mangler bobler.

Vinen har den karakteristiske smag af jordbær, hindbær og et strejf kærnemælk. Sødme og friskhed er fint balanceret.

Der passerer ca. 3 bobler op gennem vinen pr. sekund, hvilket ikke er tilfredsstillende. Vinen er tilsvarende kun lidt levende i munden.

Da samme producents Moscato d'Asti, smagt for et par uger siden, var totalt uden bobler, har vi undersøgt "sagen" nærmere, idet der kunne være et generelt problem. Vi har henvendt os både til forhandler og producent. Forhandleren knappede efter vores henvendelse en flaske op, der også kun havde ganske få bobler.
Producenten oplyser, at selv om der ikke er tale om en decideret spumante vin, så skal vinen være let perlende. Ifølge producenten kan fejlen - hvis der er tale om en fejl - skyldes flere ting: 1) problemer med propperne, 2) problemer opstået under transporten, 3) problemer ved opmagasineringen. Endelig gør producenten opmærksom på at deres Moscato og Brachetto er tappet før jul 2005, og at de skal drikkes allersenest to år efter aftapningen, og at vi nærmer os dette sluttidspunkt.

Vi har fået en bytter af den uboblende Moscato, idet vi, da vi smagte den, ikke havde fornemmelsen af, at der kunne være et generelt problem. Vi gensmager vinen om et par uger, hvorefter vi anmelder den og dermed kan bidrage yderligere en smule til boble-statistikken.

95 kr. for en Brachetto stort set uden bobler er alt for dyrt.

Tilføjelse april 2007: Nævnte Moscato d'Asti bliver alligevel ikke anmeldt, da den nu er udsolgt.

April 2007
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.