|
|
Nierstein Riesling, Kühling-Gillot, Qualitätswein, 2007 (Rheinhessen/Ty) |
|
| 119,00 hos Atomwine |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang.
Først lidt om sødme, idet det bliver relevant i forbindelse med denne
anmeldelse:
Jeg (Preben, der står for den altovervejende del af anmeldelser af tyske
hvidvine alene) går klart efter de tørre vine med henblik på madledsagelse,
med mindre der er tale om deciderede dessertvine. Mellemsødmegraderne har jeg
det lidt svært med. Jeg er derfor gået efter vine med FAS 0 og et par med FAS 1.
Dog har jeg indenfor FAS 0 vinene oplevet gradueringer fra helt passende
tørhed til det efter min smag for tørre. Med FAS 1 har jeg oplevet vine, som
har passet mig perfekt. Og så nærværende vin, som til min smag er klart for
sød. Pragtfuld duft, sprød og frugtfyldig Riesling, dag 2 med et strejf af ædelsødme. I munden er vinen ganske sød, som nævnt for sød til min smag. Dag 1 forekommer den mig nærmest sukret. Med luftning dukker der dog også en prikkende friskhed op og større dybde, som alt i alt gør, at vinen må siges at hænge godt sammen på egne betingelser. Vinen bekom mig bedre dag 2, hvor den fremstod mindre sød, men den vil nok aldrig rigtig blive min smag. |
Smagt marts 09