|
|
Amarone della Valpolicella Classico, Vigneti di Ravazzol, Ca' la Bionda, 2003 (It) |
|
| 279,00 hos Toscavini |
|
Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang. Det her er en Amarone lige efter vores smag. Masser af god smag, fylde og varme. Og nul barriques. Vinen har den karakteristiske duft og smag af bla. tranebær og halm. Den er kraftig og varm og har en god blanding af sødme og en lille bitterhed, som passer så fint til denne vintype. Efter at det er blevet moderne også at bruge barriques til Amarone, har vi haft lidt svært ved at finde Amarone, der for alvor smager os. Men det er sket med denne vin, der siden årgang 2000 udelukkende er lagret i 30 hl nye fade. De 16% alkohol bæres fornemt og helt naturligt, hverken smager eller brænder igennem. Vinen er tæt på de fem stjerner, men mangler en smule længde for at kunne nå dertil. Hvis man skal have rødvin til julemiddagen, er denne vin et helt oplagt bud. Til venstre ses Ca' la Bionda's ejer og vinmager, Alessandro Castellani. |
Smagt oktober 07