4 stjernerRødvin

Barolo, Sottocastello, Ca' Viola, 2006, 14,5% (Piemonte, Italien)

Kvalitet-pris Minus 1: Noget for dyr
325,00 hos Gerbola vin

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Velbygget Barolo, der dog aktuelt ikke gør det helt store væsen af sig rent duft- og smagsmæssigt.

Lidt tilbageholdt og støvet duft med antydning af sød fadtone.

Første dag fremstår vinen relativt blid, nærmest pleasende for typen, for modstandsfri. Venlig og moderne. Tør og for det meste ikke så givende. Der kommer lidt lakrids og en lidt sød-leflende fadtone, der kunne pege på barriques.

Dag 2 er den strammet noget op, fremstår strengere og mere tannisk. Den giver stadig ikke så meget duft eller smag fra sig.

Afgjort vellavet og på egne betingelser harmonisk, og kvaliteten fejler bestemt ikke noget, men den forekommer at mangle lidt karakter.

På trods af indvendinger er fire - lidt uentusiastiske stjerner - ikke til at komme udenom.

Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.

Maj 2012
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.