4 stjernerRødvin

Badia a Passignano, Chianti Classico Riserva, Antinori, 2001, 13,5% (Toscana, Italien)

Kvalitet-pris: OK
225,00 (215,00 v. 12 fl.) hos godevine.dk (ophørt) (fås sikkert mange andre steder)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Flot og vellavet vin med markant fadpræg i international stil.

Mørk, ganske tæt farve. I munden er den ganske koncentreret og tæt. Dufte og smage af mørke, modne bær, lidt cigarkasse - som i en Bordeaux - og lakrids. Fadlagringen har smagsmæssigt bidraget med kakao, chokolade og vanilje, hvilket er med til at gøre vinen ganske mættende.

Vinen er uhyre velbygget, rigtig Antinori-professionelt, med cremethed side om side med et pænt niveau af civiliseret garvesyre.

De nævnte fadtoner, det at vinen også har en let sødme og endelig det at syren forekommer noget underspillet, får tilsammen vinen til at hælde til den lidt ufriske side.

April 2007
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.