|
|
Corvina Veronese, IGT, Cantina di Custoza, 2004 (Veneto/It) |
|
| 48,95 i SuperBest |
|
Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang. Jeg (Preben) holder meget af de
frugtige, charmerende vine fra
Veneto, vine hen ad Valpolicella/Bardolino
typen, især når der er sol på himlen og varme i luften, vine med ung, frisk,
enkel bærsmag, lav alkoholprocent, lette at drikke og forstå. Denne vin får fingeren nedad af hende, hun synes simpelthen den er kedelig, mens jeg nyder at den har netop de kvaliteter som jeg søger i denne type vin: fint smagende af jordbær/hindbær, yderst let tilgængelig, kan drikkes i pænt store slurke, ganske charmerende og har samtidig den smule "bund", der adskiller den fra at fornemmes som druesaft. Fin balance mellem den lyse stil og så en smule "mørke", der gør at vinen ikke er helt overfladisk. For typen pæn smagsfylde og god friskhed. Vi har købt vinen på tilbud til 3 for 100, hvilket passer bedre end normalprisen. Og mon ikke vinen netop er beregnet på at komme på tilbud en gang imellem her i foråret og den kommende sommer? Hvis man kan lide den, er den velegnet til lette sommerretter - eller til bare at "slukke tørsten" med under høj sol. |
Smagt maj 05