4 stjernerRødvin

Barolo Riserva, Badarina - Vigna Regnola, Bruna Grimaldi, 2006, 14,5% (Piemonte, Italien) L 12.1

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Ganske fyldig Barolo, der både visuelt, duft- og smagsmæssigt er i den bruntonede afdeling.

Farven er mørk orangebrun. Duften har en lidt oxideret tone med skosværte og læderværksted. I munden er vinen stor, magtfuld og fyldig. Der er en smule jordbær og nogen sødme men derudover mest smage, der fornemmes at have nogen alder herunder fornemmelsen af let oxidation.

Vinen har både tyngde og nogen elegance men hælder mest mod førstnævnte, og denne "hældning" øges med luftning. Smukt integrerede tanniner, der aldrig er aggressive, og som udblødes yderligere med luftning.

Der er ikke noget at udsætte på "teknikken", men min (Preben der anmelder Nebbiolo-vine alene) personlige smag ligger nok lige under de fire tildelte stjerner.

Glas: Zalto bourgogne.

(Nebbiolo-vine anmeldes af Preben alene.)

Juni 2014
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.