3 stjernerRødvin

Barbera d'Alba, Vittoria, Gianfranco Alessandria, 2004, 14,5% (Piemonte, Italien)

Kvalitet-pris Minus 1: Noget for dyr
269,00 hos Enoteca

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Ganske voldsom og stærk Barbera, hvor drue- og fadaspekt (endnu?) ikke hænger så godt sammen.

De dufte, der er tydeligst fra start, er kærnemælk og flødekaramel. Vinen har på den ene side druens enkle smag, her meget koncentreret, og syren er markant. På den anden side står chokolade og karamelsmage fra barrique-lagringen (franske, 70% nye). Men drue og fad råber til hinanden uden rigtig at samarbejde - der er ikke opstået nogen syntese.

Garvesyren opleves som stort set fraværende, hvilket medvirker til oplevelsen af manglende skelet til den store krop.

Det sidste glas er bedst. Her fornemmes en vis integration mellem elementerne, så det er bestemt tænkeligt at yderligere nogen lagring vil indvirke gunstigt på vinen.

September 2007
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.